Rådgiversvar: Douglasgran frøkilder og sodskimmel

Spørgsmål

Jeg vil gerne plante mere Douglasgran i fremtiden, men jeg er bekymret for sodskimmel, for jeg ved, at de har store problemer med svampen i det vestlige USA. Jeg har faktisk også selv en bevoksning med Douglasgran, som ser noget tyndnålet ud. Kunne det skyldes svampeangreb?

Kig op i kroner af Douglasgran — Et kig op i kronerne på Douglasgran viser, at træerne ikke har de tætte kroner, som man ville forvente.

Enkelte Douglasgraner er væltet i storm, og jeg bemærker, at der er pletter af råd i bunden af stammen. Er det mon rodfordærver, og kan det hænge sammen med at træerne er svækket af nåletab? Jeg har sendt materiale ind til jer og vedlægger fotos.

Tværsnit gennem douglasgran med rådplet — Sidestillet råd i Douglasgran stamme kombineret med at træerne er væltet i storm, kunne tyde på, at der er tale om rodfordærver. Svampen kommer ind i de stående træer via en rod, der har kontakt med et stød, som svampen har inficeret i en tidligere tynding.

Den pågældende bevoksning er ikke nogen bestemt frøkilde, og jeg er i tvivl om, hvorvidt træerne var sluppet for svampeangreb, hvis der var brugt frø fra kårede bevoksninger eller frøplantager. Har I nogen anbefalinger til, hvilke frøkilder jeg skal bruge? Jeg har hørt, at FP210 skulle være relativt modstandsdygtig overfor sodskimmel, er det korrekt?

Svar

Tak for fotos og det tilsendte materiale, både kviste og tynde skiver med rådpletter. Det var vældigt nyttigt til at afgøre årsager. Vi har delt svaret op i en del, som handler om dine problemer med den nuværende bevoksning, og en del som handler om det fremtidige frøkildevalg.

Rodfordærver

Takket være en langsommelig levering med posten, var skiverne fint inkuberede allerede. Der var således fine lyse 'knappenåle' dvs. konidiebærere på rådpletterne, og i mikroskop kunne jeg verificere, at det som forventet var rodfordærvers ukønnede sporer (konidier). Dette er en af de nemmeste måder at identificere svampen ud fra råd, da rodfordærvers lyse konidiebærere vokser villigt frem efter 1-2 uger i en plastikpose med lidt fugtig køkkenrulle.

Lyst mycelium vokser frem på rådpletter — Efter godt en uges inkubering under fugtige forhold vokser rodfordærverens lyse mycelium frem på rådpletter. Med en god lup ses de let genkendelige konidiebærere som små lyse knappenåle.

Små lyse knappenåle på ved — Med en god lup eller et mikroskop ses de hvide klumper af konidier på myceliet.

Jeg har forsøgt at tage et nærbillede af konidiebærerne, for at vie, hvordan de ser ud med en lup i ca. 30 ganges forstørrelse.

Det kan ikke afvises, at nåletabet pga. sodskimmel har gjort træerne mere modtagelig for angreb af rodfordærver i rødderne, men svampen er som regel en stærk nok parasit til at angribe selv sunde træer.

Douglasgran er kendt for at være mest modtagelig for rodfordærverangreb i ungdommen, men efterhånden som er dannes rødfarvet kerne, bliver træerne mere modstandsdygtige.

Især hvis man laver skovrejsning på landbrugsjord, er det meget vigtigt at forhindre rodfordærver i at vindes indpas i bevoksningen. Dette kan gøres på to måder: skovning i frostvejr (gns. temperatur under 5 grader C) eller stødsmøring i forbindelse med tyndinger. Jeg har desværre set eksempler på, at manglende forebyggelse af rodfordærver smitte har haft alvorlige konsekvenser for især Douglasgran på skovrejsningsarealer.

Men også ved genplatning med nåletræ efter nål med rådforekomst, kan det betale sig at forbygge yderligere angreb på de nye stød. Ofte er det nemlig ikke overførsel fra de gamle stød direkte til den nye bevoksning, som er problemet. Derimod vil rodfordærver frugtlegemer på de gamle stød være en lokal kilde til smitte ved tyndinger. Læs mere i IPM vejledning om rodfordærver.

Sodskimmel

Der var mange frugtlegemer af Douglas-sodskimmel (Phaeocryptopus gaumannii) på nålene af de tilsendte kviste. Det bekymrende er, at de toårige nåle (dvs. nåle fra 2020) var hårdt angrebet. Smitten sker under udspring, men normalt er det kun på ældre nåle, at fremkomsten af frugtlegemer medfører nåletab.

Douglasgran skud med nåletab — De nyeste skud fra 2021 er korte, næsten dværgskud, og på de toårige skud (fra 2020) er der frugtlegemer af sodskimmel og nåletab.

Små sorte frugtlegemer på undersiden af nåle — På undersiden af nålene kan lige anes de små sorte frugtlegemer, som bryder frem af spalteåbninger (stomata). Med en god lup bliver sodskimmel frugtlegemer tydelige, og diagnosen er sikker.

