Dato: 25-05-2011 | Videnblad nr. 06.00-27 Emne: Generelt

Naturplejeportalen

Skov & Landskab har udarbejdet Naturplejeportalen for Naturstyrelsen. Hjemmesiden er rettet mod personer, der tilrettelægger og udfører naturpleje. Den indeholder beskrivelser af naturtyper og den drift, pleje og vedligeholdelse, der skal sikre og udvikle et rigt plante- og dyreliv.

Egekrat med præg af tidligere tiders græsning. Foto: Rita M. Buttenschøn

Egekrat med præg af tidligere tiders græsning. Foto: Rita M. Buttenschøn

Naturplejeportalen indeholder beskrivelser af naturtyper og de plejemetoder, der er egnede til at genskabe og vedligeholde disse naturtyper. Portalen omfatter primært natur-typer, der er beskyttede i medfør af naturbeskyttelsesloven (§ 3 naturtyper) og skovloven (egekrat) samt småbiotoper.

En stor del af de beskyttede overdrev, heder, ferske enge og strandenge, en del af moserne samt visse skovtyper er udviklet og vedligeholdt gennem flere århundreders drift og udnyttelse med græsning, høslæt og anden udnyttelse. Disse naturtyper er afhængige af en fortsat drift eller naturpleje, hvis de skal bevares som lysåbne naturtyper. Naturligt forekommende lysåbne naturtyper som f.eks. højmoser, der er under tilgroning som følge af eutrofiering, tørlægning eller andre menneskeskabte påvirkninger, har ligeledes behov for naturpleje.

Naturplejeportalen er opdelt i en række områder, hvoraf hovedparten handler om det åbne lands natur. Naturtyperne kan dog også findes i tilknytning til skov. Endelig er der en særskilt beskrivelse af skove og egekrat.

Lysåbne naturtyper

Overdrev
De mest artsrige overdrev er drevet med græsning eller høslæt kontinuerligt gennem mange år. Fortsættelse af hidtidig drift er derfor vigtig. Overdrev er en værdifuld og ret sjælden naturtype, og derfor er genopretning af overdrev, som er under tilgroning, væsentlig.

Heder
Et smukt lyngtæppe på heder kræver, på mange arealer, en indsats for at vedligeholde tilstanden og forhindre, at de med tiden gror til med træer og buske.

Ferske enge
De findes på fugtige lavninger og er traditionelt blevet afgræsset af husdyr eller med slæt af hø. En naturlig høj vandstand og et naturligt niveau af næringsstoffer er forudsætningen for en rig flora og dermed også fugle, padder og insekter.

Strandenge
Strandenge er beliggende langs beskyttede kyster og påvirkes i varierende grad af at blive overskyllet med saltholdigt vand. Strandenge er traditionelt blevet drevet med afgræsning med kvæg og får.

Småbiotoper
Småbiotoper er vigtige levesteder og trædesten for mange vilde dyre- og plantearter. De har stor betydning for, at dyr og planter kan sprede sig i landskabet.

Moser og kær
Moser har en vidt forskellig plantevækst afhængig af vandstandsforhold og jordbundens naturlige indhold af næringsstoffer. Tilgroning med buske og træer afhænger ofte af vandstand og tilførsel af næring.

Vandløb
Vandløb og de omgivende arealer bør betragtes som et hele, når der skal planlægges for vedligehold og restaurering af vandløb.

Søer og vandhuller
En god vandkvalitet er en forudsætning for, at søer og vandhuller kan være gode levesteder for fisk, padder, planter. Der er anbefalinger om vedligehold, oprensning og etablering af søer og vandhuller.

Skov og krat

Egekrat, stævningsskove og græsningsskov er eksempler på skovtyper med et stort naturindhold. Fortsættelse af traditionel drift, der sikrer lysindfald til skovbunden og bevarelse af dødt ved, er vigtige faktorer til at sikre et rigt plante- og dyreliv.

Arealer karakteriseres som skov, hvis de er bevokset med træer, som danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer, og hvis de som hovedregel er større end ½ ha og mere end 20 m brede.

