Dato: 27-06-2012 | Videnblad nr. 03.03-68 Emne: Forvaltning og ressourcestyring

Brugere, menighedsråd og provsti – Hvem bestemmer hvad på kirkegården?

I den kirkelige forvaltning er der forskellige regler, som fordeler beslutningskompetencen mellem brugere, meningsråd, provsti og stift, når det gælder drift og udvikling af kirkegården. Menighedsrådet skal bl.a. sikre, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på kirkegården, og at kirkegårdene fungerer som værdige begravelsespladser.

I kirkegårdsvedtægten fastlægges bestemmelser for, hvad man må som indehaver af brugsretten til et gravsted / en gravplads. Foto: Susanne Guldager

I kirkegårdsvedtægten fastlægges bestemmelser for, hvad man må som indehaver af brugsretten til et gravsted / en gravplads. Foto: Susanne Guldager

Mange af kirkegårdens brugere har et engageret og meget personligt forhold til kirkegården. Dette kommer til udtryk gennem ønsker til gravstedernes indretning og udsmykning. Men som bruger må man – også inden for det kirkelige område – indrette sig efter de regler, der er fastlagt i lovgivningen og som blandt andet fordeler beslutningskompetencen mellem de forskellige niveauer i det kirkelige forvaltningshierarki.

Brugere, menighedsråd og provsti har forskellige opgaver og beslutningskompetencer. Stiftsøvrigheden tager overordnede beslutninger om kirkegårdens pleje, bevaring og udvikling. Andre love og regler, der gælder mere generelt i samfundet, fastlægger også rammer for kirke og kirkegård. Dette er beskrevet i Videnblad nr. 03.03-69: »Stiftet, sagkyndige og andre bestemmelser – Hvem bestemmer hvad på kirkegården?«.

Oversigt over de kirkelige myndigheder og deres beslutningskompetencer.

Myndighed – antal

Beslutningskompetence

Stiftsøvrighed – 10

Godkender køb og salg af ejendom, visse anlæg og yder lån af stiftsmidler

Provsti – 107

Godkender planer og budgetter. Fastsætter takster og godkender kirkegårdsvedtægter

Sogn – 2123

Tager initiativer og fører det daglige tilsyn

Brugerne

Brugsretten til et gravsted aftales med kirkegårdsadministrationen for en nærmere fastsat periode. Aftalen nedskrives i et gravstedsbrev. For hver kirkegård skal der desuden være udarbejdet en kirkegårdsvedtægt. Kirkegårdsvedtægten er en slags brugervejledning, der orienterer om de muligheder, der er for valg af gravtype og udsmykning af gravsted på den pågældende kirkegård.

Kirkegårdsvedtægten indeholder også bestemmelser om de takster, der gælder på kirkegården. Det drejer sig om takster for erhvervelse og fornyelse af brugsretten til et gravsted/en gravplads og for pleje og vedligeholdelse.

Som bruger kan man engagere sig aktivt i kirkegårdens brug og udvikling ved at opstille til menighedsrådsvalg og eventuelt få kirkegården som ansvarsområde i kirke- og kirkegårdsudvalg eller som kirkeværge.

Menighedsrådet

Folkekirkens folkevalgte menighedsråd har, udover ansvaret for kirkeliv og forkyndelse i sognet, ansvaret for at forvalte folkekirkens materielle værdier dvs. de ejendomme og kulturværdier, der knytter sig til folkekirken.

Rammerne for dette arbejde er fastlagt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (lovbekg. nr. 77 af 2. februar 2009).

Hvad angår kirkegårdene har loven til hensigt at sikre:

  • at der er tilstrækkelig plads til begravelser på folkekirkens kirkegård,
  • at kirkegårdene fungerer som værdige og vel vedligeholdte begravelsespladser, og
  • at der ikke sker forringelse af de kulturværdier, der knytter sig til kirke og kirkegård.

Loven indeholder regler for, hvad der må ske af ændringer med kirker og kirkegårde, og hvem der har kompetencen til at træffe og godkende beslutningerne. I henhold til loven tillægges menighedsrådene hovedansvaret for, at kirke og kirkegård er velegnede brugsanlæg, og at der ikke sker forringelse af kulturværdierne.

