Jordens vandindhold påvirker topskudsvæksten – Københavns Universitet

Dato: 12-06-2009 | Videnblad nr. 04.02-06 Emne: Klimatiske forhold

Jordens vandindhold påvirker topskudsvæksten

Nordmannsgranens topskudsvækst påvirkes i høj grad af klimavariationer og gødskning. Med udgangspunkt i en forsøgslokalitets i Ry og vækst­årene 2007 og 2008 beskrives hvilke meteorologiske og andre parametre, som topskudsvæksten er bedst koblet til.


Klimaet i 2007 og 2008
Maj 2007 bød på nedbørsmængder (figur 1) lig normalnedbøren (44 mm), mens nedbøren i juni 2007 var væsent­lig større end normalnedbøren (54 mm) for forsøgsområdet ved Ry. I 2008 prægedes både maj og juni af betydeligt lavere nedbørsmængder end de anførte normalværdier, men også af væsentlig højere temperaturer end de anførte normalværdier (figur 1).

Figur 1. Månedlig nedbør på forsøgslokaliteten på Ry i vækstperioden i 2007 og 2008.

Figur 1. Månedlig nedbør på forsøgslokaliteten på Ry i vækstperioden i 2007 og 2008.


I den anden halvdel af vækståret bød juli både i 2007 og 2008 på højere ned­bør end normalnedbøren (66 mm) for området, men der faldt ca. 20 mm nedbør mere i 2007 end i 2008. August 2007 var derimod betydeligt mere tør end sædvanligt (normalnedbør = 66 mm og 1 oC varmere end normaltemperaturen (15,1 oC). August 2008 var meget mere våd.

Vækstsæsonen 2007 var generelt for både nedbør og temperatur tættere på områdets normalværdier end 2008.

Topskudsvæksten i 2007 og 2008

Meldingerne fra de fleste dyrkere har været, at topskudsvæksten har været mindre i 2008 end i 2007. Skov & Landskab har målt forløbet af topskudsvæksten detaljeret på 40 træer med webcams opstillet i et gødnings­forsøg på Ry. Topskudsvæksten har i forsøget som helhed i 2007 og 2008 været ens til trods for, at træerne er blevet et år ældre, så også disse tal tyder på, at vækstsæson 2008, alt andet lige, gav væsentlig mindre tilvækst på juletræerne.

Detailmålinger af træernes topskuds­vækst (figur 2) viser, at træernes vækst i 2008 kom lidt over en uge senere i gang end i 2007, men også at væksten i hele juni og det meste af juli var klart mindre end i 2007. I 2008 fortsatte væksten derimod uformindsket i de sidste 10 dage af juli modsat i 2007, hvor væksten allerede der var stagneret. Dette svarer til, hvad tidligere undersøgelser i gødningsforsøg har vist – se Videnblad nr. 4.2-5.

Figur 2. Vækstforløbet af topskud i 2007 og 2008. Tallene er baseret på gennemsnit af 40 træer. A. Det absolutte forløb målt i cm. B. Relativt forløb i forhold til de enkelte års samlede topskudsvækst.

Figur 2. Vækstforløbet af topskud i 2007 og 2008. Tallene er baseret på gennemsnit af 40 træer. A. Det absolutte forløb målt i cm. B. Relativt forløb i forhold til de enkelte års samlede topskudsvækst.


Generelt har nedbøren en afgørende indflydelse på topskudsvæksten. De mere tørre måneder maj, juni og juli i 2008 er nok den væsentligste årsag til den mindre vækst i den første del af sommeren sammenlignet med 2007. Den fortsatte topskudsvækst ind i den første uge af august 2008 blev givetvis stimuleret af rigeligt med nedbør (ca. 50 mm) i denne uge, men det forklarer ikke, at væksten i slutningen af juli i 2008 var så meget større end i 2007.

Jordens indhold af vand afgørende

Hvornår træerne springer ud og stand­ser deres vækst afhænger naturligvis af temperaturforholdene og af dags­længden, men forhold som træernes fysiologiske tilstand, herunder deres vand- og næringsstofstatus har også betydning for træernes topskudsvækst.

