Dato: 30-05-2012 | Videnblad nr. 06.00-31 Emne: Generelt

Bekæmpelse af glansbladet hæg

Glansbladet hæg er en invasiv art, der er vanskelig at kontrollere. Bedste bekæmpelsesmetode afhænger af en række faktorer, herunder især bevoksningens størrelse, alder og om der er opbygget en frøbank. For at bekæmpe etablerede bestande er der oftest brug for en kombination af forskellige metoder.

I forsøg med græsning i Ål Plantage går bekæmpelsen af hægen langsomt, fordi den dér havde udviklet tætte bevoksninger, inden græsningen blev påbegyndt. Græsningen foregår primært med galloway stude, der er særligt egnet til at klare sig på lavproduktive arealer. Foto: Ole Knudsen

I forsøg med græsning i Ål Plantage går bekæmpelsen af hægen langsomt, fordi den dér havde udviklet tætte bevoksninger, inden græsningen blev påbegyndt. Græsningen foregår primært med galloway stude, der er særligt egnet til at klare sig på lavproduktive arealer. Foto: Ole Knudsen

Afprøvning af en række metoder til bekæmpelse af glansbladet hæg har vist en varierende effekt. Valg af metode afhænger bl.a. af om der er tale om etablerede bestande eller områder, hvor glansbladet hæg stadig er under spredning. Læs om de forskellige bekæmpelsesmetoder og anbefalinger vedr. valg af metode i figur 1 og 2.

Figur 1. Anbefalinger vedrørende valg af bekæmpelsesmetode.

Naturtype/forekomst

Metode

Under spredning/etablering

Små frøplanter

Manuel oprykning/opgravning og fjernelse af frøplanter indenfor spredningsradius

Etablerede bestande

Mose, kær

Hævning af vandstand, ringning

Eng (tæt opvækst)

Slåning i kombination med græsning, evt. hævning af vandstand

Eng (få, store træer)

Ringning, optrækning

Overdrev og hede (tæt opvækst)

Slåning i kombination med græsning

Overdrev og hede (få træer)

Maskinel eller manuel optrækning, ringning

Egekrat (tæt opvækst)

Slåning i kombination med græsning

Egekrat (få træer)

Optrækning, ringning, nedskæring og tildækning af stub

Større solitære træer i hegn

Ringning, nedskæring og tildækning af stub

Tæt opvækst i skov eller på udyrkede arealer uden naturværdi

Udskygning

En langsigtet strategi

Bekæmpelse af hæg tager flere år. Hvis der er etableret en frøbank, skal man regne med, at der kan spire nye frøplanter frem indtil 5-6 år efter de frøbærende træer er fjernet. Man må regne med 5-10 års efterbehandling af genvækst fra stød og rødder.

Bedste bekæmpelsesmetode afhænger af en række faktorer, herunder især bevoksningens størrelse (antal og tæthed af hæg), alder og om der er opbygget en frøbank. For at bekæmpe etablerede bestande er der oftest brug for en kombination af forskellige metoder. Bedste praksis vil oftest være at bekæmpe små arealer med intensive metoder, der reducerer genvækst i stedet for at bekæmpe større arealer med mere ekstensive metoder, der kræver en omfattende efterbehandling i mange år.

Forebyggelse

Forebyggelse af spredning er mere effektiv, langt billigere og meget mere skånsom for naturen end bekæmpelse af etablerede bestande. Derfor anbefales generelt at rydde frøkilder i kerneområde og risikozone som del af den indledende behandling.

Figur 2. Beskrivelse af metoder til bekæmpelse af glansbladet hæg.

Manuel optrækning/opgravning

Små frøplanter kan trækkes op manuelt eller graves op med spade. Optrækning er en meget effektiv og skånsom metode.

Maskinel optrækning
Større buske og små træer kan trækkes op ved hjælp af maskiner. Optrækning giver en effektiv bekæmpelse forudsat, at hele rodnettet kommer med op. Træernes tæt forgrenede rodnet betyder, at de sidder godt fast og kan være vanskelige at få trukket op med hele rodnettet. Afrevne rodstumper kan danne nye skud. Metoden er relativ dyr, men til gengæld reduceres behovet for efterbehandlinger af stød- og rodskud. Optrækningen kan medføre en forstyrrelse af jordbunden, der giver spiremulighed for nye hægplanter.

Opgravning af rod
Opgravning af rod kan anvendes på større enkeltstående træer, men har de samme ulemper som optrækning; det er svært at få gravet hele rodnettet op.

Nedskæring af store træer
Frøbærende træer nedskæres for at hindre frøspredning. Langt de fleste træer sætter stød- og rodskud efter nedskæring. Evnen til at sætte stødskud aftager med alderen. For at hindre at der sker ny frøudvikling, skal der ske nedskæring af genvæksten med 5-7 års mellemrum.

 Slåning
Slåning anvendes på tætte bestande af yngre planter som førstegangsbehandling og som efterbehandling af genvækst og nye frøplanter. Slåning (med kratrydder) er skånsom men giver en massiv genvækst af hurtigvoksende stød- og rodskud. Det tager en længere årrække at udsulte hægen ved hjælp af en årlig slåning.

