Kirkegården fremtidssikres med en udviklingsplan

Det er menighedsrådets ansvar, at kirkegården har tilstrækkeligt med gravsteder, danner ramme om sorgarbejdet, værner om kulturhistorien og fungerer som en god arbejdsplads. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan kirkegården skal udvikle sig på kort og langt sigt. En udviklingsplan er et godt redskab til at håndtere udfordringer og sikre helhed.

Planen kan bl.a. være med til at:

• sætte fokus på kirkegårdens værdier og muligheder
• skabe forståelse for udfordrin­gerne
• styrke kirkegårdens identitet
• sikre at kulturhistoriske og landskabelige værdier bevares
• tage højde for ændrede begra­velsesmønstre
• øge naturindholdet
• give en bedre udnyttelse af ressourcerne

Der er hjælp og inspiration at hente på www.kirkegaardsudvikling.dk. Her præsenteres en model for arbejdet med udviklingsplanen, suppleret med uddybende faktasider og eksempler på planer.

Kom godt i gang

Første skridt er at indkredse formålet med udviklingsplanen, tilrettelægge processen og hente inspira­tion. De vigtigste problemer skal klarlægges, men det er også vigtigt at se på kirkegårdens værdier og muligheder. Ændringer og tiltag skal måske holde 50-100 år ud i fremtiden.

En rådgiver, f.eks. en landskabsarkitekt, og kirkegårdskonsulenten kan bidrage med viden. De kan også se på kirkegården med nye øjne og rådgive om de beslutninger, der skal træffes for at sætte udviklingsprocessen i gang. Desuden er det vigtigt at afklare, hvor mange ressourcer der er brug for til at udarbejde udviklingsplanen, og hvem der skal involveres.

Menighedsrådet har ansvaret for arbejdet og træffer de endelige beslutninger. Medarbejderne bidrager med deres faglige indsigt og kendskab til kirkegården. Kirkegården er for alle, så inddragelse af borgerne er en naturlig del af processen. Provst og provstiudvalg kan med fordel inddrages på et tidligt tidspunkt bl.a. for at fremme dialogen om godkendelser og bevillinger.

Horne Menighedsråd har udarbejdet en udviklingsplan som led i et fælles projekt i Varde Provsti. Hovedideen er at reducere antallet af gravsteder, så det passer til det beregnede behov. Det gøres ved at lukke kirkegårdsudvidelsen mod syd for nye gravsteder, sådan at de aktive gravsteder efterhånden samler sig på kirkegårdens oprindelige del. Mod syd og øst fastholdes den nuværende struktur med traditionelle kistegravsteder, mens der mod nord og øst etableres nye typer gravsteder. Desuden styrkes kirkegårdens dynamik ved at plante flere løvfældende træer, og ved at reducere grusarealet mest muligt til fordel for græs, også omkring kirkebygningen. Udviklingsplanen er udarbejdet i samarbejde med landskabsarkitekt Anne-Marie Møller, Møller & Fauerskov Landskabsarkitekter.
Kilde: www.kirkegaardsudvikling.dk

Hvad kan planen bruges til

Udviklingsplanen giver et overblik, som gør det muligt at løse problemer i god tid og bevæge kirkegården i en bestemt retning. Tiltagene tænkes sammen, og planen tager både hensyn til funktion og økonomi. Desuden sikrer udviklingsplanen, at der er kontinuitet i kirkegårdens udvikling under skiftende menighedsråd og medarbejdere.

Udviklingsplanen giver grundlæggende et overblik over:

• Det overordnede mål for kirkegården 
• Aktuelle værdier og problemer
• Kirkegårdens udseende og funktion lige nu
• Hvordan kirkegårdens udseende og funktion skal være om f.eks. 5, 10 og 30 år
• Hvordan der skabes rum for fremtidens udvikling
• Hvordan planen skal gennem­føres
• Ressourceforbruget
• Det fysiske arbejdsmiljø

Udviklingsplanen kan f.eks. klarlægge behovet for nye gravstedsformer og vise, hvordan de indpasses harmonisk på kirkegården. Planen kan også se på, om smalle gange f.eks. kan gøres bredere, så det bliver nemmere at komme til med maskiner til det tunge arbejde.

Arbejdet med planen

Næste skridt er at udarbejde en grundig status for kirkegårdens tilstand og formulere en målsætning for udviklingen. Den bør bl.a. indeholde:

• Historisk redegørelse, herunder om der er bevaringsværdige historiske eller kulturhistoriske spor
• Landskabsarkitektonisk vurdering
• Redegørelse for de praktiske, æstetiske og funktionelle problemstillinger, der skal indgå i løsningen
• Beregning eller vurdering af det fremtidige behov for gravpladser

På baggrund af målsætningen laves en plan for udviklingen af helheden og de enkelte elementer på kirkegården. Det kan f.eks. handle om at plante nye træer, der med tiden kan afløse de gamle. Det er en god idé at lade en rådgiver, f.eks. en landskabsarkitekt, stå for at udarbejde planen og styre processen i tæt samarbejde med menighedsrådet og medarbejderne.

Indholdet

Selve udviklingsplanen dokumenterer de overvejelser og beslutninger, der er taget undervejs i processen. Planen skal være præcis og konkret, så den er let at sætte sig ind i – både for nuværende og kommende menighedsråd og medarbejdere.

Udviklingsplanen beskriver med tekst, kort og billeder, hvordan kirkegården skal udvikle sig. Den er overordnet og danner baggrund for senere detailplanlægning. Planen bør suppleres med en handlingsplan, der beskriver, hvordan og hvornår de forskellige dele af udviklingsplanen skal føres ud i livet.

Før planen ud i livet

Når menighedsrådet har vedtaget udviklingsplanen, skal den godkendes i provstiudvalget sammen med de ændringer i kirkegårdsvedtægten, der måske er nødvendige. En godkendt udviklingsplan er menighedsrådets grundlag for beslutninger og er samtidig retningsgivende for medarbejderne. Den bør gennemgås en gang om året, så alle kender indholdet og kan følge planen i store og små beslutninger.

Udviklingsplanen skal omsættes til handling i den daglige drift og i anlægsprojekter. Det er en god idé løbende at informere brugere og sognets øvrige borgere om tiltag og planer. Udviklingsplanen evalueres med mellemrum og justeres, hvis det er nødvendigt. Planen bør indgå som en naturlig del af provstesynet.

Om projektet

Dette Videnblad og hjemmesiden www.kirkegaardsudvikling.dk er udarbejdet som led i projektet »Grønne udviklingsplaner« i regi af samarbejdet PartnerLandskab. Partnerne bag projektet er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Landsforeningen af Menighedsråd og Danske Arkitektvirksomheder.

Videnblad nr.: 03.01-90
Forfattere: Christian P. Kjøller og Tilde Tvedt