Dato: 29-05-2012 | Videnblad nr. 06.00-30 Emne: Generelt

Glansbladet hæg - en invasiv art under hastig spredning

Glansbladet hæg blev indført fra Nordamerika til Europa i det 17. århundrede. Den er i dag vildtvoksende i store dele af Europa, hvor den mange steder optræder som en invasiv art, der er meget vanskelig at kontrollere.

Underskov domineret af glansbladet hæg. Foto: Rita M. Buttenschøn

Underskov domineret af glansbladet hæg. Foto: Rita M. Buttenschøn

Glansbladet hæg (Prunus serotina) er på listen over de 100 værste invasive arter i Europa. Den er på den danske sortliste over de værste invasive arter i kategorien »arter, der kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men som ikke kan udryddes nationalt«. Årsagen er bl.a. træartens biologi, herunder dens effektive spredning og gode konkurrenceevne overfor andre planter.

Glansbladet hæg kendes bl.a. på dens skinnende blade. Foto: Rita M. Buttenschøn

Glansbladet hæg kendes bl.a. på dens skinnende blade. Foto: Rita M. Buttenschøn

Genkend glansbladet hæg

Glansbladet hæg har navn efter dens skinnende, mørkegrønne blade, der er op til 12 cm lange, læderagtige og fint savtakkede. Bladenes underside er bleggrøn med en midterstreng, der er tæt håret ved grunden. Bladene kommer frem i april, men blomstring finder sted fra slutningen af maj.

De hvide blomster sidder i en opret klase. Blomsterne er tvekønnede, de bestøves af en række almindeligt forekommende insekter. De sorte 8-10 mm store stenfrugter modnes fra slutningen af august.

Unge træer er brede og buskagtige, mens ældre træer har en uregelmæssig opstigende vækst. De når sjældent en højde over 10 m, mens de i deres naturlige udbredelsesområde kan blive mere end 30 m høje med en stammediameter på op til 1,5 m. De unge planter udvikler en pælerod, der ændrer sig til et stærkt forgrenet, ret overfladisk rodsystem.

Glansbladet hæg kan forveksles med almindelig hæg (Prunus padus), der er oprindelig hjemmehørende i Danmark. Almindelig hæg har matte, rynkede og mere ovale blade og blomstrer tidligere i maj. Den findes især på fugtig, frodig jord. Begge arter er ofte plantet sammen i læhegn og skovbryn.

En indført art

Glansbladet hæg kom først til Danmark i 1900-tallet, hvor den har været anvendt i plantageområder i Vest- og Nordjylland til at skabe løvtræsfrodighed. Hægen er desuden plantet i mange læhegn, skovbryn og vildtremiser for at give bær til fugle og andre dyr. Hægen findes nu i hele landet, men er hyppigst forekommende i Jylland, hvor der stedvis er en stor tæthed af frøkilder, der kan udnytte pludseligt opståede lysninger, f.eks. som følge af stormfald, til at invadere nye områder. Stormfaldet i 1999 gav således mange steder en massiv opvækst af glansbladet hæg.

Glansbladet hæg har mange steder i Europa spredt sig til lysåbne naturområder og skove, hvor den er en trussel mod de naturligt forekommende arter. Glansbladet hæg udkonkurrerer lyskrævende planter og skaber mere ensartede og artsfattige samfund. Den påvirker ligeledes processerne i jordbunden med ændrede konkurrenceforhold til følge.

På tørre lokaliteter bidrager hægen til en yderligere forsuring af jorden. I naturtyper på mere fugtig bund medfører tilgroning med hæg en reduktion i artsantallet på grund af udtørring af jorden.

Spredning med frø

Hægen er i stand til hurtig spredning og kolonisation af nye voksesteder. Den spreder sig først og fremmest ved frøspredning, men også vegetativt ved hjælp af rodskydning. Fritstående buske kan begynde at blomstre og sætte frø, når de er omkring 7 år. Træerne producerer mellem 1.500 og 6.000 frø i skov og op til 7.800 frø på fritstående individer.

Frøene spredes ved hjælp af dyr især fugle, men også ræv, mår og hjortevildt er med til at sprede frøene. Kvæg æder ligeledes modne frugter og er med til at sprede frøene på græsningsarealet.

Hægen har forskellige krav til lystilgang i spirings- og vækstfasen. Den spirer under næsten fuldt kronedække, men kræver mere lys for at vokse op og sætte blomster. Der er undersøgelser, der viser, at spiretætheden er størst under let skyggede og fugtige forhold. Spirerne kan overleve en årrække, op til 6 år, og danne en »spirebank« bestående af en tæt bevoksning af 10-15 cm høje spirer, der er parate til hurtig vækst, hvis der opstår en forstyrrelse, der giver lys til bunden. Det giver hægen et forspring således, at den kan vokse fra andre arter og danne tætte bevoksninger.

Spredning med rodskud

Vegetativ formering ved hjælp af rodskud gør den i stand til hurtigt at sprede sig og danne store kloner. Den vegetative formering med rod- og stødskud er i høj grad med til at gøre bekæmpelse af etablerede bestande af hæg vanskelig. Selv årligt gentagne nedskæringer giver en øget vækstfrodighed i en årrække.

Skuddene har et veludviklet rodsystem, der betyder, at det tager mange år at udsulte planterne. Det veludviklede rodsystem betyder også, at stød- og rodskud har en hurtigere vækst end frøplanter de første mange år.

En trussel i naturen

Hægen danner et tæt busklag og udkonkurrerer lyskrævende planter i lysåbne naturtyper, hvor den især spreder sig på tørre, sandede jorder på heder, klitter og overdrev. Glansbladet hæg kaldes ofte »skovpest«, fordi den er et økonomisk og praktisk problem for skovdriften i dele af Europa.

Tilgroning med glansbladet hæg reducerer lysindfaldet til skovbunden i egekrat og andre lysåbne skove. Det betyder, at dækket af bundvegetation og antallet af urtearter reduceres. Glansbladet hæg danner monokulturer, der hæmmer selvforyngelse og etablering af hjemmehørende træarter.

I NOVANA overvågningen fra 2006 er planten registreret på ni forskellige lysåbne naturtyper, samt i de fleste af habitat-skovtyperne, hvor der blev fundet særlig stor hyppighed af hæg i egekrat. Hægen angives som en trussel mod en række naturtyper i Natura 2000-områder i Europa, herunder især på kystklitter med bestande af hjemmehørende træer og på klitter med hhv. gråris og havtorn samt på tørre dværgbusksamfund.

Den bedste måde at begrænse spredningen af glansbladet hæg er at reducere mængden af frø i de områder, der ønskes friholdt for tilgroning med hæg. Det vil sige at rydde frøbærende træer og hindre, at genvækst og nye træer vokser op og sætter frø. Metoder til bekæmpelse af glansbladet hæg er beskrevet i Videnblad 6.0-31.

Litteratur:
Buttenschøn R.M.; Thamdrup I.M. 2012: Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina). Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Naturstyrelsen, Herning Kommune og Skov & Landskab, Københavns Universitet
Ejrnæs, R. et al 2009: Terrestriske Naturtyper 2007. NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr. 712. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Videnbladet er udarbejdet på baggrund af en praktisk vejledning for bekæmpelse af hægen udarbejdet for Naturstyrelsen.

De praktiske forsøg med bekæmpelse er udført af hhv. Naturstyrelsen Blåvandshuk og Vestjylland samt Herning Kommune.



Videnblad nr.: 06.00-30
Forfatter: Rita Merete Buttenschøn