Planter som værktøj i regnvandshåndtering

Kan mindske afstrømning og optimere LAR-anlæg

Planter kan være med til at optimere klimatilpasning, ikke blot æstetisk, men også rent funktionsmæssigt. Først og fremmest er afstrømningen fra byens vegetationsdækkede arealer mindre, og ofte nul, takket være fordampning og infiltration. Derudover kan planter sikre bedre funktion af LAR-anlæg på en række områder: dybe rødder kan gøre en ellers kompakt og leret jord egnet til nedsivning; via transpiration kan planter sikre optørring og forhindre forsumpning af jorden; takket være kontinuerlig vækst kan såvel tilklogning som erosion modvirkes. Endelig er planter en forudsætning for, at LAR-anlæg kan understøtte naturen og være med til at skabe kølige steder i byen. Tabel 1 præsenterer en oversigt over de forskellige services med tilhørende mekanisme, der efterfølgende beskrives nærmere.

1) Reducere afstrømningen (kildekontrol)

Med planter kan den samlede afstrømning, der skal håndteres med LAR eller på anden vis, mindskes. Det kaldes kildekontrol. På byniveau kan især træer bidrage til at reducere afstrømningsmængderne gennem interception og ved at styre stammenedløbet. Interception er den regn, der fanges af træernes kroner og fordamper direkte. Øvrig nedbør vil dryppe igennem kronen (gennemdryp) eller løbe langs grenene enten mod stammen (stammenedløb) eller mod kroneperiferien, afhængigt af om grenene peger op eller ned.

Interceptionens absolutte størrelse afhænger af vegetationens størrelse, vindeksponering m.v., men kan være betydelig. I et studie med birk og fyr i Slovenien var interceptionen 25-50 pct. af årsnedbøren og i gennemsnit 4-6 mm pr. hændelse, størst for nåletræer. I Danmark er skovfyr, ene og taks hjemmehørende nåletræer.

For at optimere kildekontrollen med planter anbefales arter med store kroner, lang vækstsæson og gerne stedsegrønne. Man bør sørge for, at gennemdryp og stammenedløb dirigeres ned i plantehullet, f.eks. ved at sænke plantearealet nogle få centimeter i forhold til omgivende terræn. Grønne tage, grønne belægninger og andre vegetationsdækkede hårde overflader bidrager også væsentligt til kildekontrollen.

2) Forbedre nedsivning

Vegetationen kan også bruges direkte til at øge LAR-anlæggets hydrauliske ledningsevne. Nedsivningen øges, fordi planternes rødder danner kanaler, vandet kan løbe langs. Rodsystemerne hos forskellige arter varierer meget. Nogle danner et tæt, fint net af tusindvis af rødder, mens andre har færre, men kraftigere rødder. Nogle arter har overfladiske rødder, mens andre kan trænge flere meter ned i jorden. Det kan indgå i valget af planter.

Hvis jorden er blevet komprimeret under anlæg, kan den løsnes og få en bedre struktur via rodvækst. I praksis udsås efterafgrøder kendt fra landbruget. Behandlingen kan gentages over et par sæsoner. Rodvæksten løsner jorden, og efterhånden som rødderne forgår, efterlades egentlige rodkanaler i jorden.

NB! Hvis der er tale om vejbede til rensning af vejvand, er det vigtigt at undgå makroporer (gennemgående kanaler) i selve filterjorden, og planter med trævlerødder bør derfor vælges. På den måde undgår man, at vandet løber for hurtigt igennem rensemediet.

3) Forebygge forsumpning

Vegetation opretholder saftspændingen ved hjælp af vand, der suges op fra jorden. Det er kun en lille del af vandet, der indbygges i plantens væv. Hovedparten fordamper via bladenes spalteåbninger, der jo nødvendigvis må være åbne en stor del af tiden, for at planten kan optage den livsnødvendige CO₂ fra atmosfæren. Dette vandtab, kaldet transpiration, kan udnyttes i LAR-anlæg, hvor planternes vandforbrug kan være med til at sænke grundvandspejlet lokalt og dermed forebygge forsumpning. Med det rigtige plantevalg kan LAR dermed lade sig gøre selv i områder, der har tendens til at være vandlidende om vinteren. Det er også en fordel, hvis vegetationen kan være vindeksponeret. Her gælder det, at vegetation i tynde lag, f.eks. LAR-anlæg udformet som trug, giver mest fordampning pr. træ eller busk på grund af stor eksponering til sol og vind, den såkaldte ’tørresnoreffekt’.