Jeg har imidlertid også selv observeret udbredt forekomst af frugtlegemer på de yngre nåle i en ung Douglasgran-bøge kultur her i foråret. Her var der endda mange frugtlegemer på sidste års nåle, dvs. 2021 nåleårgangen, hvilket er ganske bekymrende. Der vil typisk være andre stressfaktorer involveret, når svampeangrebet udvikler sig så kraftigt, og det er ofte vejret, som spiller ind, se nedenfor.

Jeg kan også se på dit materiale og foto af skudsystemer i kronen, at årsskud fra 2021 er meget korte og nærmest hungeragtige. Det tyder på, at angrebet har varet mere end to år, hvilket stemmer med din opfattelse af, at kronerne ser tyndnålede ud. Foto af kronegrene viser tydeligt, at træerne har store problemer, og hvis angrebet fortsætter, kan deres overlevelse være truet.

De korte årsskud ses på kronegrene — På foto af kronegrene er det tydeligt, at de ældste nåleårgange er væk, og at de nyeste årsskud fra sidste år er meget korte.

Det er ganske usædvanligt at se så omfattende skader, for Phaeocryptopus gaumannii angreb er sjældent betydningsfuldt i Danmark. Større nåletab observeres typisk kun efter en bestemt kombination af vejrforhold, nemlig nedbørsrig maj-juni, som følges af varme vintre og tørre forår i årene efter infektionen. Så står Douglasgranerne med tyndløvede kroner i et par år, hvilket nedsætter tilvæksten.

Små runde sorte frugtlegemer på underside af nål — Selv efter at nålene er faldet af og tørret ind, kan man genkende de små sorte frugtlegemer, som bryder frem fra stomata på undersiden af nålene.

Hvad angår situationen i USA, er den formentlig skabt af overdreven brug af Douglasgran i lavlandet, på vestkysten hvor der er meget høj nedbør. Læs mere på denne hjemmeside om SNC (Swiss Needle Cast). De samme forhold vil næppe gøre sig gældende i Danmark, trods udsigten til mere nedbør i fremtiden. Men når du har oplevet problemer med svampen i din nuværende bevoksning, vil jeg da anbefale at gå efter frøkilder med lav modtagelighed, hvis de findes.

Frøkildevalg

Det er vigtigt at vælge den korrekte frøkilde, når man planter Douglasgran, fordi arten har et enormt udbredelsesområde, og det er langt fra alle oprindelser, som kan forventes at klare sig godt i Danmark. Heldigvis er der flere danske frøkilder at vælge mellem.

Frøplantagen FP210 (Sorø) består af podninger fra træer, som blev valgt ud fra bl.a. lavt nåletab i danske bevoksninger, hvor der var angreb af douglasiesodskimmel (Phaeocryptopus gaumannii). I et afkomsforsøg opgjort i maj 2013 var der ingen forskel mellem FP210 og en anden meget brugt frøkilde FP232 (Lavercantière) i mængden af nåletab, selvom der var tydelige forskelle mellem andre frøkilder. De to andre meget brugte frøplantager FP218 og FP219 havde også lavt nåletab i undersøgelsen. Vi ved dog ikke, om det pågældende nåletab skyldes sodskimmel eller andre faktorer.

Frøplantage med rette stammer — Douglasgran frøplantagen FP228 Gurre Vang, som er testet i forsøget i Salten Overgård skov, hvor den i lighed med FP229 og FP210 har en meget høj andel af rette stammer i forhold til F.421 og F.424, begge Langesø.

Proveniensvalget i Douglasgran afhænger meget af, hvor frostudsat lokaliteten er. FP210 har generelt god frosttolerance, også i forhold til sen vinterfrost udtørring, mens FP232 har sent udspring. FP210 udmærker sig desuden ved en god stammeform, men har noget langsom vækst. Der er dog andre frøkilder med god stammeform og tilvækst, herunder FP228 og 229 (Gurre Vang) og de nyere frøplantager FP262 (Sønderskovgaard) og FP277 (Mosemark). De to sidstnævnte frøkilder indeholder i øvrigt en betydelig del afkom fra FP210, men må forventes at have noget hurtigere vækst efter en selektiv tynding rettet mod en yderligere forbedring af stammeformen, men også vækst baseret på selektionsscenarier som omtalt i Videnbladene Skov og Natur 3.04-6 og 3.4-7.

Douglasgran har udfordringer, men årringsanalyser af træer i danske træartsforsøg peger på, at med det rette frøkilde valg er Douglasgran én af de nåletræarter, som vil passe bedst til fremtidens klima. På IGN har vi forsket i udvikling af velegnede Douglasgran frøkilder i en årrække. Vi er netop påbegyndt et nyt projekt, som skal belyse artens fortsatte tilpasningspotentiale baseret på en kombination af DNA analyser og feltforsøg. Formålet er udvikling af næste generation frøkilder tilpasset fremtiden klima, ikke mindst træer som kan klare tørre somre langt bedre end det er tilfældet for rødgran.