For dyb plantning af træer har alvorlige konsekvenser

På denne vejstrækning var der en sammenhæng mellem plantedybden og vitaliteten. Foto: Simon Skov

En af de vigtigste faktorer for bytræers trivsel er et tilstrækkeligt rodrum med plads til vækst og en passende forsyning af vand. Jordens struktur er en anden væsentlig faktor, idet komprimering hæmmer både rodvækst og dræning. Endelig er selve plantningen vigtig. Især for dyb plantning kan give varige problemer, dårlig vitalitet og i sidste ende medføre træets død. Viden­bladet beskriver konsekvenser ved for dyb plantning, hvordan man opdager problemet, og hvad man kan gøre.

Hvad er for dybt?

Vejledninger om plantning af større træer betoner ofte vigtigheden af, at træet sættes i samme dybde, som det havde i planteskolen. Hvis træerne har været i indslag efter optagning, eller nettet om rodklumpen er bundet fast om stammen, er overgangen mellem stamme og rod ikke altid helt tydelig. Desuden har visse produktionsmetoder af klumpplanter den konsekvens, at de oprindelige rodudløb findes 5-15 cm nede i klumpen.

I andre tilfælde synker jorden måske sammen efter plantning, eller et tykt lag barkflis bidrager til, at træet står for dybt. Måske har der været mere fokus på, at træet skal stå fast, og når først plantehullet er dækket til, er det svært at se, om klumpen er 2 eller 20 cm under jordoverfladen.

Nogle træarter er meget følsomme overfor for dyb plantning, fx lind og ahornarter. Andre, som pil og poppel, synes mere tolerante, så længe der kun er tale om 10-20 cm. Ingen træer kan tåle at blive plantet mere end 20 cm for dybt, dvs. med de oprindelige rødder / rodudløb langt nede under jordoverfladen.

Jo dybere roden kommer ned, des hurtigere reagerer træet i form af manglende vækst og vitalitet. At begrave et træs rødder under en halv meter jord eller mere er en sikker dødsdom, uanset om træet er nyplantet eller 150 år gammelt. Det er bare et spørgsmål om tid.

Alvorlige konsekvenser

Den væsentligste årsag til træets problemer er, at finrødder, der er vant til at ligge i de øverste jordlag, pludselig begraves langt nede i jorden. Her må de kæmpe mod uvante vækstbetingelser, især ringere iltforhold. Begrænsede iltmængder betyder dårligere respiration og dermed dårligere vækst, optag af næringsstoffer og andet. Det kan betyde, at træet har svært ved at udfylde det rodrum, som er til rådighed. Da rødderne kun langsomt vokser opad, går træet måske glip af den vand og næring, som findes lige under jordoverfladen.

Normalt vil træer have mange finrødder i de øverste 30 cm, hvor også mange nyttige mykorrhizasvampe holder til. Hvis toppen af rodklumpen ender 20 cm nede, vil man ofte se, at træet forsøger at danne finrødder fra den begravede stammebasis. Hvis den dybe plantning sker i planteskolen, vil træet miste finrødder i bunden af rodsystemet ved hver omplantning (se Rådgiversvar 2026-1 om dyb plantning).

Selv hvis træet overlever, vil der være en indbygget ringere stabilitet fremover. Således observerede Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme efter storme i efteråret 2013, at hovedparten af de væltede træer i en ung lindeallé havde været plantet for dybt (Kristoffersen, 2014).

Opdag problemet

Hvis nyplantede træer har dårlig vitalitet, og der ikke er en anden åbenlys årsag, anbefales det at tjekke plantedybden. Nedenstående ’opskrift’ gælder for træer, ikke buske o.l. Det kan anbefales at udføre et sådan tjek af sin træbestand, ikke mindst ved overdragelsesforretninger efter nyanlæg.

Se på basis af stammen lige i jordoverfladen:

• Kommer stammen op ad jorden som en søjle med ensartet diameter?
• Hvis stammen er tykkere forneden, går det så over i naturlige rodudløb?
• Er der forskel på træer i god vækst og individer med problemer i en trærække?

