Aldersgradueret gødskning

Aldersgradueret gødskning eller behovsbestemt gødskning baserer sig på tidligere undersøgelser, der peger på, at træernes behov for næringsstoffer er eksponentielt stigende igennem omdriften (Pedersen & Christensen, 2005).

Gødningsnormer

I Danmark findes der to gødnings­normer, – en for sandede jorder på 100 kg N/ha/år (JB1 og JB3 jorder) og en for lerede jordtyper på 75 kg/ N/år. Disse gødningsnormer gælder på bedriftsniveau. Dyrkere med en jævn aldersklassefordeling har derfor gode muligheder for at omfordele kvælstoffet fra de mindre og nyplantede træer til store salgsklare eller nær salgsklare træer, hvor gødningsbehovet er langt større.

Dyrkere, der ikke omfordeler gødning på bedriftens arealer, har kun mulighed for at graduere gødningstilførslen op til gødningsnormens maksimum på de enkelte arealer. Problemet er selvfølgelig størst hos de dyrkere, der har kulturer på samme alder. Disse dyrkere har ingen mulighed for at tilføre træerne det kvælstof, som de reelt behøver i den sidste tredjedel af omdriften.

Model for kvælstof

Figur 1. Arbejdsmodel over træernes kvælstof-optagelse og udvaskning af kvælstof ved aldersgradueret gødskning (fuldt optrukne linjer) og ved gødskning med samme mængde kvælstofgødning hvert år i omdriften (fast-normgødskning, stiplede linjer). Y-aksen viser øget optag af kvælstof op ad aksen og øget udvaskning ned ad.

I figur 1 er vist arbejdsmodellerne for optag og udvaskning af kvælstof ved gradueret gødskning og ved gødskning med samme mængde kvælstof hvert år i løbet af omdriften (fastnormgødskning). I starten af omdriften er træernes optag ens og lille ved de to gødningsstrategier, men kun i den graduerede gødningsmodel vil tabet af kvælstof til udvaskning være lille, fordi der gødskes efter behov.

Brug af hele gødningsnormen i den tidlige del af rotationen ved fastnormgødskning vil teoretisk set blot føre til udvaskning af det overskydende kvælstof, som de mindre træer ikke formår at optage, og vil nok slet ikke føre til bedre juletræskvalitet hos det kommende salgsklare juletræ.

I den graduerede gødningsmodel »flyttes« den overskydende gødning i forhold til gødningsnormen og anvendes i ældre bevoksninger med større gødningsbehov. I fastnormmodellen gødskes der med normmængder (70 eller 100 kg N/ha/år), som især i de tidlige år klart overgår, hvad træerne formår at optage.

Den sidste del af omdriften

I takt med at træerne bliver ældre og når salgsklar alder, vokser deres evne til at optage næringsstoffer ganske betydeligt. I denne sene del af omdriften benyttes der i den graduerede gødskningsmodel muligheden for at omfordele gødningen fra yngre til ældre bevoksninger.

Den tilsvarende gødningsmængde, der i bevoksningens tidligste stadier omfordeltes til andre ældre bevoksninger, bringes nu tilbage igen (fra andre arealer med yngre bevoksninger), således at den ældre bevoksning vitterlig gødskes med de kvælstofmængder, som træerne kan optage eller har behov for.

I fastnormmodellen, hvor gødningen ikke omfordeles og hvor der derfor tildeles den samme gødningsmængde hvert år, vokser træerne i denne periode ind i en decideret mangelsituation. Dette betyder, at træernes vækst og farve begrænses.

AGENDA-projektet

»Agenda« er et akronym dannet ud fra projekttitlen: Aldersgradueret behovsbestemt gødskning af nordmannsgranjuletræer. AGENDA er det største gødningsprojekt i juletræsbevoksninger i nyere tid. Projektet er finansieret af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt (PAF), Skov & Landskab og Dansk Juletræsdyrkerforening i fællesskab. Undersøgelsen foregik i nord­manns­gran (Ambrolauri) sat på 1,1 x 1,15 m på Ry og på Clausholm (figur 2).

Figur 2. AGENDA-forsøgsområderne på Ry, april 2008 (venstre) og Clausholm, april 2008 (højre). Fotos: Claus Jerram Christensen

Målet med »Agenda« er at anvise, hvordan den aldersgraduerede gødskning kan tilrettelægges for at producere højkvalitetsjuletræer med optimal form og farve, hvor tabet af uønskede næringsstoffer fra rodzonen samtidigt er minimeret. Udvasket kvælstof er lig ikke rodoptaget kvælstof og er derfor lig forringet juletræskvalitet og uhensigtsmæssig miljøpåvirkning.

Undersøgelserne, der har forløbet over flere år, omfatter gødskningens virkning på juletræskvalitet, næringsstofbalancer, nålekemi og biomasseopbygning. Projektet fokuserer på aldersgradueret gødskning, men forsøger også at svare på en lang række andre spørgsmål i den forbindelse, bl.a.:

• Hvilke fordele og ulemper er der ved delt gødskning?
• Tilføres der nok eller for meget af de enkelte næringsstoffer?
• Er bladgødskning som farvegødsk­ningsmetode fuldt på højde med traditionel farvegødskning?
• Giver forårsudbragte organiske gødninger en næringsstofforsyning, der er mere velegnet til dyrkning af juletræer end traditionelle mineralske gødninger og hvordan bør gødningsstrategierne være på forskellige jordtyper?
• Hvordan bør gødningsstrategierne være på de forskellige jordtyper?

Svarene på disse spørgsmål og mange andre resultater fra projektet vil blive præsenteret i en række kommende Videnblade.

Litteratur

Pedersen, L.B. & Christensen, C.J. 2005: Vækstmodel for nordmannsgranjuletræer – Biomasse og optagelse af næringsstoffer. Pyntegrøntserien, 22, 1-42. Skov & Landskab.
Pedersen, L.B., Christensen, C.J., Ingerslev, M. & Skov, S. 2011: AGENDA: Aldersgradueret gødskning. Virkning på juletræskvalitet. Nåledrys, 78: 34-41.

Videnblad nr.: 05.09-50
Forfattere: Lars Bo Pedersen, Claus Jerram Christensen, Morten Ingerslev og Simon Skov