Dato: 01-02-2007 | Videnblad nr. 05.05-33 Emne: Insektskader og bekæmpelse

Nyttedyr og ædelgranlus på økologisk og konventionelt dyrkede juletræer

Det er kendt, at økologisk dyrkning giver en større diversitet af flora og fauna på arealet som helhed. Men er der flere nyttedyr på nordmannsgran, når de dyrkes uden brug af pesticider? Forekomst af alm. ædelgranlus og dens naturlige fjender er sammenlignet på økologisk og konventionelt dyrkede juletræer.

Som rådgiver for juletræsdyrkere får man sommetider stillet spørgsmålet, »Hvad skal jeg plante i mine læhegn, så jeg gavner nyttedyrene mest muligt og hæmmer skadedyrene?« I den sammenhæng kan man også blive præsenteret for synspunktet, »Bare man lader ‘naturens kræfter’ råde, skal dens selvregulerende evne nok klare eventuelle problemer med skadedyr«.

Ud over at man kan spørge sig selv, hvad naturligt der er ved at dyrke en træart, som stammer fra 2.000 meters højde i Kaukasus, på flad mark i Danmark, er det jo heller ingen naturlov, at nytteorganismernes regulering bringer skadevoldernes tæthed ned under et niveau, som dyrkerne finder acceptabelt.

»Hærgninger« og masseforekomster af skadedyr forekommer også under naturlige forhold. Men både kulturmetode og omgivelsernes indretning må antages at have betydning for forekomsten af skade- og nyttedyr. Denne undersøgelse blev iværksat for at belyse dette spørgsmål.

Hvad blev undersøgt?

Det eneste skadedyr, som havde en væsentlig forekomst på nordmannsgran-arealerne i undersøgelsen, var alm. ædelgranlus (Dreyfusia nordmanniana). Projektets primære formål blev derfor at afdække, om der er flere af ædelgranlusenes naturlige fjender i kulturer, der dyrkes uden brug af pesticider end i kulturer med konventionel pesticidanvendelse (se Videnblad 5.5-34 samt Ravn & Riis-Nielsen 2006 for øvrige resultater).

Der er i to år (2001-2002) indsamlet ca. 850 bankeprøver fra 20 juletræsplantager – halvdelen økologiske, halvdelen konventionelle. De to typer af kulturer blev udvalgt, så de forekom parvis og fordelt over det meste af landet.

Der blev identificeret 151.834 individer af insekter og andre smådyr. Disse fordelte sig på 312 arter eller artsgrupper. Billerne alene omfattede 168 arter. Materialet blev analyseret for sammenhænge mellem driftsform, flora og fauna.

Forekomst af alm. ædelgranlus blev det første år opgjort ved en simpel +/÷ metode, dvs. om der var lus eller ej, men ikke omfanget af angreb. Det andet år blev forekomsten opgjort på en skala fra 0-5 (tabel 1). En sammenligning af de to metoder viser, at spredningen er størst på de økologiske arealer (figur 1).

Tabel 1 Visuel bedømmelse af alm. ædelgranlus skete på 3x25 nordmannsgraner pr. lokalitet. I 2001 ved at tælle hvor mange træer der var ædelgranlus på. I 2002 blev der anvendt en klassifikation (0-5) af tætheden af ædelgranlus på hver af de 3x25 træer. Ved grafisk fremstilling bliver ÷ til 0 og + til 1 (figur 1 og 2).

Tabel 1 Visuel bedømmelse af alm. ædelgranlus skete på 3x25 nordmannsgraner pr. lokalitet. I 2001 ved at tælle hvor mange træer der var ædelgranlus på. I 2002 blev der anvendt en klassifikation (0-5) af tætheden af ædelgranlus på hver af de 3x25 træer. Ved grafisk fremstilling bliver ÷ til 0 og + til 1 (figur 1 og 2).

På konventionelle arealer vil +/÷ metoden derfor kunne bruges, mens en sikker bedømmelse på økologiske arealer kræver en angivelse af angrebets styrke. Dette er i overensstemmelse med den praktiske erfaring, at hvor der jævnligt anvendes insekticider mod ædelgranlus, vil angrebsbilledet blive svagere, men mere udbredt over arealet.

Figur 1. I 2002 blev bladlusangrebet bedømt efter »0-5 metoden«, hvor tætheden af ædelgranlus vurderes på en skala fra 0-5 (se tabel 1). Resultatet kan konverteres til »0-1 skalaen«, hvor det blot registreres, om der er bladlus tilstede på de undersøgte træer (+) eller ej (÷). Overensstemmelse mellem de to metoder kan så sammenlignes. Hver prik repræsenterer gennemsnit af 25 træer talt i én afstand fra hegnet på en bestemt dato. Bemærk at ved lave tætheder/angreb er der en tilnærmelsesmæssig lineær sammenhæng mellem de to metoder, men ved højere tætheder, hvor angrebene bliver betydende, bliver afvigelsen mellem de to bedømmelsesmetoder større. Dette er mest markant for de økologiske arealer.

