Nyttedyr i juletræskulturen – Københavns Universitet

Dato: 01-11-2004 | Videnblad nr. 05.05-32 Emne: Insektskader og bekæmpelse

Nyttedyr i juletræskulturen

Kend dine gratis hjælpere - 2

Juletræskulturer er levested for en lang række insekter og andre dyr. I virkeligheden udgør listen over ska­de­dyr kun en meget lille del af de insekter, man kan støde på i bevoks­­ningerne. Ud over, at det er vigtigt at kende træernes skadedyr, kan det være nyttigt at kende rovdyrene og de andre nyttedyr. Her beskrives svirrefluer, snyltehveps, rovmider, næbtæger, rovbiller, blødvinger og ørentviste, mens Videnblad nr. 5.5-31 beskriver mariehøns og guldøjer.

Svirrefluer

Figur 1. Svirreflue. Foto: Jarmo Holopainen.

Figur 1. Svirreflue. Foto: Jarmo Holopainen.

Danmark har godt 300 arter af svirre­­fluer. Larverne af en del af disse lever af bladlus. De kan fortære op til 900 bladlus pr. larve. Svirreflue-larverne er af maddike-typen uden hoved og lemmer. En af de hyppigst forekommende svirrefluearter over­vintrer ikke, men kommer hertil fra Central- og Sydeuropa hvert år. Larver af denne art findes hyppigst i be­voksningerne fra juli måned. De dråbeformede pupper er halvgen­nemsigtige, pergamentagtige, ca. 10 mm lange og sidder fasthæftede på planterne. De voksne svirrefluer er gode flyvere. De kan stå stille i luften på svirrende vinger. Kroppen er ofte forsynet med farvede »gede­ham­selignende« tværbånd (figur 1). De vok­s­ne svirrefluer lever af pollen og hon­ningdug og tiltrækkes af blomstrende og nektarholdige planter. De voksne hunner kan lægge over 500 æg.

Snyltehvepse

Figur 2. Snyltehveps. Foto: Jarmo Holopainen.

Figur 2. Snyltehveps. Foto: Jarmo Holopainen.

Som navnet antyder, er disse hvepse­arter snyltende på andre insekter. Hunnerne har en lang læggebrod, som bruges til at lægge æg inde i andre insekters ungdomsstadier. En snyltehveps-hun kan producere op til 1000 æg. Ofte er snyltehvepsene meget specialiserede, enten i forhold til hvilke værtsdyr de anvender, eller med hensyn til hvilket stadium de ud­nytter: æg, larver eller pupper. Inden for juletræer og klippegrønt spiller snyltehvepse især en rolle i reguleringen af ædelgrannåleviklere. Livs­­rytmen er tilpasset værtsdyret, og værten forbliver i live, indtil hvepse­larven har gennemført sin udvikling.

De voksne snyltehvepse er ofte meget små, sorte insekter (figur 2). Nek­targivende planter er vigtige nærings­kilder for snyltehvepse.

Rovmider

Figur 3. Rovmide. Foto: Borregaard Bioplant ApS.

Figur 3. Rovmide. Foto: Borregaard Bioplant ApS.

Både voksne og nymfer af rovmider lever af andre insekter. De er ca. 0,5 mm lange og pære­formede (figur 3). Rovmider kan opdrættes og udsættes. De har især vist sig effektive til bekæmpelse af spindemider bl.a. i frugt­plantager.

Rovmiderne er normalt meget følsomme over for anvendelse af insekticider. Det er erfaringen fra frugtplantager, at brugen af pyre­thro­ider efterfølgende giver problemer pga. opformering af spin­de­mider. Der er udviklet en særlig stam­me af rovmider, som er resistent over for fosfor-midler (f.eks. dimethoat). Anven­delsen af disse midler slår derfor ikke den naturlige regulering af spindemider i stykker. Rovmider antages at have stor be­tyd­ning for reguleringen af galmider i juletræer. Det er erfaringen, at gal­mideproblemer ofte opstår efter anvendelse af pyrethroider.

Næbtæger

Figur 2. Snyltehveps. Foto: Jarmo Holopainen.

Figur 2. Snyltehveps. Foto: Jarmo Holopainen.

Næbtæger er ca. 4 mm lange, skinnende mørke med halvdækvinger med mørke tegninger. I hvilestilling ses et klart "ruder"-formet felt bagest på bagkroppen (figur 4). De fleste tæger kan desuden kendes på de fire stavformede antenneled. Næbtæger er meget almindeligt forekommende og fortærer et bredt udvalg af byttedyr: bladlus, trips, små sommerfugle­larver og andre småinsekter.

Rovbiller

Figur 5. Rovbille. Foto: Hans Peter Ravn.

Figur 5. Rovbille. Foto: Hans Peter Ravn.

De langstrakte rovbiller er små og livlige insekter, der samtidig er gode flyvere. Nogle arter kan træffes oppe i træerne og lever bl.a. af bladlus og svampesporer. Gruppen er meget artsrig og forskelligartet. Karakteristisk er de forkortede dækvinger (figur 5).

Blødvinger

Figur 6. Blødvinge. Foto: Hans Peter Ravn.

Figur 6. Blødvinge. Foto: Hans Peter Ravn.

Blødvinger er en anden familie af biller, hvor såvel larver som voksne optræder som bladlusprædatorer. Som navnet antyder har blødvinger bløde dækvinger (figur 6) og er ligesom rovbiller langstrakte i kropsformen. De forekommer på nordmannsgran – lejlighedsvis i større tætheder hvor de grundigt efterstræber bl.a. brun ædelgranbladlus, Cinare confinis. Det er dog ikke undersøgt, hvorvidt alm. ædelgranlus indgår i blødvingernes foretrukne bytte. Gruppen rummer mange arter, og antageligt er der artsspeci­fikke præferancer for visse bladlusgrupper.

Ørentviste

Figur 7. Ørentvist. Foto: Hans Peter Ravn.

Figur 7. Ørentvist. Foto: Hans Peter Ravn.

I Danmark findes fem arter af øren­tviste, alle let genkendelige på den kraftige tang på bagkropspidsen. Arterne er 5-14 mm lange, rødbrune med lysere gullige dækvinger (figur 7). Den er et socialt insekt og optræder gerne flere sammen. Hen imod sensommeren er ørentvisten en hyp­pig gæst på juletræer. Ørentvisten er næsten altædende, og mens dagtimerne oftest tilbringes i skjul, finder den både plantemateriale og smådyr, bl.a. bladlus, på grenene om aftenen.

Litteratur

Mandahl-Barth, G., 1991: Hvad finder jeg i skoven. Politikens Forlag.
Olsen, L.-H., J. Sunesen, og B.V. Pedersen, 2003: Små dyr i skoven. G.E.C. Gads Forlag.
Ravn, H.P., 2002: Brun ædelgranblad­lus. Videnblad nr. 5.5-17.
Ravn, H.P., 2004: Juletræer uden pesticider. Pesticidforskningsrapport, Miljøstyrelsen.

Fotos

Borregaard Bioplant ApS.
Jarmo Holopainen, Department og Ecology and Environmental Science, University of Kuopio, Finland.
Hans Peter Ravn, Skov & Landskab.



Videnblad nr.: 05.05-32
Forfattere: Hans Peter Ravn, Charlotte Deleuran Nielsen og Thomas Lisborg