Dato: 31-10-2011 | Videnblad nr. 08.07-48 Emne: Svampe

Robinietoptørre

Robinie er en træart med mange fordele, som giver den potentiale i dansk skovbrug. Af ulemper kan nævnes dens kraftige foryngelse ved stød- og rodskud, som gør, at arten klassificeres som invasiv i visse områder. Desuden kan svampen Gibberella avenacea give alvorlige problemer med døde skud i kulturfasen.

Robinie (Robinia pseudoacacia) stammer fra Nordamerika, men dyrkes i stort omfang i Ungarn og andre lande i Syd- og Østeuropa. Også i Danmark har den fundet anvendelse på næringsfattige jorde. Især kombinationen af høj væksthastighed, veddets gode egenskaber og høje markedspriser har affødt interesse for at bruge robinie som skovkultur i Danmark (Skovsgaard et al. 2011). 

Nekrose i et-årigt skud af robinie.
Figur 1 Nekrose i et-årigt skud af robinie. Bemærk at skaden går helt ind til marven.

På grund af de mange rodskud og den hurtige ungdomsvækst opfattes robinie i mange sammenhænge som en invasiv træart. Dette gælder f.eks. i kystnære områder i Litauen og i Slovenien. Robinie kan således sprede sig i naturområder eller i skovkulturer, som dyrkes med andre formål. Robinie er vanskelig at udrydde ved fældning, fordi den både sætter mange stødskud og rodskud.

Robinie angribes af forskellige svampe og insekter. En af disse har givet problemer i kulturfasen i skovkulturer anlagt i de seneste 10 år. Svampen er kendt fra andre afgrøder, men er først omkring år 2000 beskrevet som skadevolder på robinie.

Svampeangreb

Barknekroser på unge robinieskud forårsages af forskellige Fusarium-svampe, hvoraf den hyppigste og mest patogene art synes at være Gibberella avenacea (ukønnet stadie Fusarium avenaceum). Begge de latinske navne bruges i den sparsomme litteratur om emnet. Fusarium-angreb på robinie forekommer især i planteskolen og i unge kulturer på lavtliggende eller vindudsatte arealer. Sygdommen har fået det danske navn robinietoptørre.

Små puder af af svamp i dødt barkområde
Figur 2 Små puder af Fusarium avenaceum i dødt barkområde på ungt skud.

Infektion under skudstrækning

Infektionen finder typisk sted på de helt unge skud, som er i strækning, dvs. i april/maj i Sydeuropa og omkring juni i Danmark. Dette afsløres af, at nekrosen kan gå helt ind til marven (figur 1). Kambiet er altså dræbt meget tidligt.

Smitten sker med askosporer fra svampens frugtlegemer, som er små sorte perithcier, der dannes på de døde skud fra året før. Smitte kan dog også ske med de ukønnede sporer fra de cremefarvede sporepuder, som dannes på den døde bark i fugtigt vejr (figur 2).

Nekroserne er sandsynligvis enårige, dvs. svampen breder sig ikke til kallusranden året efter, som en kræftsvamp ville gøre. Dette er dog ikke helt afklaret, og skaderne er synlige på skud og stammer flere år efter infektion (figur 3). Medmindre skuddet skæres igennem, er det vanskeligt at vise, at infektionen er sket på det enårige skud. 

Alvorlig nekrose på stamme af robinie
Figur 3 Alvorlig nekrose (pil) på stamme af robinie fra skovkultur i Tyskland som følge af angreb af Fusarium avenaceum.


Skadede etårige planter i planteskole
Figur 6 Etårige planter af robinie i planteskole, mange havde angreb af F. avenaceum og døde efter den hårde vinter i 2011.


Skudspidserne dør

Sideskud bryder frem længere nede. på dræbt plante
Figur 4 Plantens hovedakse er dræbt, og sideskud bryder frem længere nede. Dette medfører en busket vækst og dermed dårlig form.

Fusarium angrebet kan medføre, at skuddene dør oven for nekroserne på grund af vandmangel. Dette sker især hvis der er flere angreb, så barken og veddet tørrer ud i hele skuddets omkreds. Ofte tabes over halvdelen af årets højdetilvækst. Ofte tabes over halvdelen af årets højdetilvækst.