Menighedsrådet er således forpligtet til at tage de nødvendige initiativer, der skal sikre, at lovens formål bliver tilgodeset, og at sognets ejendomme med de tilhørende bygninger og arealer bliver holdt i god og brugbar stand.

Mange af de opgaver, menighedsrådet sætter i gang, skal godkendes af de overordnede kirkelige myndigheder, men i nogle sager har menighedsrådet et selvstændigt ansvar og kan træffe beslutninger uden at skulle indhente godkendelse hos andre myndigheder.

Til de opgaver, hvor menighedsrådet har selvstændig kompetence, hører etablering af belysning på kirkegården og etablering af befæstelse på kirkegårdens gange. Desuden skal menighedsrådet medvirke ved registrering af gravminder og kan beslutte hvor mange (bevaringsværdige) gravminder, der skal fjernes fra det oprindelige gravsted, og hvor de skal placeres. I hverdagen træffer menighedsrådet desuden en lang række store og små beslutninger om forbedringer og løbende vedligeholdelsesopgaver i kirken og på kirkegården. Disse beslutninger er ikke altid så synlige på kort sigt, men kan have stor betydning for anlæggets udtryk og udvikling over tid.

Menighedsrådets ansvar omfatter også beskyttelse af kirkens omgivelser. De frivillige Exnerfredninger, som blev gennemført i i 1950’erne beskytter i mange tilfælde kirkens nærmeste omgivelser, men fredningerne er ikke generelle og forholder sig ikke til negativ indvirkning fra større anlæg i landskabet f.eks. vindmøller, motorvejsanlæg og støjende fritidsaktiviteter. Derfor skal menighedsrådet holde øje med de offentlige planer og andre initiativer i lokalområdet og gøre indsigelser, hvis planerne kan få uheldig indvirkning på kirken og dens omgivelser.

Menighedsrådet har initiativet i forhold til, hvad der skal ske i kirken og på kirkegården, men nogle beslutninger og forslag skal godkendes af de overordnede kirkelige myndigheder – provstiudvalg eller stiftsøvrighed.

Provstiudvalget

Fældning af kirkegårdens træer skal godkendes af provstiudvalget. Foto: Susanne Guldager

Fældning af kirkegårdens træer skal godkendes af provstiudvalget. Foto: Susanne Guldager

Provstiudvalget består af provsten og udvalgte menighedsrådsmedlemmer fra provstiets område. Udvalget fører tilsyn med menighedsrådets arbejde, idet der afholdes provstesyn hvert fjerde år, hvor synet kan påpege behovet for, at bestemte arbejder igangsættes. Synets udmeldinger føres ind i en synsprotokol.

Provstiudvalget skal godkende forslag og projekter til ændringer af kirke og kirkegård. På synet har menighedsrådet mulighed for at drøfte forslag og ønsker til ændringer med provstiudvalget, inden et projekt efterfølgende fremsendes til godkendelse.

De projekter der skal godkendes kan have meget forskellig karakter f.eks. skal provstiudvalget godkende:

  • ændringer og regulering af kirkegårdens indretning,
  • fældning af træer på kirkegårdens fællesarealer,
  • drænprojekter for kirkegården og
  • bevaringsværdige gravminder.

Når menighedsrådet har fået udarbejdet en bevarings- og udviklingsplan, skal den ligeledes godkendes i provstiet, for at den kan danne grundlag for en langsigtet omlægning af kirkegården.

Provstiudvalget skal desuden godkende kirkegårdsvedtægter og sikre ensartede takster for kirkegårdens ydelser. I henhold til lov om folkekirkens økonomi (lovbekg. nr. 1352 af 5. december 2010) har provstiudvalget det overordnede økonomiske ansvar og skal fordele midler og fastlægge budgetter for hvert enkelt sogn i provstiet i samråd med menighedsrådene.

Kilder:
Kirkeministeriet 1996: Vejledning for menighedsråd og provstiudvalg vedrørende udarbejdelse af kirkegårdsvedtægter.
Kirkeministeriet 2001: Vejledning om kirker og kirkegårde – en vejledning for menighedsråd.



Videnblad nr.: 03.03-68
Forfatter: Susanne Guldager