Stor biodiversitet i skov

Selvom langt de fleste skove er plantede og bliver relativt intensivt drevet, er skovene stadig vigtige levesteder for mange planter og dyr, og skovtilknyttede arter udgør en stor del af den samlede biodiversitet. Gamle, selvvoksede løvskove er specielt værdifulde. De kan indeholde oprindelige og uforædlede træarter og er ligeledes ofte levested for skovtilknyttede organismer, urter, svampe, insekter, flagermus og fugle m.fl., der fandtes i de oprindelige, udstrakte skove, og som har overlevet i resterne af de gamle skove. Ud over plante- og dyrelivet rummer de gamle skove ofte kulturminder, som er godt bevarede på jorder, der aldrig har været under plov.

Skovtyper

Skovene inddeles i overordnede typer efter træartssammensætning eller efter driftsform, som f.eks. stævningsskov og græsningsskov. Ti danske skovtyper er udpeget som habitatnaturtyper, blandt disse er to typer, elle-askesump og skovbevoksede tørvemoser, udpeget som prioriterede typer (Natura 2000).

Der er en glidende overgang mellem lysåbne naturtyper og forskellige skovtyper som f.eks. skovbevoksede tørvemoser og tilgroningskrat med eg.

Forekomst og tilstand

Det totale skovdække, der udgør op mod 580.000 ha, består overvejende af plantede og relativt intensivt dyrkede produktionsskove med en træartsfordeling på ca. halvt løvskov og halvt nåleskov (Skove og plantager 2009). En mindre del, i alt omkring 40.000 ha, udgøres af naturskove, som henligger uden drift, eller som drives mindre intensivt evt. med græsning eller stævning. Heraf udgør bevaringsværdige egekrat knap 5.000 ha.

Hovedparten af skovene er påvirket af dræning. Især elle- og askesumpe og andre typer af sumpskove er sårbare over for dræning. Hvis elle-askesumpe afvandes, synker jorden sammen, urtefloraen afløses af græs, og el og ask udkonkurreres af andre træarter. Dræning er ligeledes en trussel mod skovenge, kær og andre vådområdetyper. Tilplantning eller mangel på drift er en trussel mod skovenge og andre af skovens oprindelige lysninger. Asketoptørre udgør en trussel mod både unge og gamle askebevoksninger.

Generelt er produktionsskovene mørke og ensartede med bevoksninger bestående en eller få arter af ensaldrende træer og uden større mængder af stående og liggende dødt ved. De rummer et specialiseret, men artsmæssigt begrænset dyre- og planteliv.

Lovgivning

Skovloven gælder for fredskov, dvs. at skoven skal dyrkes i henhold til skovlovens betingelser, hvad enten den er offentligt eller privat ejet. Ca. 90 % af Danmarks skovareal er fredskov. De jyske egekrat i Midt- og Vestjylland er omfattet af en særlig bestemmelse i skovloven om, at egekrat skal bevares som egekrat.

I Natura 2000-områder skal ejere med skovbevoksede fredskovsarealer anmelde en række særlige aktiviteter til Naturstyrelsen efter skovlovens § 17, mens der for ikke-fredskovsnoterede arealer skal ske en anmeldelse af en række særlige driftsændringer eller aktiviteter til kommunalbestyrelsen efter naturbeskyttelseslovens § 19 b.

Plejebehov

Lysåbne skovtyper som egekrat og andre løvskovstyper er ligesom de lysåbne naturtyper udviklet og vedligeholdt gennem græsningsdrift, stævning og andre former for hugst (Møller m.fl. 2002). Uden drift ændrer skovtyperne sig og mister deres specielle karakter, ligesom en del arter, der specielt er knyttet til de lysåbne skovtyper, forsvinder.

For at bevare skovens rige naturindhold er der desuden et stort behov for at få retableret og plejet skov-enge, kær, vandløb og andre lysåbne biotoper i skovene. Der er mange steder behov for en indledende regulering af vandstand og genskabelse af naturlig hydrologi for at kunne retablere skovenge og vådområder.

Naturpleje - Før du går i gang

Målet med portalen er at give en nemt tilgængelig oversigt over plejemetoder og deres effekt. Hvilken plejemetode man skal vælge på en given lokalitet afhænger af den aktuelle tilstand, det potentielle naturindhold og det præcise mål med plejen.

Læs mere

Møller, P.F., Buttenschøn, R.M., Thybirk, K., 2002: Forvaltning af egekrat. Værdier, problemer, muligheder og fremtidig drift. GEUS-rapport, København 2002. 95 sider
Sand-Jensen, K., Møller, P.F. (red) 2010: Skovene. (Naturen i Danmark). Gyldendals Forlag. 560 sider.



Videnblad nr.: 06.00-27
Forfatter: Rita Merete Buttenschøn