Dato: 30-11-2010 | Videnblad nr. 05.06-22 Emne: Svampeskader og bekæmpelse

Ædelgran-seljepilrust på nordmannsgran

Ædelgran-seljepilrust værtskifter mellem seljepil og ædelgranarter, herunder nordmannsgran. Skaden bemærkes ikke så hyppigt, men består af gule nåle på årsskuddene i sensommeren samt nålefald senere på året. Bekæmpelse er vanskelig, men kan bestå i at fjerne seljepil.

Figur 1. Nordmannsgran med angreb af seljepilrust (Melampsora abieti-capraearum) i hhv. Norge (sept 2006) og Danmark (aug 2010). Foto tv: Terje Pundsnes, foto th: Morten Winther

Figur 1. Nordmannsgran med angreb af seljepilrust (Melampsora abieti-capraearum) i hhv. Norge (sept 2006) og Danmark (aug 2010). Foto tv: Terje Pundsnes, foto th: Morten Winther

I august 2010 kom der henvendelser til Skov & Landskab om angreb af en usædvanlig rustsvamp på nordmannsgran. En lignende skade blev observeret i Norge i september 2006. I begge tilfælde var der tale om ædel­gran-seljepilrust (Melampsora abieti-capraearum). På nordmannsgran kendes svampeangrebet på nålenes gule overside (figur 1 og 2) og de karakteristiske sporehobe på undersiden (figur 3). Dette Videnblad beskriver den nuværende viden om rustsvampen.

Figur 2. Nordmannsgran (Abies nord-manniana) med gule årsnåle på grund af angreb af seljepilrust (Melampsora abieti-capraearum). Foto: Venche Talgø

Figur 2. Nordmannsgran (Abies nord-manniana) med gule årsnåle på grund af angreb af seljepilrust (Melampsora abieti-capraearum). Foto: Venche Talgø

Figur 3. Æcidier af seljepilrust på nord-mannsgran. Bemærk hvordan spore-lejerne sidder i rækker på de hvide voksstriber, og den gullige farve på angrebne nåle. Foto: Venche Talgø

Figur 3. Æcidier af seljepilrust på nord-mannsgran. Bemærk hvordan spore-lejerne sidder i rækker på de hvide voksstriber, og den gullige farve på angrebne nåle. Foto: Venche Talgø


Værtplanter

Ædelgran-seljepilrust værtsskifter, som navnet siger, mellem Abies-arter og seljepil (Salix caprea). Typiske værter er almindelig ædelgran (Abies alba) og nordmannsgran (A. nordmanniana), men også sibirisk ædelgran (A. sibirica) er observeret som vært. Formentlig kan de fleste Abies-arter angribes, dog ikke nobilis (A. procera).

Biologi

For at svampen skal kunne fuldføre sin livscyklus, skal begge værtsplanter være til stede. Det gælder for alle rustsvampe, som er værtskiftende. Ædelgran-seljepilrusts biologi minder på mange måder om ædelgran-gederamsrust (Pucciniastrum epilobii).

Rustsvampen overvintrer på gamle seljeblade som teleutosporehobe, der ligner små, faste, sorte puder. Om foråret spirer teleutosporerne og danner basidiesporer, som spredes med vinden til ædelgraner i nærheden. Formentlig udløses sporedannelsen af nedbør på samme tidspunkt som ædelgran-gederamsrust. Hvis første halvdel af maj er tør, kan begge svampes sporespredning forrykkes fra alm. ædelgrans udspring til tidspunktet for nordmannsgrans knopbrydning.

Hvis nordmannsgran er sprunget ud, når sporerne spredes, bliver de unge nåle infice-rede. På undersiden af nålene dannes skålrust (æcidier), der er synlige hele sommeren. Æcidiesporerne føres med vinden over til selje­pil, og her dannes gule uredosporehobe på undersiden af bladene (figur 4). Disse sommersporer kan give nye infektioner på seljepil, indtil efter­året nærmer sig, og svampen danner sine overvintringsstrukturer i form af mørke teleutosporehobe.