Figur 1. I 2002 blev bladlusangrebet bedømt efter »0-5 metoden«, hvor tætheden af ædelgranlus vurderes på en skala fra 0-5 (se tabel 1). Resultatet kan konverteres til »0-1 skalaen«, hvor det blot registreres, om der er bladlus tilstede på de undersøgte træer (+) eller ej (÷). Overensstemmelse mellem de to metoder kan så sammenlignes. Hver prik repræsenterer gennemsnit af 25 træer talt i én afstand fra hegnet på en bestemt dato. Bemærk at ved lave tætheder/angreb er der en tilnærmelsesmæssig lineær sammenhæng mellem de to metoder, men ved højere tætheder, hvor angrebene bliver betydende, bliver afvigelsen mellem de to bedømmelsesmetoder større. Dette er mest markant for de økologiske arealer.

Forekomst af ædelgranlus

Der var i gennemsnit flere ædelgranlus i de økologiske plantager i forhold til de konventionelle. Angrebene og dermed skaderne er generelt kraftigere i de økologiske plantager.

Dette dækker imidlertid over stor variation, hvor nogle økologiske lokaliteter havde ingen eller få angreb, mens de fleste havde meget høje tætheder af ædelgranlus (figur 2). Det var de samme økologiske plantager, som havde færrest ædelgranlus begge år (figur 2). Vi fandt ikke nogen umiddelbar forklaring på denne forskel.

De konventionelle plantager havde en mere ensartet tæthed af ædelgranlus, selvom enkelte lokaliteter havde lige så mange angrebne træer som de økologiske (figur 2). Til gengæld var der ikke nogen konventionelt dyrkede arealer, som slet ingen ædelgranlus havde, mens der var en enkelt økologisk plantage, hvor vi aldrig fandt ædelgranlus (figur 2).

Figur 2A + B. Parvis sammenligning af ædelgranlus forekomsten på økologiske nordmannsgran-arealer (lyse/grønne søjler) og konventionelle (mørke/røde søjler) i hhv. 2001 (A) og 2002 (B). Tallene på x-aksen angiver lokaliteter. Opgørelsen er efter +/÷ metoden (tabel 1), hvor resultatet fremkommer som procent træer med lus. De viste usikkerhedsangivelser dækker over spredningen på de eksempelvis seks optællinger på den pågældende lokalitet i løbet af sæsonen 2001 eller 2002.

Figur 2A + B. Parvis sammenligning af ædelgranlus forekomsten på økologiske nordmannsgran-arealer (lyse/grønne søjler) og konventionelle (mørke/røde søjler) i hhv. 2001 (A) og 2002 (B). Tallene på x-aksen angiver lokaliteter. Opgørelsen er efter +/÷ metoden (tabel 1), hvor resultatet fremkommer som procent træer med lus. De viste usikkerhedsangivelser dækker over spredningen på de eksempelvis seks optællinger på den pågældende lokalitet i løbet af sæsonen 2001 eller 2002.

Nyttedyr

Forventningen var, at diversiteten af insekter og andre smådyr ville være markant større på de økologiske arealer. Analysen viste imidlertid en meget lille og ikke signifikant forskel mellem økologiske og konventionelle arealer. Dette skyldes antagelig, at vi har indsamlet faunaen med bankeskærm på træerne og ikke i bundvegetationen, modsat lignede undersøgelser på andre typer af jordbrug.

Der er dog flere organismegrupper, herunder nyttedyr, på nordmannsgranerne i de økologiske plantager. Nogle nyttedyr er lige hyppige på begge arealer, f.eks. snyltehvepse og guldøjer, mens f.eks. rovbiller og ørentviste er hyppigst forekommende på de økologiske arealer (se også Videnblad 5.5-34).

Samtidig med flere nyttedyr har der også været flere ædelgranlus på de økologiske nordmannsgraner i forhold til de konventionelle, og angrebene er generelt kraftigere. Økologisk dyrkning har således ikke givet en øget ratio af nyttedyr/skadedyr, dvs. der er ikke kommet flere naturlige fjender i forhold til ædelgranlus.

Konklusion

Der er flere ædelgranlus i økologisk dyrkede nordmannsgranplantager end i konventionelt dyrkede plantager. Selvom der også er flere naturlige fjender, så opvejer det ikke den større angrebsgrad. Pilotprojektets mest interessante resultat er imidlertid den store variation i forekomsten af skadedyr mellem de økologiske arealer. Hvis man kan afklare, hvorfor nogle økologiske plantager har ingen eller meget lav tæthed af ædelgranlus, kan man måske finde metoder, der kan medvirke til at reducere skadetrykket overfor juletræerne i begge dyrkningssystemer.

Litteratur

Ravn, H.P., & Riis-Nielsen, T. 2006: Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer.
Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen. Rapport nr. 100, 88 pp. Rapporten kan ses på Miljstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk.
Projektet blev støttet økonomisk af pesticidafgiftsmidlerne – indbetalt af jordbrugerne og administreret af Miljøstyrelsen.



Videnblad nr.: 05.05-33
Forfattere: Hans Peter Ravn og Torben Riis-Nielsen