Anerkendt praksis: Vejanlæg

Anlæg og vedligeholdelse af veje i skove er opgaver, der med fordel kan overlades til entreprenører med erfaring indenfor området. Arbejdsopgaver ved anlæg af veje gennemgås kort i dette Videnblad, mens vedligeholdelse er beskrevet i Videnblad 6.11-4.

Planlægning

Anlæg af nye veje er sjældent nødvendigt i gammel skov; men kan være aktuelt i forbindelse med skovrejsning. Ved planlægning af linjeføringen bør man så vidt muligt undgå fordyrende terrænhindringer som blødbundområder og bakker.

Vejlinjen udstikkes i terrænet, og jordens bæreevne vurderes. Derefter etableres nødvendige grøfter og afvandingsforanstaltninger, og så kan vejanlægget principielt udføres som 1) eller 2):

1. En afskrælning af det øverste humusholdige lag, hvorefter mineraljorden komprimeres, og der udlægges bundsikringsmateriale med kornstørrelse > 32 mm. Lagtykkelse 20-45 cm afhængig af jordens bæreevne. Derefter komprimeres bundsikringen, og der udlægges 15- 20 cm stabilgrus som bærelag / slidlag.
2. Udlægning af fiberdug i 4-5 m’s bredde og efterfølgende udlægning af minimum 25 cm stabilgrus som bærelag / slidlag.

Materialevalg, lagtykkelse samt komprimeringsbehov skal defineres i arbejdsbeskrivelsen.

Krav til vejnettet

I de almindelige salgsbetingelser for råtræ stilles krav om, at træet leveres ved bilfast vej. I tilfælde af levering ved veje, der ikke opfylder dette krav, er køber berettiget til en godtgørelse. Ved bilfaste veje forstås veje, der uden vanskelighed kan befærdes med almindelige lastbiler - dvs. biler med op til 10 tons akseltryk.

Krav til vejens beskaffenhed

Vejens bredde skal være mindst 3 meter og i kurver bør bredden øges (ca. 10 cm for hver 10 m kurveradius er mindre end 150 m) for at undgå sporkøring i rabatterne. Vejtilslutninger og sving skal have en radius på mindst 15 meter, så lange vogntog kan komme rundt.

Rummet over vejen skal være fri for grene og generende opvækst op til mindst 4,5 meters højde i hele vejens bredde samt yderligere en meter til hver side.

På korte strækninger kan accepteres stigninger på op til 12 %, men generelt skal stigninger over 8 % undgås.

Vandafledning

Afledning af vand fra vejbanen opnås ved at give vejen en tagprofil med en oprunding på ca. 5 % på midten (for en 3 m bred vej svarer det til, at vejmidten ligger 7,5 cm højere end vejkanterne). I kurver bør vejen gives et ensidigt fald i hele vejbredden ind mod kurvens centrum.

Høje siderabatter kan forhindre nedbør i at løbe fra vejbanen, og derfor skal rabatterne have samme fald som vejbanen. Såfremt det på nogle strækninger (skråninger, hulveje) ikke er muligt at undgå høje rabatter, bør der i vejsiden graves grøfter eller etableres ”vandnæser”, hvor vandet kan få afløb fra vejbanen. Etablering af ”vandnæser” eller nedlægning af skrå render (stikrender) på tværs af vejen modvirker også kraftig erosion i siden af vejen ved stigninger og fald.

Nødvendige grøfter og underløb skal sikre, at vandet ledes bort fra vejen. Underløb etableres med plast- eller polyethylenrør. Rørene skal være tilstrækkeligt lange, så vejskråningens hældning ikke påvirkes.(L=B+3H, hvor L er rørlængden, B er vejbredden, og H er højden fra bunden af røret til toppen af vejbanen).

Materialer

Der bør foreligge en kvalitetsdeklaration for de anvendte materialer med angivelse af kornstørrelsesfordeling og evt. miljødeklaration for visse genbrugsmaterialer. Til bundsikring ved nyanlæg kan anvendes materialer med kornstørrelse > 32 mm. Til bærelag og slidlag, som ofte er det samme for skovveje, anvendes materialer med kornstørrelse 0 – 32 mm.

Ved valg af grusmaterialer til bærelag og slidlag bør anvendes stabilgrus kvalitet I eller II, hvor kravene til kornstørrelsesfordelingen er defineret. Ved valg af materiale som ”kørestabilt grus”, ”bundgrus” eller lignende risikerer man at få materiale, som ikke kan komprimeres, og derfor forsvinder meget hurtigt fra vejen.

Knust beton har vist sig at være et velegnet materiale til både bærelag og slidlag, idet det lader sig komprimere til en fast belægning. Læs mere om materialevalg i Videnblad 6.11-4.

DS 404, 1993: Nomenklatur for sand-, grus- og stenmaterialer. Dansk Standard.
DS 401 1992: Norm for sand-, grus- og stenmaterialer. Dansk Standard
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27/06/2000: ”Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

Særlige hensyn

Ved nyanlæg af veje skal man være opmærksom på kulturminder og vådområder, hvor der skal tages særlige hensyn. Disse skal være afmærkede på skovkortene, og det skal være klart for operatøren, hvilke forholdsregler han skal træffe, og hvad han særligt skal være opmærksom på.

Videnblad 9.7-2: Nogle karakteristiske, levende fortidsminder
Skov-info Nr.8: Skovdrift og fortidsminder

Videnblad nr.: 06.11-03
Forfatter: Frans Theilby