Figur 4. Uredosporer på blade af seljepil (Salix caprea). Foto: Iben M. Thomsen

Figur 4. Uredosporer på blade af seljepil (Salix caprea). Foto: Iben M. Thomsen


Symptomer

Symptomerne kan minde lidt om ædelgran-gederamsrust, men adskiller sig dog tydeligt på nålefarve, nåle­tabstidspunkt og æcidernes udseende. Angreb af ædelgrangederams-rust giver røde, vredne nåle, der tabes omkring august, og æcidiet er omkranset af et langt, hvidt rør (se Videnblad 5.6-1). Ædelgran-seljepilrust giver gule nåle, som bliver siddende indtil oktober eller senere, og væggen omkring æcidierne er ganske kort.

Ved angrebet i Rogaland i Norge blev svampen observeret på en lille klynge træer i udkanten af juletræsarealet. Oversiden af nålene var tydeligt gule, og æcidierne sad tæt langs voks­stri­ber­ne, som dækker spalteåbningerne på nålenes underside. I løbet af vinteren 2006 / 2007 blev de angrebne nåle brune, krummede sig og faldt af.

Figur 5. Spredte gule nåle på årsskuddene i august-september kan skyldes angreb af seljepilrust.

Figur 5. Spredte gule nåle på årsskuddene i august-september kan skyldes angreb af seljepilrust.

Ved angrebet i Danmark havde træerne typisk gule nåle jævnt fordelt på års-skuddene (figur 5). Angrebet var mest markant på nordmannsgran op til et skov-areal, hvor der stod selje­pil, og denne kultur havde også spredte angreb i 2009. Imidlertid kunne angrebne træer iagttages i en del kulturer i Jylland, så betingelserne for smitte syntes derfor at have været optimale for ædelgran-seljepilrustsvamp i foråret 2010. Det samme gjaldt i øvrigt ædelgran-gederamsrust.

Hyppighed

Angreb af seljepilrust bemærkes ikke så hyppigt som ædelgran-gederamsrust, og der er ingen opgørelser af skadens omfang. Dette kan enten være fordi angrebet overses, eller fordi det ikke har så stor betydning.

En gennemgang af forespørgsler sendt til LIFE (tidligere KVL) i de seneste 50 år gav kun et enkelt tilfælde af ædelgran-seljepil-rust. Angrebet blev først bemærket i juni 1966, men kunne også ses året efter, hvor der i øvrigt også var en forespørgsel om ædelgran-gederamsrust. Ved angrebet i 1966 var der skader på både nåle og skudakser.

Af besvarelsen fremgår, at seljepilrust ikke tidligere var konstateret på nordmannsgran i Danmark, samt at svampen kun var kendt fra et enkelt fund på alm. ædelgran i 1886 og måske 1912. Svampens uredostadie blev fundet på seljepil, især stødskud, samt på øret pil (Salix aurita) og en tredje ikke identificeret pileart.

Bekæmpelse

Hvis man oplever gentagne og betydende angreb af seljepilrust, er den bedste bekæmp-else at opspore og fjerne seljepil og evt. øret pil i nærheden. Opvækst af små seljepil i selve kulturen samt træer i læhegn eller tilstødende skovbryn vil være de vigtigste kilder til smitte.

Rydning af sejljepil sker lettest ved slåning eller fældning, men for at und­gå stødskud bør man pensle med Round-Up lige efter nedskæring. Sel­je­­pil kan sprede sig med frø over store afstande, så man må være indstillet på at gentage bekæmpelsen efter nogle år.

Der er ingen grund til at sætte en bekæmpelse i værk, blot fordi man oplever spredte angreb i nordmanns­­grankulturer. Svampen breder sig ikke fra træ til træ, og selvom man har haft angreb ét år, kan der gå flere år, før man oplever skaden igen. På den anden side må det anbefales at holde øje med udviklingen, og hvis man bemærker gentagne angreb, bør man overveje at rydde seljepil og øret pil i kulturen og i hegn omkring arealet.

Litteratur

Talgø, V., Gjærum, H.B., Fløistad, I.S., Stensvand, A. & Pundsnes, T. 2008: Ny rustsopp på nordmannsedelgran. Nåledrys 64, 27-28.



Videnblad nr.: 05.06-22
Forfattere: Iben M. Thomsen, Venche Talgø og Inger Sundheim Fløistad