Den overordnede fordeling af nedbøren hen over sommeren kan til en vis grad forklare topskudsvækstens forløb, men der skal mere til at forklare den daglige topskudsvækst. Vi har prøvet at sammenligne vækstforløbet med en række klimaparametre, der er målt ca. hver 2. time i døgnet, herunder luftfugtighed, fordampning og solens indstråling, nedbør, lufttemperatur og jordfugtighed (figur 3).

Figur 3. Forløb af topskudsvækst, lufttemperatur, nedbør og jordfugtighed i vækstperioden 2008 på den sandede forsøgslokalitet på Ry.

Figur 3. Forløb af topskudsvækst, lufttemperatur, nedbør og jordfugtighed i vækstperioden 2008 på den sandede forsøgslokalitet på Ry.


Nogle af disse parametre er selvfølge­lig koblede på kompliceret vis. Regn­vejr er ensbetydende med skyer og lave temperaturer, ligesom høj luftfugtighed hører sammen med nedbør og høj indstråling med høje temperaturer, men det er kun lufttemperaturen, nedbøren og jordfugtigheden, der er tydeligt koblet til forløbet af topskudsvæksten.

I starten af vækstperioden 2008 stimulerer de drastisk stigende temperaturer topskudsvæksten, der topper den 8. juni. I dagene efter sker der imidlertid markante fald i jordens fugtighed, fordi det ikke har regnet af betydning siden 19. maj. Resultatet er, at topskudsvæksten falder dramatisk indtil tørken endelig bliver afløst af regn den 13. juni. De næste dages vekslende opholdsvejr og bygevejr følges af forholdsvis lave døgntemperaturer. Dette betyder, at træerne med mellemrum flere gange når deres maksimale daglige topskudstilvækst på ca. 0,8 cm. I denne periode svarer topskudsvæksten nøje til svingningerne i jordfugtigheden.

I overgangen mellem juni og juli bliver det rigtigt varmt og i denne uge falder der stort set ikke nedbør. Dette afspejler sig i et stort fald i jordfugtigheden og et tilsvarende fald i den daglige topskudsvækst. Dette mønster afløses af 5 dage med megen regn, faldende temperaturer, stigende jordfugtighed og stigende væksthastighed.

Men fra omkring den 9. juli udebliver topskudsvæksten respons på svingningerne i nedbør og lufttemperatur. Fra denne dato sker der tilsyneladende et jævnt fald i væksthastigheden til det totale vækstophør den 8. august samtidigt med et ligeså markant fald i jordfugtigheden. Måske påvirker jordfugtigheden også topskudsvæksten i denne periode, men andre undersøgelser viser, at daglængden også har stor betydning i forbindelse med afslutningen af topskudsvæksten.

Således har både lufttemperatur og nedbør betydning for forløbet af top­skuddets vækst, men centralt i vækst­perioden er det tydeligt, at væksten gennem en betydelig samvariation er stærkt koblet til jordfugtigheden, lige­som i hvert fald daglængden har betydning i både starten og afslutningen af vækstsæsonen.

Anderledes på lerjord

Ovennævnte peger på, at vand er klart den mest begrænsende vækstfaktor på den sandede lokalitet i Ry i sommerperioden og vel sagtens også i lignende velgødskede bevoksninger på andre sandjorde, netop fordi variationen af topskuddets vækst så klart afspejler variationen i jordfugtigheden.

Hvis disse undersøgelser var foretaget på lerjord, ville et langt mere glidende forløb af jordfugtigheden givetvis også have resulteret i en mere udjævnet vækstrespons på topskuddet med en klart mindre risiko for markante daglige svingninger og måske også med mindre årlige udsving i topskuds­væksten.

Konklusion

Topskudsvæksten er på sandjord typisk koblet til jordfugtigheden i midten af vækstperioden, hvor vand er en stærkt begrænsende vækstfaktor, men temperaturen spiller også en rolle ligesom nedbørsmængderne og dagslængderne i begge ender af vækstperioden. På lerjord er det sandsynligt, at topskudsvæksten er mere jævn end på sandjord, fordi jordfugtigheden her typisk ikke svinger så meget.

Undersøgelsen er finansieret med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt.



Videnblad nr.: 04.02-06
Forfattere: Lars Bo Pedersen, Claus Jerram Christensen og Morten Ingerslev