Anerkendt praksis: Vand
Anlæg og vedligeholdelse af veje og grøfter i skove er opgaver, der med fordel kan overlades til entreprenører med erfaring indenfor området. Arbejdsopgaver ved grøfter gennemgås kort i dette Videnblad, mens anlæg og vedligeholdelse af vej beskrives i Videnblad 6.11-3 og 6.11-4. Til begge AP kvalitetsbeskrivelser er tilknyttet skemaer med arbejdsbeskrivelse (AB) og kvalitetsopfølgning (KO).
Planlægning
Afledningen af vand i skoven bør foretages via åbne grøfter, idet drænledninger ofte tilstopper og er vanskelige at kontrollere.
Såfremt man sløjfer en del af de eksisterende grøfter, skal man være opmærksom på, at de ofte er sammenhængende på kryds og tværs over ejendomsgrænser. Det kan således afføde nabostridigheder, såfremt man blot sløjfer grøfter og derved skaber afvandingsproblemer for andre »højere oppe i systemet«.
Tilsvarende skal man i forbindelse med nye grøfter være opmærksom på, at Skovlovens § 17 og § 28 samt Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder restriktioner omkring tilstandsændringer for en række vådområder.
For at skabe overblik over grøftesystemet - uanset om man ønsker at sløjfe grøfter eller etablere nye - er det derfor en god ide indledningsvis at markere hoved- og stikgrøfter på et skovkort. På kortet kan man derefter markere de grøfter, der ønskes oprenset f.eks. i forbindelse med etablering af selvforyngelse og afvikling af overstandermasse eller markere nye grøfter som en del af et skovrejsningsprojekt.
Med et sådant oversigtskort kombineret med en gennemgang i marken, har man mulighed for at sikre sig, at man ikke uforvarende får skabt nye vådområder eller drænet et spændende moseareal, når entreprenøren går i gang.
Vandløbsloven
Skovloven § 17 og § 28
Naturbeskyttelsesloven §3
Skovteknik ’80
Krav til grøfterne
Detailafvandingen foretages via mindre grøfter (stikgrøfter, ledegrøfter), hvorfra vandet føres til større hovedgrøfter.
- Faldet i stik- og ledegrøfter skal mindst være 2-3 ‰ og for hovedgrøfter mindst 1 ‰.
- Tilslutningsvinklen imellem grøfterne bør være 45-60°.
- Bundbredden skal være mindst 30 cm, dog 40-50 cm for større lede- og hovedgrøfter.
Grøfternes anlæg, som er sideskråningernes vandrette bredde divideret med den lodrette højde, bør være 1:1. Ved dybe grøfter i løst materiale kan det være nødvendigt at øge anlægget.
Grøftedybden ved nyanlæg afhænger af grøftens funktion og bør ved større afvandingsarbejder fastlægges ud fra et nivellement. Ved oprensning renses kun til fast bund medmindre andet aftales.
Rydning af opvækst
Langs grøften eller grøftelinien skal foretages nedskæring af træer og buske, så gravemaskinen kan arbejde frit. Der skal være plads til, at maskinen kan dreje og frit aflægge jord langs grøften. Nedskåret materiale eller høje stød må ikke genere gravearbejdet eller evt. kunne forårsage afkørsel af maskinens bælter. Rydningen kan eventuelt foretages i forbindelse med brændesankning forud for gravearbejdets påbegyndelse.
Ved oprensning af dybe eller meget brede grøfter, skal der tages højde for, at oprensningen foretages fra den ene side af grøften. Gravemaskinen skal kunne komme til og fra grøfterne i forbindelse med overkørsler og ved gravearbejdets påbegyndelse og afslutning.
Afsætning
Ved nye grøfter markeres grøftelinien med landmålerstokke. Specielt skal knækpunkter markeres. Såfremt der foretages nivellement, nedrammes også arbejdspæle langs grøftelinien. Det skal markeres, såfremt der skal etableres overkørsler, eller eksisterende overkørsler ønskes sløjfet.
Overkørsler
Overkørsler etableres med plast- eller polyethylenrør. Rørene skal være tilstrækkeligt lange, så anlægget mod spor/vej ikke bliver for stejlt. Rørlængden kan beregnes ud fra formlen L=B+3H, hvor L er rørlængden, B er vejbredden, og H er højden fra bunden af røret til toppen af sporet/vejbanen.
Røret placeres 2-3 cm dybere end grøftebunden. Rørdimension skal være min. 20 cm. Evt. kan placeres flere parallelle rør. Man bør sikre sig jævn understøttelse i hele rørets længde, og ved påfyldning skal røret pakkes godt langs siderne, før der fyldes jord oven på røret.
Gamle stenkister kan være beskyttet efter bestemmelserne i museumslovens § 18. I tvivlstilfælde bør man kontakte det lokale museum, før man foretager ændringer / ombygninger.
For at bevare frit gennemløb i overkørslen kan opsættes en vandhæk til opsamling af grene og blade.
Oprensning
Manuel oprensning bør indskrænke sig til vanskeligt tilgængelige stikgrøfter og evt. oprensning i forbindelse med overkørsler eller rørføringer for at sikre frit gennemløb. Samtidig kan der foretages registrering af behov for maskinel oprensning.
Maskinel oprensning bør foretages med gravemaskiner på bælter eller maskiner opbygget på meder. Der oprenses kun til fast bund dvs. til den oprindelige grøftebund. Kun hvor grøftesiderne er faldet sammen, bør nyt skråningsanlæg etableres. Er grøftesiderne intakte, bør skovlens anlæg være mindre end grøftens.
Kraftig sporkøring i grøftesiderne bør undgås ved at vælge så lette gravemaskiner som muligt eller maskiner, som kan variere sporbredden eller evt. »kæntre« bælterne. På skrånende terræn bør al jord lægges langs den laveste side for ikke at hindre tilstrømning fra det ovenfor liggende terræn. På plant terræn oplægges jorden skiftevis på begge sider af grøften.
Afstanden fra jordbunker til grøftekant skal være mindst 75 cm for at undgå nedskridning af den opgravede jord. Jordbunkerne skal oplægges med passende mellemrum, der tillader passage af overfladevand og må ikke udplaneres, så de danner en vold langs grøften.
Hvis grøften er for bred til, at maskinen kan skræve over den, foretages oprensningen fra siden med brug af en bred oprensningsskovl. Hovedgrøfterne, som hyppigt er vandførende året rundt, oprenses i eftersommeren, hvor vandføringen er mindst. Andre grøfter oprenses bedst efter løvfald.
Særlige hensyn
Ved nyanlæg af grøfter skal man være opmærksom på kulturminder og vådområder, hvor der skal tages særlige hensyn. Disse skal være afmærkede på skovkortene, og det skal være klart for operatøren, hvilke forholdsregler han skal træffe, og hvad han særligt skal være opmærksom på.
De anvendte maskiner skal være udstyret med specialudrustning til opsamling af olie eller drivmidler i tilfælde af slangebrud eller andre lækager. Hvis der alligevel sker udslip i skovbunden, skal spildt olie og drivmidler graves op og afleveres på de relevante modtagesteder.
Videnblad 9.7-2: Nogle karakteristiske, levende fortidsminder
Skov-info Nr. 8: Skovdrift og fortidsminder
Videnblad nr.: 06.00-05
Forfatter: Frans Theilby