Galhveps på agern af stilkeg

I løbet af 2021 har vi modtaget henvendelser om agern med mærkelige gevækster (Figur 1). Der er tale om galhvepsen med det videnskabelige navn Andricus quercuscalicis. Denne galhveps værtskifter mellem stilkeg (Quercus robur), som er mellemvært, og frynseeg (Quercus cerris), som er hovedvært. Den nævnes også lejlighedsvist fra vintereg (Quercus petrea). Arten kommer oprindeligt fra Balkan og Sydeuropa, hvor stilkeg og frynseeg, også kaldet tyrkisk eg, er naturligt forekommende. Først senere har galhvepsen spredt sig til Nordeuropa, i forbindelse med introduktionen af frynseeg.

Hvepsen optræder ikke i vores database for forespørgsler, men den er med sikkerhed kendt fra landet siden 2013 (naturdatabasen.dk). I England blev den opdaget i løbet af 1960’erne, og i 1994 blev den erkendt fra Alnwick, Northumberland, med ca. samme breddegrad som København, hvorfor arten muligvis også har været tilstede i Danmark i noget længere tid end fra 2013 og frem.

Livscyklus i Danmark

Der er stadig lidt forvirring om hvorvidt arten kun kan gennemføre sin livscyklus, hvis frynseeg er tilstede, eller om den via ukønnet formering kan springe generationen på frynseeg over. De fleste studier indikerer, at arten ikke kan gennemføre hele sin livscyklus uden tilstedeværelsen af frynseeg, men dog påpeges det, at gallerne på stilkeg alligevel ofte findes flere kilometer fra den nærmeste frynseeg.

Under antagelsen af arten er afhængig af frynseeg har den følgende livscyklus:
I starten af juli begynder de karakteristiske galler at udvikle sig på stilkeg, fra agernets cupula (Figur 1). Det er forskelligt, om gallen erstatter agernet (Figur 2, de to galler til venstre), eller om både gallen og agernet udvikler sig (Figur 2, de 3 galler til højre). Agern med galler falder til jorden i slutningen af august/starten af september, ca. en måned før de sunde agern uden galler.

Inde i hver af disse nedfaldne galler ligger én hun af galhvepsen. Galhvepsen forbliver i de nedfaldne galler som larve eller puppe inde i en beskyttet kapsel (Figur 3) indtil februar/marts. Herefter udvikles puppen til en voksen galhveps med vinger, som gennem en sprække i gallens udposninger forlader gallen og forsøger at finde en frynseeg. Lykkedes dette, vil hunnerne lægge æg på hanraklerne på frynseegen, hvilket også provokerer dannelsen af adskillige små galler på raklen. Både hunner og hanner kommer ud af disse galler på frynseeg. Hannerne kommer ud lidt før hunnerne og parrer sig med hunnerne, mens de er på vej ud af den lille galle. Hunnerne flyver herefter (slut maj/start juni) over på stilkeg og lægger deres æg ved hunblomsterne, hvilket provokerer dannelsen af nye galler.

Udseende af gallen og forveksling

Gallerne på stilkeg er ofte store (1-3 cm) med en masse afrundede udvækster, der giver gallen et let koglet eller frynset udseende. Om sommeren (juli – august) er de grønne og klistrede, mens de fra efteråret og frem er brune og træagtige (Figur 4). Den fuldtudviklede galle på stilkeg kan som udgangspunkt kun forveksles med gallen fra galhvepsen Andricus grossulariae. Denne er dog anderledes, idet den omslutter hele agernet og ikke kun cupula (koppen), hvorfor man aldrig ser anlæg til agern ved angreb af A. grossulariae, hvilket omvendt er meget almindelig ved angreb af A. quercuscalicis. Desuden er der flere larvekamre i hver A. grossulariae galle, som også ser mere pigget ud.

Bekæmpelse

Studier har vist, at op mod 35-60% af alle agern kan blive angrebet af de to galhvepse hvert eneste år. Dog er der stor variation af modtagelighed mellem individer. Grundet det store antal agern, der kan blive påvirket, vil Andricus galhvepse kunne forvolde problemer for frøproducenter, især hvis spiringsevnen også forringes af A. quercuscalicis angreb. Den naturlige genforyngelse af stilkeg vurderes dog ikke som truet. Som udgangspunkt findes der ikke nogen gode bekæmpelsesmuligheder, men direkte udplantning af frynseeg / tyrkisk eg tæt ved frøproduktion af eg bør frarådes. I hvert fald indtil man definitivt har bevist, at galhvepsen fint kan reproducere sig uden tilstedeværelsen af frynseeg.

Referencer

Hails, R.S. (1998) The ecology of Andricus quercuscalicis and its natural enemies. Ph.D thesis.
Hails, R.S.; Crawley, M.J. (1991) The population dynamics of an alien insect: Andricus quercuscalicis (Hymenoptera: Cynipidae). The Journal of Animal Ecology 60(2): 545-561.
Speight, M.R. (1984) TREE PESTS—10 Oak Knopper Gall, Andricus quercus-calicis. Arboricultural Journal 8(2): 133-135.
Csóka, G.; Stone, G.; Atkinson, R.; Schönrogge, K. (1998) The population genetics of postglacial invasions of northern Europe by cynipid gall wasps (Hymenoptera: Cynipidae). The biology of gall-inducing arthropods 199: 280.
Kofler, A. (2009) Neue Eichen-Gallwespe in Lienz. Osttir. Heimatblätter 77(8/9): 6-7.
Schonrogge, K. (1994) Dynamics of the guild structure in the parasitoids and inquilines of alien gall wasp, Andricus quercuscalicis Burgsdorf. Ph.D thesis.
Tait, N.; Pearl, (2004) The Spread of Knopper Gall Wasps into the Clyde area. Glasgow Naturalist, 24(2): 131-132.

Videnblad nr.: 08.10-26
Forfatter: Mathias Just Justesen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt