Mikrohabitater på træer vigtige for biodiversiteten

Gavner biodiversiteten

Bevarelse af gamle træer og dødt ved er en god metode til at forbedre biodiversiteten i byområder. Huller, revner og andre særlige strukturer giver mange forskellige organismer skjulesteder og føde. Disse mikrohabitater anses f.eks. for gode levesteder for insekter, der igen kan være føde for andre dyr som fugle.

De fleste mikrohabitater optræder både på levende og døde træer. Typisk opstår de på levende træer og videreføres, efter at træerne er døde eller skåret ned, såfremt de ikke fjernes helt. Det gælder f.eks. grenhuller, blottet ved, frugtlegemer af svampe og dendrotelms, som er vandfyldte hulheder.

I hulheder og grenkløfter på både levende og døde træer kan der med tiden akkumuleres materiale, som omsættes og bliver til jord. Dette habitat kaldes mikrojord og er til gavn for insekter, men kan også understøtte plantevækst.

Bevar længst muligt

Levende træer og døde træer under nedbrydning (træruiner) med mange mikrohabitater er generelt biologisk værdifulde og bør bevares længst muligt. Nogle af de vigtigste mikrohabitater er grenhuller og hulheder i grene eller stamme, fordi de er potentielle levesteder for hulrugende fugle og flagermus. Spætter bruger træer med insekter til fødesøgning, og hulheder og redehuller, skabt af spætter, kan efterfølgende bruges af andre fugle og flagermus.

Dødt ved har mange levesteder

Hvis et træ allerede har mange mikrohabitater, før fældning bliver nødvendigt, er det ekstra vigtigt at bevare flest mulige rester af træet. Mange arter er specifikt tilpasset et liv i de mikrohabitater, der opstår ved at lade dødt træ forgå naturligt.

Nogle typer af mikrohabitater findes hovedsageligt på døde/døende træer. Det gælder f.eks. løsnet bark, insektgange og blottet ved efter barktab. Barklommer og -hætter kan dannes fra samme punkt ved at barken sprækker. Ofte ses de dog forskellige steder på en stående død stamme.

Det øgede fokus på biodiversitet har allerede medført, at forvaltere af grønne områder er blevet opmærksomme på at efterlade dødt ved. Det kan være i form af store stød, stående eller liggende stammer. Måden, træet efterlades på, har betydning for den biologiske nytteværdi. Liggende dødt ved har f.eks. et andet mikroklima end stående dødt ved. Temperatur og luftfugtighed har desuden stor indflydelse på, hvilke organismer der optræder i dødt træ.

Risikotræer kan også bidrage

Desværre kan især V-tveger og svampeangrebne træer også udgøre en sikkerhedsrisiko, men ofte er det muligt at kombinere håndtering af risikoelementer med biodiversitet. F.eks. vil forekomst af kæmpeporesvamp i rødder eller kulsvamp i stammebasis typisk føre til fældning. Men efterlader man et højt stød, kan insekter og andre svampe efterfølgende få glæde af dette levested.

Nogle typer af mikrohabitater fungerer kun, hvis træet står op, men de fleste kan også være til stede på liggende stammer og stød (Bergstedt, 2019). Derfor er det vigtigt at afpasse sin forvaltning af risikotræer, så flest mulige mikrohabitater bevares, og nye dannes med tiden.

Levende træer: Eksempler på mikrohabitater

Døde træer: Eksempler på mikrohabitater

Kilder

C.E. Bergstedt (2019): From tree torso to tree ruin – Developing guidelines for management of urban hazard trees in relation to optimizing biodiversity. Speciale i naturforvaltning. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

D. Kraus, R. Bütler, F. Krumm, T. Lachat, L. Larrieu, U. Mergner, Y. Paillet, T. Rydkvist, A. Schuck, S. Winter (2016): Katalog over mikrohabitater på træer – Referenceliste til feltbrug. Integrate+ Teknisk Rapport 16 s.

Videnblad nr.: 06.08-07
Forfattere: Christoffer Echtvad Bergstedt og Iben M. Thomsen