Ædelgran-gederamsrust - Forudsigelse af angreb

Figur 4. Skud i det mest modtagelige stadium med hensyn til angreb af ædelgrangederamsrust, nemlig hvor knopskæl er kas tet, skuddet er penselagtigt og nålene let spredte. Dette svarer til udspringsgrad 3,5 i fi gur 3. Hvis hovedparten af skuddene i en nordmannsgrankultur ser sådan ud, første gang det regner kraftigt i maj, er der en høj risiko for skader. Desværre er det også dette stadie, hvor skuddene er mest følsomme overfor en fungicidsprøjtning.

Tidspunktet for den første kraftige nedbør i maj afgør, om nordmannsgran bliver udsat for angreb af ædelgran-gederamsrust. Modtageligheden af skud i forskellige grader af udspring er testet, og penselformede skud med let spredte nåle synes mest sårbare. Resultaterne danner udgangspunkt for, at juletræsdyrkeren ret præcist kan forudsige risikoen for angreb af ædelgran-gederamsrust i sine nordmannsgrankulturer.

Nedbør

Rustsvampe, som smitter nyudsprungne nåle, skal afpasse deres sporekast efter træernes udspring. Dette sker formentlig via temperatur og måske dagslængde om foråret. Sporekast tæt på datoen for en varmesum på 500°C (baseret på temperaturer over 5°C efter 1. marts) er typisk for år med angreb i nordmannsgran. Det præcise tidspunkt for sporekast afgøres imidlertid af nedbøren. En vis regnmængde må antages at være nødvendig, før de visne gederamsblade med overvintrende rustsvamp (se Videnblad 5.6-1) bliver fugtige nok til, at ædelgran-gederamsrust kaster sporer.

Sammenhæng mellem nedbør og sporekast er vist i USA for to beslægtede rustsvampe og i Danmark for ædelgran-gederamsrust:

• Tidspunktet for smitte varierer fra år til år.
• Kraftig nedbør er den udløsende faktor for sporekast (og dermed smitte).
• Jo mere regn, des fl ere sporer i luften det følgende døgn.
• Under optimale betingelser bliver næsten alle sporerne kastet på én gang.

For ædelgran-gederamsrust i Danmark kan det konkluderes, at hvis der kommer kraftig regn i første halvdel af maj, ses angreb fortrinsvis i alm. ædelgran. Hvis regnen falder i midten af maj, ses angreb også i Abies bornmuelleriana og meget tidligt udspringende nordmannsgran. Udebliver regnen indtil sidst i maj, kommer stadig flere nordmannsgraner i farezonen.

Figur 1. Afklaring af risiko for angreb af ædelgran-gederamsrust i nordmannsgran. Svaret på, om forudsigelsen var rigtig, kommer i juli, når de hvide rør ses på nålene (se Videnblad 5.6-1).

Omfattende smitte af nordmannsgran udløses af:

• Tørke i første halvdel af maj.
• Det første kraftige regnvejr (>10 mm) efter ca. 15. maj.

Jo længere periode uden regn i maj måned, des større risiko er der for, at nordmannsgran er udsprunget, når sporekast finder sted. Forsøg med at beskytte udsprungne skud med poser eller sprøjtemidler har bekræftet hypotesen (tabel 1).

Tabel 1. Ved at binde poser om udsprungne skud på bestemte datoer og se på hvilket skud, som blev angrebet af ædelgran-gederamsrust, kan smittetidspunktet fastlægges ret præcist. Forebyggende sprøjtning af alm. ædelgran d. 18. maj 1972 hindrede angreb, hvilket fastlagde datoen helt entydigt til dagen efter den første kraftige nedbør. Forsøg i 1972-73 blev udført af J. Koch (upubl. data), og i disse to år var der også angreb i nordmannsgran (se figur 2).

Figur 2. Tidspunktet for, hvornår ædelgran-gederamsrust kaster sine sporer, er valgt ud fra den første kraftige nedbør efter 1. maj. Datoen er baseret på regn i de foregående 24 timer opgjort kl. 8 morgen. I forår, som er meget lune (1990) eller tørre (1992), kan den afgørende regn også være i slutningen af april. I de fl este af årene med udbredt angreb i nordmannsgran falder dato for første kraftige nedbør i sidste halvdel af maj, mens regn inden 15. maj er typisk for år uden angreb i nordmannsgran. I de tre år markeret med en cirkel er tidspunktet for sporekast bekræftet eksperimentelt.

Udspring af nordmannsgran

Figur 3. Sammenhæng mellem udspringsgrad (UG) og smittegrad i forsøg med kunstigt smitte af skud. Jo mere udsprungne knopperne var, des kraftigere bliver smitten, opgjort som antal nåle med æcidier. UG 1 er inaktive knopper, UG 2,5 svarer til knopbrud, UG 3 er brudte knopper, hvor knopskæl er kastet, UG 5 er skud, som er mere end 5 cm lange og med fuldt udfoldede nåle. Skud skal være længere fremme end UG 3 for at være mest modtagelig for smitte (se fi gur 4). Når der kan forekomme smitte på knopper i stadium 2, hvor nålene stadig er beskyttede af hinden under knopskæl, skyldes det formentlig, at infektionen har fundet sted fl ere dage efter påsætning af posen. Denne blev nemlig siddende i hele forsøgsperioden, og udspringet blev accelereret inde i poserne. Så hvis der stadig har været spiredygtige sporer tilbage, når knoppen brød, eller svampen har smidt lidt sporer på et senere tidspunkt, har angrebet fundet sted der.

Proveniensforsøg med nordmannsgran angiver knap 3 ugers forskel på udspringstidspunktet mellem de tidligst og senest udspringende provenienser (Videnblad 3.1-6 og 3.1-13). Både amerikanske og danske forsøg viser en tydelig sammenhæng mellem udspringstidspunkt for Abies arten og angrebets omfang. Jo tidligere udspring des større risiko for angreb.

Smitteforsøg har vist, at modtageligheden stiger med udspringsgrad, indtil strækningsvæksten begynder (figur 3). Maksimum infektion finder sted på skud, hvor knopskæl er kastet, skuddet er penselagtigt og nålene let spredte (figur 4).

Konklusion

Vil man afgøre risikoen for angreb af ædelgran-gederamsrust i en nordmannsgrankultur i et givet år, går man ud til arealet på dagen for det første kraftige regnvejr i maj og svarer på spørgsmålene i tabel 2. Svaret kan anvendes, hvis man vil forebygge angreb med fungicider, se Videnblad 5.6-15.

Litteratur

Drachmann, M.; Thomsen, I.M. 2005: Ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran. Er varsling af angreb muligt? Nåledrys 52: 23-28.
Thomsen, I.M.; Christensen, P. 2007: På vej mod bekæmpelse af ædelgrangederamsrust. Nåledrys 59: 46-48.
Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt har støttet projektet om forebyggelse af ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran.