Ædelgrankræft - en ny sygdom på Abies-arter

En ny sygdom har ramt ædelgranarter i Danmark og Norge. Årsagen er en barkparasit, Neonectria neomacrospora, som også er kendt fra Nordamerika og Tyskland. Svampeangrebet giver anledning til bekymring om anvendelse af Abies til pyntegrønt og som skov- og prydtræer.

Døde grene på langnålet ædelgran — Visne grene som følge af angreb af Neonectria på langnålet ædelgran (Abies concolor) i Akershus fylke, Norge, i 2008.

Svampeslægten Neonectria (tidligere blot kaldet Nectria) hører til blandt sæksporesvampene (ascomyceter) og er især kendt for at være barkparasitter. Svampene kendes på deres små, røde, kugleformede frugtlegemer (perithecier), som sidder på den dræbte bark eller i de karakteristiske kræftsår.

Ædelgrankræft skyldes Neonectria neomacrospora, som er tæt beslægtet med N. ditissima, der forårsager bøgekræft og frugttrækræft. Viden om oprindelse, udbredelse og betydning af ædelgrankræft er stadig ret begrænset, og det samme gælder hvilke faktorer, der udløser angreb.

Døde klippeædelgran i skov — Klippeædelgran (Abies lasiocarpa) skovbevoksning i Norge med døde træer i 2006. Seks år senere var hele bevoks-ningen døende pga. Neonectria-angreb.

Forekomst

Omkring 1960 blev N. neomacrospora beskrevet som parasit på balsamgran (A. balsamea) i Nordamerika og almindelig ædelgran (A. alba) i Norge. En undersøgelse af isolater fra de to områder syntes at vise, at svampen var mere aggressiv i Canada.

Egentlige skader i Europa blev først bemærket i Tyskland omkring 1998, men især efter 2001. I Norge blev svampen ikke anset som problematisk, før et epidemisk udbrud blev konstateret i 2008. I Danmark blev vi for alvor opmærksomme på problemet i 2011 pga. voldsomme skader i et proveniensforsøg med klippeædelgran (A. lasiocarpa). Efterfølgende er svampen fundet på flere andre Abies-arter (se tabel 1).

Oversigt over værter for ædelgrankræft — Tabel 1. Oversigt over den nuværende viden om værter for ædelgrankræft (Neonectria sp.), baseret på norske og danske erfaringer, herunder indsamling af prøver i Arboretet i Hørsholm samt i det vestlige USA. Udover ædelgranarter er svampen fundet en enkelt gang på rødgran (Picea abies) i Norge nær ved angrebne sibiriske ædelgran (A. sibirica). Modtagelighed (M): I = kun lidt skade, II = ret modtagelige, udbredt skuddød, III = stærkt modtagelige, gren- og toptørre, samt drab af træer.

Symptomer

Typiske symptomer er røde skud, døde kviste og grene, kræftsår med dødt væv under barken og kraftigt harpiksflåd. Når angrebet er forløbet over nogle år, står træerne med døde, nøgne grene og i værste fald også med udgåede toppe. Det er som regel tydeligt, at der er tale om en trinvist fremadskridende skuddød, hvor grene står med en blanding af røde skud, nøgne skud, døde grene og stadigt levende dele.

Symptomer kan observeres på træer i alle aldre, fra kulturplanter til gamle ædelgran, og sygdommen rammer juletræer, skovtræer og prydtræer. Udviklingshastighed afhænger af ædelgranart, og de særligt modtagelige vil ofte dø. I utyndede bevoksninger kan der ses ganske omfattende skader med døde grenpartier.

Samspil med insekter

Angreb af ædelgrankræft på alm. ædelgran i Tyskland er beskrevet som et sygdomskompleks, hvor ædelgranstammelus (Dreyfusia piceae) optræder forud for svampen. Også i Danmark har vi ofte observeret store forekomster af ædelgranstammelus i bevoksninger og på træer med angreb af Neonectria. Et muligt samspil kunne være, at bladlusenes sugning på grene giver indfaldsveje for svampen. En anden faktor kunne være angreb af ædelgranbarkbille (Cryphalus piceae), se Videnblad 8.10-23.

Betydning

Frugtlegemer af Neonectria på død gren af kæmpegran — Frugtlegemer af Neonectria på død gren på rodvæltet men stadig levende kæmpe-gran (Abies grandis) i træartsforsøget i Stenholtvang, Nordsjælland. Der var ingen symptomer på kronegrene af nyligt fældede træer i parcellerne med alminde-lig ædelgran (A. alba), nobilis (A. pro-cera) og kæmpegran. Askosporerne fra de røde perithecier er luftbårne og kan formentlig flyve langt.

Indtil videre er ædelgrankræft fortrinsvis et problem i pyntegrønt, men man bør også være opmærksom på skadevolderen i skovbruget. Især fordi angrebne Abies-arter kan være kilde til smitte af juletræsbevoksninger og planteskolearealer i eller nær skov. Men også fordi svampen måske kan blive en trussel mod anvendelse af kæmpegran (A. grandis) og alm. ædelgran (A. alba), der ellers anses som gode dyrkningsmæssige alternativer til rødgran.

Bekæmpelse

Ved omfattende Neonectria-angreb bør der gribes ind med fjernelse af hårdt angrebne træer. Sanering bør foregå i tørt eller koldt vejr, gerne om vinteren eller det tidlige forår, inden træerne springer ud. Kronegrene og toppe bør flises og køres til forbrænding eller komposteres. Stammerne (tømmer) udgør normalt ingen smittefare.

Flisbunker og dynger af skovede, inficerede træer kan give risiko for sporespredning. Hvis man ikke kan få flis kørt direkte til forbrænding, bør man placere flisbunker mindst 100 meter fra bevoksninger med modtagelige arter.

Litteratur

Talgø, V.; Chastagner, G.A.; Riley K. 2013: Kartlegging av Neonectria på edelgran på vestkysten av USA. Nåledrys 86: 30-34.
Talgø, V.; Thomsen, I.M.; Nielsen, U.B.; Brurberg, M.B.; Stensvand, A. 2011: Neonectria barkkræft på ædelgranarter (Abies spp.) i Norge og Danmark. Nåledrys 78: 17-21.
Talgø, V.; Pundsnes, T.; Brurberg, M.B., & Stensvand, A. 2012: Soppangrep har øydelagt eit 45 år gamalt fjelledelgranfelt. Nåledrys 81: 26-28.

Videnblad nr.: 08.07-51
Forfattere: Iben M. Thomsen og Venche Talgø, Bioforsk