Året efter dannes nye skud neden for det døde område (figur 4), men de bliver ofte smittet fra de gamle, døde eller døende skud. Til sidst fremstår planten som en busk med visne skudspidser. Alternativt overlever planten, men hovedaksen er deformeret af angrebet (figur 3).

Stil diagnosen

På de døde barkområder på unge skud svampen danner sine karakteristiske cremefarvede til let lyserøde sporepuder (figur 2), hvis der er høj luftfugtighed. Herfra afsnøres de karakteristiske seglformede og flercellede Fusarium sporer. Man kan bruge sporepuderne til at stille diagnosen ved at lægge skud med døde barkområder i en plastikpose med vådt papir i en til to uger.

Barkdrab på ungt skud
Figur 5 Barkdrab på ungt skud, bemærk at der er to infektioner (pile).

Klimatiske faktorer

I Ungarn og Østtyskland, hvorfra svampen først er beskrevet, angives kolde vintre at medføre kraftige skader (figur 6). Om dette skyldes, at angrebne skud er mere frostfølsomme, eller at udtørring sker hurtigere i tørre frostperioder, vides ikke.

Fugtige forår og forsomre kan formentlig være gunstigt for svampens sporedannelse og sandsynligvis også for infektionen. I den periode, hvor svampeangrebet først blev observeret i Danmark (2002-2004), var somrene generelt våde i juni-juli, og især vinteren 2002-03 var kold. 

Spredning

I skovkulturer stammer angreb af Gibberella avenacea sandsynligvis fra planteskolen. Efter udplantning spreder svampen sig, især når klimabetingelserne er passende. Det kan dog ikke afvises, at smitten kan komme fra omgivelserne, dvs. fra lokale populationer af svampen f.eks fra landbrugsafgrøder. G. avenacea forårsager f.eks tørforrådnelse i kartofler.

En anden mulighed er, at der er opstået en særlig variant af svampen i Ungarn, og at denne er kommet til Danmark via import af smittede planteskoleplanter. Den første observation af robinietoptørre i Danmark skete i hvert fald på et parti planter fra Ungarn. Det vides ikke, hvor etableret "robinievarianten" af Fusarium avenaceum er i Danmark.

Bekæmpelse

På enkelttræer kan sygdommen bekæmpes ved at bortskære og fjerne de døde skud. Dette vil nedsætte infektionsrisikoen på nye årsskud. I skovkulturer kan man overveje at fjerne stærkt angrebne træer, men på langt sigt kan man håbe, at der kommer provenienser på markedet, som er modstandsdygtige overfor robinietoptørre.

Hvis der købes robinieplanter i udlandet, bør man sikre sig, at sælger er bekendt med problemstillingen, og at man kan afvise plantepartier med symptomer. Planternes årsskud skal inspiceres ved ankomst, og robinieplanter med nekroser på skuddene eller tørre skudspidser bør kasseres.

Litteratur

Halasz, G. 2002: Canker and wilt of black locust (Robinia pseudoacacia L.) caused by Fusarium species. Acta Microbiologica et Immunologica Hungarica 49(2/3): 249-260.
Skovsgaard, J.P. m.fl. 2011: Robinie: En ny niche-produktion for dansk skovbrug? Manuskript til afsluttende rapport for Naturstyrelsens Produktudviklingsordning Projekt nr. 2001-0744-0047.
Szabó, I. 2000: Fungi having a role in inducing branch necrosis and canker of locust tree (Robinia pseudoacacia L.). Növényvédelem 36: 305-312.
Zaspel, I., Nirenberg, H. 2002: Zum Auftreten von Rindenschäden bei Robinia pseudoacacia L. Nachrichtenbl. Deut. Pflanzenschutzd. 54: 105-109.
Zaspel, I., Nirenberg, H. 2004: Fusarium stem canker of black locust (Robinia pseudoacacia) - a new disease in nurseries and natural stands. Poster Federal Research Centre for Forestry and Forest Products.



Videnblad nr.: 08.07-48
Forfattere: Iben M. Thomsen og Irmtraut Zaspel