Ædelgrankræft - en ny sygdom på Abies-arter
Svampeslægten Neonectria (tidligere blot kaldet Nectria) hører til blandt sæksporesvampene (ascomyceter) og er især kendt for at være barkparasitter. Svampene kendes på deres små, røde, kugleformede frugtlegemer (perithecier), som sidder på den dræbte bark eller i de karakteristiske kræftsår.
Ædelgrankræft skyldes Neonectria neomacrospora, som er tæt beslægtet med N. ditissima, der forårsager bøgekræft og frugttrækræft. Viden om oprindelse, udbredelse og betydning af ædelgrankræft er stadig ret begrænset, og det samme gælder hvilke faktorer, der udløser angreb.
Forekomst
Omkring 1960 blev N. neomacrospora beskrevet som parasit på balsamgran (A. balsamea) i Nordamerika og almindelig ædelgran (A. alba) i Norge. En undersøgelse af isolater fra de to områder syntes at vise, at svampen var mere aggressiv i Canada.
Egentlige skader i Europa blev først bemærket i Tyskland omkring 1998, men især efter 2001. I Norge blev svampen ikke anset som problematisk, før et epidemisk udbrud blev konstateret i 2008. I Danmark blev vi for alvor opmærksomme på problemet i 2011 pga. voldsomme skader i et proveniensforsøg med klippeædelgran (A. lasiocarpa). Efterfølgende er svampen fundet på flere andre Abies-arter (se tabel 1).
Symptomer
Typiske symptomer er røde skud, døde kviste og grene, kræftsår med dødt væv under barken og kraftigt harpiksflåd. Når angrebet er forløbet over nogle år, står træerne med døde, nøgne grene og i værste fald også med udgåede toppe. Det er som regel tydeligt, at der er tale om en trinvist fremadskridende skuddød, hvor grene står med en blanding af røde skud, nøgne skud, døde grene og stadigt levende dele.
Symptomer kan observeres på træer i alle aldre, fra kulturplanter til gamle ædelgran, og sygdommen rammer juletræer, skovtræer og prydtræer. Udviklingshastighed afhænger af ædelgranart, og de særligt modtagelige vil ofte dø. I utyndede bevoksninger kan der ses ganske omfattende skader med døde grenpartier.
Samspil med insekter
Angreb af ædelgrankræft på alm. ædelgran i Tyskland er beskrevet som et sygdomskompleks, hvor ædelgranstammelus (Dreyfusia piceae) optræder forud for svampen. Også i Danmark har vi ofte observeret store forekomster af ædelgranstammelus i bevoksninger og på træer med angreb af Neonectria. Et muligt samspil kunne være, at bladlusenes sugning på grene giver indfaldsveje for svampen. En anden faktor kunne være angreb af ædelgranbarkbille (Cryphalus piceae), se Videnblad 8.10-23.
Betydning
Indtil videre er ædelgrankræft fortrinsvis et problem i pyntegrønt, men man bør også være opmærksom på skadevolderen i skovbruget. Især fordi angrebne Abies-arter kan være kilde til smitte af juletræsbevoksninger og planteskolearealer i eller nær skov. Men også fordi svampen måske kan blive en trussel mod anvendelse af kæmpegran (A. grandis) og alm. ædelgran (A. alba), der ellers anses som gode dyrkningsmæssige alternativer til rødgran.
Bekæmpelse
Ved omfattende Neonectria-angreb bør der gribes ind med fjernelse af hårdt angrebne træer. Sanering bør foregå i tørt eller koldt vejr, gerne om vinteren eller det tidlige forår, inden træerne springer ud. Kronegrene og toppe bør flises og køres til forbrænding eller komposteres. Stammerne (tømmer) udgør normalt ingen smittefare.
Flisbunker og dynger af skovede, inficerede træer kan give risiko for sporespredning. Hvis man ikke kan få flis kørt direkte til forbrænding, bør man placere flisbunker mindst 100 meter fra bevoksninger med modtagelige arter.
Litteratur
Talgø, V.; Chastagner, G.A.; Riley K. 2013: Kartlegging av Neonectria på edelgran på vestkysten av USA. Nåledrys 86: 30-34.
Talgø, V.; Thomsen, I.M.; Nielsen, U.B.; Brurberg, M.B.; Stensvand, A. 2011: Neonectria barkkræft på ædelgranarter (Abies spp.) i Norge og Danmark. Nåledrys 78: 17-21.
Talgø, V.; Pundsnes, T.; Brurberg, M.B., & Stensvand, A. 2012: Soppangrep har øydelagt eit 45 år gamalt fjelledelgranfelt. Nåledrys 81: 26-28.
Videnblad nr.: 08.07-51
Forfattere: Iben M. Thomsen og Venche Talgø, Bioforsk