Kvalitetsbeskrivelser for driftstekniske opgaver i skov

Entreprenørskovbruget og ændrede driftsformer har medført behov for mere klare arbejdsbeskrivelser og kvalitetskrav i forbindelse med udførelsen af driftstekniske opgaver i skovbruget. Skov & Landskab har sammen med en styregruppe udarbejdet beskrivelser af Anerkendt Praksis (AP) for en række arbejdsopgaver. Som indledning til en række Videnblade om emnet beskrives baggrunden for og formålet med Anerkendt Praksis.

Sammenhæng mellem anerkendt praksis, arbejdsbeskrivelser og kvalitetsopfølgning. — Figur 1: Anerkendt praksis (AP) er den generelle beskrivelse af en arbejdsopgave. Arbejdsbeskrivelser (AB) og kvalitetsopfølgning (KO) knytter sig til den enkelte opgave.

Inden for drift og anlæg af grønne områder har arbejdsbeskrivelser med tilhørende kvalitetsbeskrivelser længe været et krav, dels for at forebygge konflikter omkring det udførte arbejde, dels for at sikre sammenhæng mellem kvalitetsniveau og den dertil hørende pris.

I dette Videnblad beskrives baggrunden for og opbygningen af en serie Videnblade, der definerer Anerkendt Praksis (AP) for de almindeligst forekommende driftstekniske opgaver i skov. Materialet er udarbejdet i et projekt med deltagelse af skovbrugets parter og tilskud fra Produktudviklingsordningen.

Entreprenørskovbruget

Rationaliseringer har medført en væsentlig reduktion i det skovbrugsfaglige personale i skovbruget, og samtidig har mekaniseringen medført, at det meste arbejde i dag udføres af entreprenører. Ændringerne betyder bl.a., at der ikke er mulighed for i dagligdagen at drøfte principper eller detaljer for arbejdets udførelse. Resultatet af denne udvikling benævnes ofte »Entreprenørskovbruget«.

Samtidig med overgangen til entreprenørskovbruget er der både i det private og offentlige skovbrug sket en omstilling til naturnær skovdrift, hvor der i stigende grad skal tages hensyn til den enkelte bevoksnings dynamik, foryngelsesmuligheder, jordbundsforhold m.m. Forhold, som yderligere vanskeliggøres af det ringere lokalkendskab, som entreprenører har i forhold til ansatte medarbejdere.

Potentiale for konflikter

Den ændrede organisationsform og de nye driftsformer betyder, at der nemt opstår konflikter i forbindelse med et udført arbejde, fordi der mangler et klart aftalegrundlag. Konflikterne kan ofte spores tilbage til en mangelfuld arbejdsbeskrivelse uden angivelse af kvalitetskrav til den udførte opgave.

Kvalitetsbeskrivelser

Formålet med det gennemførte projekt har været at udarbejde kvalitetsbeskrivelser for almindeligt forekommende driftstekniske opgaver i skovbruget. Det har i den forbindelse været magtpåliggende for styregruppen for projektet, at materialet ikke blev for omfattende og fyldt med detaljer og alle mulige forbehold. Kvalitetsbeskrivelserne skal på en enkel måde kunne transformeres til en entydig arbejdsbeskrivelse.

Materialet tænkes anvendt ved almindelige aftaler mellem skovejere og entreprenører samt til præcisering af kvalitetskrav i forbindelse med udlicitering af arbejdsopgaver. Desuden vil en del af det udarbejdede materiale kunne udgøre referencemateriale for arbejde i certificeret skov.

Henvisning til lovgivning

Fra starten af har det været klart, at kontraktmæssige/juridiske spørgsmål ikke skulle indgå i materialet; men derimod henvises til eksisterende materiale, dels i »Skoventrepriseaftalen«, dels i almindelig dansk lovgivning. Når der i teksten i AP angives »bør«, skal det opfattes som en vejledning for udførelsen. Relevante henvisninger til uddybende materiale samt lovgivning vil fremgå af de enkelte Videnblade.

Materialets opbygning

Kvalitetsbeskrivelserne for de enkelte arbejdsopgaver opbygges med udgangspunkt i en beskrivelse af »Anerkendt Praksis« (AP) for den pågældende opgave. AP bliver således referenceramme for den efterfølgende Arbejdsbeskrivelse (AB) og kvalitetsopfølgning (KO), se figur 1.

Anerkendt Praksis (AP)

I AP beskrives de enkelte elementer i arbejdsopgaven med angivelse af målbare parametre og henvisning til uddybende materiale i form af Videnblade eller lovgivningsmateriale. Såfremt aftalepartnerne har accepteret AP som aftalegrundlag for kvaliteten i det udførte arbejde, er det meget enkelt at udfærdige en arbejdsbeskrivelse samt evt. et skema til kvalitetsopfølgning på det færdige arbejde.

I det enkelte videnblad med AP for en arbejdsopgave er inkluderet den overordnede planlægning samt kvalitetsbeskrivelser for flere forskellige metoder, hvoraf kun nogle vil være relevante for den aktuelle opgave. AP kan således bruges dels som inspiration omkring metodevalg forud for en arbejdsopgave, dels som reference for kvaliteten i udførelsen af den valgte metode.

Foreløbig bliver i løbet af 2010 udsendt AP for følgende områder:

Kulturanlæg
Kultur- og bevoksningspleje
Maskinskovning
Manuel skovning
Udkørsel/udslæbning
Fældning til flis
Flishugning
Vej
Vand

Trods bestræbelserne på at forenkle materialet, har det ikke i alle tilfælde været muligt at begrænse beskrivelsen af Anerkendt Praksis til et Videnblad.

Arbejdsbeskrivelse (AB)

Arbejdsbeskrivelsen findes som bilag til det enkelte AP-Videnblad. I AB angives indledningsvis kontaktoplysninger for de involverede parter samt praktiske forhold vedrørende opgavens udførelse. Derefter gennemgås de enkelte elementer i opgaven, og der er mulighed for at afkrydse, om opgaven skal udføres i henhold til kvalitetskravene i Anerkendt Praksis eller evt. anføre supplerende krav/bemærkninger.

Den enkleste måde at anvende AB på er blot at følge listen slavisk og foretage registreringer ud for de relevante emner i den pågældende arbejdsopgave. Derved kommer AB til at fungere som en huskeliste for både rekvirent og entreprenør, og man er sikker på at få alle elementer med i arbejdsbeskrivelsen.

Kvalitetsopfølgning (KO)

Kvalitetsopfølgningen er udformet som et checkskema til maskinføreren/entreprenøren. I dette skema foretages kun opfølgning på de relevante kvalitetskrav, som er registreret i AB. Det er maskinføreren/entreprenøren, som med en aftalt frekvens selv udfører kvalitetsopfølgningen i kontrolparceller, som afmærkes, så de kan genfindes.

Det er op til parterne at beslutte, hvilke opgaver der skal indgå i kvalitetsopfølgningen, men i forbindelse med indgåelse af aftaler med nye partnere, anbefales det, at man drøfter samtlige elementer i AB. Ved efterfølgende fælles gennemgang af checkskemaet i marken opnås en fælles reference omkring kvalitetskravene.

Kvalitetsopfølgning er rekvirentens og entreprenørens bedste mulighed for at vurdere, om arbejdets kvalitet stemmer overens med det aftalte, og om de anvendte metoder har ført til det ønskede resultat. Samtidig er det vigtigt for maskinføreren/entreprenøren at få tilbagemelding på det udførte arbejde.

Videnblad nr.: 09.04-19
Forfattere: Frans Theilby og Kjell Suadicani