Knusning
Praktiske erfaringer tyder ikke på, at der er den store forskel i effektivitet mellem knusning og slåning med hensyn til genvækst. Knusning er ikke egnet på naturarealer eller i skove med bevaringsværdige strukturer eller arter.

Fræsning
Stødfræsning af stubben efter nedskæring af træer kan hæmme genvækst. Det er en ressourcekrævende metode, der ikke er egnet på naturarealer med bevaringsværdig vegetation eller struktur.

Ringning
Ringning, hvor barken fjernes med motorsav eller økse i en minimum 50 cm bred ring omkring stamme, angives at være en effektiv måde at bekæmpe hæg på, der får træet til at dø efter få års forløb. Det kan være nødvendigt at gentage afbarkningen. Gendannelse i et mindre stykke af ringen kan være nok til at træet overlever.

Forsøg med ringning udført af Herning Kommune viste, at de fleste ringede træer satte mange stødskud, og de udviste kun få tegn på svækkelse året efter ringning. Ringning er en ressourcekrævende men skånsom metode, som formentlig vil kunne anvendes i sårbare naturtyper og til rydning af store hæg i levende hegn, hvor en efterbehandling med slåning kan være vanskelig.

Tildækning med plastfolie
Tildækning af stubben med folie hindrer genvækst og får træet til at gå ud. Tyske anbefalinger foreskriver en tildækning af stub og de nærmeste omgivelser på 2 x 4 m med 2 mm tyk, sort plastfolie. Folien holdes på plads med grenstykker og græstørv. Folien kan fjernes efter 3-4 år. Efter fjernelse af folien kan der evt. ske en tilsåning med græsser for at hæmme ny opvækst af hæg. Herning Kommunes forsøg med tildækning med sort landbrugsfolie viste, at der ingen genvækst var sket 1 år efter tildækning.

Græsning
Husdyrgræsning hæmmer glansbladet hæg i at etablere nye bestande og kan ligeledes anvendes til at bekæmpe etablerede bestande, men der er flere forskellige faktorer, der har indflydelse på effekten af græsning. For at få en effektiv bekæmpelse er der behov for en målretning og styring af græsningen. I Danmark er der først og fremmest eksempler på og gode erfaringer fra anvendelse af kvæggræsning.

Erfaringer fra udlandet tyder på, at får og geder ligeledes kan anvendes. Der er dog også undersøgelser der viser, at græsning ingen effekt har, eller at den fremmer glansbladet hæg på bekostning af andre løvtræer og buske. Glansbladet hæg indeholder glykosider, der kan omdannes til blåsyre, der angives at være årsag til forgiftningstilfælde med dødelig udgang hos husdyr. Der kendes ingen eksempler på forgiftning af husdyr i Danmark.

Kemisk bekæmpelse
Glyphosat (Roundup) anvendes primært i kombination med nedskæring eller slåning, enten til stødsmøring eller til applikation på genvækst. Forsøg med at pensle bladene med Roundup uden mekanisk behandling har vist sig ikke at være effektiv. Hollandske forsøg med kemisk bekæmpelse viste, at stødsmøring på friske stød med en 5 % opløsning med glyphosat i vand gav gode resultater, mens lavere koncentrationer ingen effekt havde.

Tilplantning
Tilplantning med skyggetræer som bøg, avnbøg, lind og douglasgran kan udskygge hægen og hindre, at den sætter frugt.

Hævning af vandstand
Glansbladet hæg er følsom overfor høj vandstand. Der er registreret en begyndende invasion af hæg på en række vådbundstyper, herunder bl.a. tidvis våd eng, højmose, hængesæk samt elle- og askeskov og skovbevokset tørvemose. Her vil hævning af vandstand være den mest skånsomme metode til at bekæmpe glansbladet hæg.

Afbrænding
Glansbladet hæg angives at være følsom overfor brand. Selv store træer går ud ved en moderat til hård afbrænding men sætter stødskud, med mindre der er tale om meget høje temperaturer. Der foreligger ikke oplysninger om, hvordan afbrænding af f.eks. hede påvirker tilgroning med hæg.

Chondrostereum purpureum
Behandling med purpur-lædersvampen Chondrostereum purpureum, der forårsager sølvglans, en svampesygdom, har været forsøgt anvendt til stødsmøring med varierende resultat. Chondrostereum er ikke godkendt som bekæmpelsesmiddel i Danmark.

Litteratur:
Buttenschøn R.M.; Thamdrup I.M. 2012: Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina). Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Naturstyrelsen, Herning Kommune og Skov & Landskab, Københavns Universitet

Videnbladet er udarbejdet på baggrund af en praktisk vejledning for bekæmpelse af hægen udarbejdet for Naturstyrelsen.

De praktiske forsøg med bekæmpelse er udført af hhv. Naturstyrelsen Blåvandshuk og Vestjylland samt Herning Kommune.



Videnblad nr.: 06.00-31
Forfatter: Rita Merete Buttenschøn