For at optimere fordampningen anbefales store planter. Jo større, desto bedre, for jo mere vand fordampes. Store planter kan desuden hente vandet op fra dybere jordlag. Det er også en fordel at bruge løvtræer frem for nåletræer og planter med lang vækstsæson (tidligt udspring, sent løvfald). LAR-anlæg med optimeret fordampning skal udformes, så stor rodvækst understøttes (undgå regnvandskassetter, membraner m.v.).

4) Modvirke tilklogning

Med regnafstrømningen transporteres uundgåeligt en mængde sediment og blade, der efterhånden vil akkumulere til så massive lag, at nedsivningen hæmmes. Det kan modvirkes med vegetationens fortsatte vækst. For at optimere denne mekanisme anbefales græsser, der har en formidabel evne til at skabe små jordaggregater. Deres trevlerødder kan gradvist løfte plantens vækstpunkt op i takt med, at sediment aflejres, og samtidig omklamre og indfange de små partikler og samle dem til større jordaggregater, så porøsiteten i jordoverfladen opretholdes. Samtidig henfalder hvert år en stor mængde rødder, der erstattes af nye, mens de gamle brydes ned og efterlader fine drænkanaler.

5) Forebygge erosion

I nedsivningsanlæg ses ofte problemer med erosion lige ved indløbet. Derudover finder vandet let en foretrukken rute på overfladen i anlægget. Såvel erosionstryk som tendens til foretrukken fordelingsvej kan modvirkes med et solidt plantedække, der kan fordele vandets energi over et større areal. Det anbefales derfor at etablere plantedækket, før der ledes vand til første gang. Bedst er planter, der dækker overfladen og har et tæt net af trevlerødder, f.eks. græs. En slags ’armering’ kan opnås med buske med kraftige stauder imellem.

6) Andre gevinster

Køling af byen

En oplagt merværdi er at udnytte vegetation til at køle byen gennem fordampning og skygge. Fordampning er en energikrævende proces. Når vegetationen transpirerer, omdannes sensibel (mærkbar) varme til latent varme ved at blive indbygget i vanddampen. Jo større overflader, der dækkes af grønt, desto bedre. Det er vigtigt, at vegetationen har vand nok, og at regnafstrømningen derfor først tilbydes vækstjorden eller ligefrem fyldes i et vandingsmagasin, før overskydende vand ledes væk. Dermed kan LAR-anlæg udnyttes til at skabe uderum i byen, hvor man kan køle af på en varm dag.

Understøtte biodiversiteten

LAR handler grundlæggende om jord, vand og planter og er dermed et godt grundlag for mere natur. Strukturel variation er en afgørende parameter for biodiversiteten, da det skaber flest mulige potentielle levesteder. Ved valg af træer og buske bør der vælges hjemmehørende arter (se f.eks. Plantevalg.dk, vælg 'dræningsproblemer' og 'læ- og naturplanter', for at finde robuste, hjemmehørende arter). Træer og buske kan suppleres med lavere vegetation, ligesom der i designet kan arbejdes med terrænvariation, indbygning af sten- og grusmaterialer, lys-skygge, nærings- og fugtighedsgradienter m.v., alt afhængigt af, hvad der kan lade sig gøre i det enkelte LAR-anlæg.

Dæmpe støj

Grønne tage har dokumenteret støjdæmpende effekt. En ny mulighed i forhold til støj er Den Grønne Klimaskærm, som er et lodret beplantet LAR-anlæg, der fungerer via fordampning, men som samtidig er designet til at dæmpe støj og på den måde forbedre byrummet.

Kilder:
Marina Bergen Jensen, Antje Backhaus og Ole Fryd: Regn med mere. Lokal håndtering af regn i byens landskab. Forlaget Grønt Miljø, 2020.

Erika Simonsen: Planternes evne til at optimere hydrauliske funktioner i LAR-anlæg. Projektopgave på Parkdiplomkurset Klimatilpasning ved hjælp af grønne teknologier. Københavns Universitet, 2018.

Videnblad nr.: 04.03-25
Forfatter: Marina Bergen Jensen