Hvis mistanken om for dyb plantning synes begrundet:

• Tag planteske eller spade frem og grav forsigtigt ned langs med stammen.
• Læg mærke til, om der er forsøg på at sætte siderødder ud fra den begravede del af stammen.
• Hvor langt nede findes rodudløbene?

For nyetablerede træer:

• Klumpens indpakning (lærred og/eller trådnet) kan afsløre i hvilken dybde, træet stod i planteskolen.
• Er træet en podning, skal podestedet (ofte genkendelig ved en let krumning ved stammebasis) være over jorden.

Rodudløb ses som en fortykning af stammen og er overgangen mellem den lodrette stamme og de typisk vandrette rødder. Træer trives bedst, hvis rodudløbene er synlige i eller lige under jordoverfladen. Er rodudløb ikke umiddelbart synlige, hvis man graver ned langs stammen, er træet plantet for dybt. Alternativt er klumpen sunket efter plantning, eller der er påfyldt jord/flis/grus efter plantningen. Er rodudløbene mere end 20 cm nede i jorden, vil træet helt sikkert mistrives. Selv en mindre dækning af stammebarken skader træet. Jo dybere træet er plantet, jo større er risikoen for skader.

Hvis træerne ikke er sat for dybt, må man overveje, om der kan være problemer med salt, dræning, komprimering af jorden eller en helt fjerde årsag. Kombinationer af flere faktorer kan også forekomme, specielt hvis det tilgængelige rodrum er begrænset.

På stammen til venstre anes en fortykning fra rodudløb nederst på stammen, og træet trives. Stammen i midten har ikke synlige rodudløb, og træet er dødt. Til højre ses træet uden rodudløb efter opgravning. Barken er død og delvis afskallet. Det er svært at se den oprindelige overgang mellem stamme og rod pga. sekundær roddannelse, men træet er plantet ca. 40 cm for dybt. Fotos: Simon Skov

Anbefalinger

Da det er besværligt eller umuligt at ændre plantedybde, når træerne først er etableret, bør den rette plantedybde indgå i arbejdsbeskrivelsen for anlægsprojekter og kontrolleres tidligt. Henvis for eksempel til den aktuelle udgave af Normer og vejledninger for anlægsgartnerarbejde (2023), hvor det specificeres, at klumpens top skal flugte med jordoverfladen +/- 5 cm.

Hvis man konstaterer, at et træ står for dybt i jorden, har man kun få muligheder. Nyplantede træer skal graves op og sættes i den rette højde. Etablerede træer, som kun står få cm dybere, end de stod i planteskolen, kan måske overleve, hvis de ikke allerede mistrives. Man kan vælge at lade dem stå med den risiko, at de senere får problemer.

Træer med rodudløb mere end 20 cm nede i jorden må forventes at få problemer før eller siden og skal efter al sandsynlighed udskiftes før tid. Hold øje med symptomer på mistrivsel som lav tilvækst, tynd beløvning, misfarvninger i løvet, tidligt løvfald eller massive forekomster af lav (lichener) på stammer og grene. Hvis det oprindelige rodsystem findes nede i en dybde af 30-50 cm, hvilket kan ske som en kombination af for dyb omplantning og efterfølgende dyb udplantning, bør træerne udskiftes med det samme. Husk at kigge på træerne efter opgravning og læg mærke til, hvordan rodsystemet ser ud. Det giver forståelse for vigtigheden af optimalt rodrum og plantning.

By- og vejtræer har mange udfordringer, men for dyb plantning er noget, man kan forhindre. Tag en rundtur til træer, plantet i de sidste ti år, og sammenlign de skrantende træer med træer i god vækst. Tjek for plant­edybde og påkørselsskader på stammen. Der vil højst sandsynligt vise sig et mønster. Denne erfaring kan anspore til mere fokus på optimal etablering og pleje.

Kilde:
Palle Kristoffersen, 2014: Stormskader i de kongelige slotshaver. Foredrag på Bytræseminaret 2014.

Videnblad nr.: 04.06-32
Forfattere: Iben M. Thomsen, Simon Skov og Oliver Bühler

Revideret i januar 2026