Hugstens betydning for kvælstofkredsløbet i juletræer
I Agenda projektet er gødskningens virkning på juletræsproduktionen undersøgt. Viden om juletræernes optag af kvælstof samt viden om tilførslen med nedbøren og tab af kvælstof kan være nyttige ved planlægning af gødskning for hele omdriften.
Kvælstof forlader hovedsageligt dyrkningssystemet på to måder: Når træerne høstes og gennem udvaskningen fra rodzonen. Dette Videnblad beskriver betydningen af hugsten for kvælstofstofkredsløbet, som er forklaret i Videnblad 5.9-54. Udgangspunktet er juletræsbevoksninger gødsket efter den aldersgraduerede metode.
Grundlaget for det beskrevne kvælstofkredsløb er fire års målinger (2006-2010) i juletræsbevoksninger på lerjord på Clausholm og på en lokalitet ved Ry (se fotos). Træerne på de to lokaliteter blev fulgt fra de var ca. knæhøje til afdrift, svarende til de sidste fire år af omdriften. Målingerne er derefter blevet sammenlignet med tidligere målinger i diverse gødskningsprojekter, der går helt tilbage til 1996.
Kvælstofoptagelsen på arealbasis
Optagelsen af kvælstof på arealbasis afspejler optagelsen af det enkelte gennemsnitstræ, men er selvfølgelig også afhængig af plantetallet. De sidste år af omdriften er optaget også påvirket af hugstsforløbet.
Vi har i beregningerne anvendt en planteafstand på ca. 1,1 meter og en sporandel på ca. 15 % og ladet hugstforløbet afspejle forløbet på de to forsøgslokaliteter (figur 1). Dette betyder, at høsten foregår mere spredt på lerjorden med en hovedhøst af ca. 45 % af den oprindelige tilplantning det næstsidste år efterfulgt af de sidste 30 % af træerne det sidste år i omdriften. På sandjorden høstes ca. 15 % af træerne det næstsidste år, mens hovedhøsten (75 % af den oprindelige tilplantning) ligger i det sidste ottende år i omdriften.
På arealbasis har hugstforløbet stor virkning på bevoksningens samlede optag af kvælstof (figur 2). Kvælstofoptagelsen dæmpes især af hovedhøsten i det ottende vækstår på Ry. På Clausholm er ændringerne mere tydelige på grund af, at der allerede i den sjette vækstsæson blev høstet en betydelig mængde træer. Efter hovedhøsten i den syvende vækstsæson, falder optagelsen af kvælstof faktisk i det efterfølgende ottende vækstår.
Langsom vækst i optaget af kvælstof
Optaget af kvælstof er ganske lavt de første år. Den vokser fra beskedne 1-3 kg N/ha/år det første år til mellem 9 og 15 kg N/ha/år det andet år med en lille startgødskning. Herefter vokser optagelsen stærkt, navnlig på de lerede jordtyper (figur 2).
Hvor kvælstofoptagelsen er størst, optages der på Ry helt op mod 230 kg N/ha/år. Dette nås ikke på Clausholm pga. af hugstforløbet. Her ligger den maximale kvælstofoptagelse på knapt 200 kg N/ha/år i det næstsidste vækstår. Hvis alle træerne havde været til stede frem til renafdrift i det ottende år, havde den potentielle kvælstofoptagelse været noget større, navnlig på lerjorden.
Omfordel og aldersgraduer: Ellers er der ikke nok kvælstof!
I de sidste år før hugst formår nordmannsgranjuletræer at optage kvælstof langt ud over de gældende gødningsnormer (figur 2). Det er derfor helt nødvendigt at omfordele sin gødning og lave ”den omvendte Robin Hood”, hvor der tages fra de små og gives til de store, hvis der skal produceres kvalitetstræer. Med andre ord, aldersgradueret eller behovsbestemt gødskning, hvor der omfordeles mellem yngre og ældre bevoksninger, er en simpel nødvendighed for at få gødningsnormerne til at slå til i de hugstmodne bevoksninger.
Meget tyder på, at vi allerede fra det femte vækstår skal takke for kvælstofbidraget fra den atmosfæriske deposition. I det sjette år havde en stringent gødskning helt efter gødningsnormen (75 eller 100 kg N/år på henholdsvis ler- og sandjord) simpelthen ikke været tilstrækkelig til at opfylde træernes behov alene.
Set i forhold til træernes kvælstofoptagelse efterlader den anvendte hugstmodel på Clausholm kun ca. 3 kg/N/år i ”overskud”. Dette er en lille margin for et intensivt dyrkningssystem. Den aldersgraduerede gødningsstrategi er en metode, hvorpå gødskningen i høj grad tilpasses træernes gødningsforbrug med reduceret udvaskning til følge. Resultaterne fra Clausholm peger dog på, at gødningsnormen på lerjorde (75 kg/ha/år) bør underkastes en revurdering.
Vi vil gerne igen takke Lars Geil for hans store engagement og indsats. Hans velvillighed har været uvurderlig, bl.a. når vores megen feltudstyr pludselig brød sammen og lige skulle repareres, men også når vores resultater skulle tolkes og perspektiveres.
Tak til teknikerne og laboranterne fra Skov & Landskab – Mads Krag, Allan O. Nielsen, Xhevat Haliti og Preben Frederiksen som har stået for forsøgsetablering, gødskning, måling af forsøget og de kemiske laboratoriemålinger. Og sidst, men ikke mindst endnu en gang tak til Yara, Binadan A/S og Brenntag Nordic, som har sponsoreret gødningen til forsøget.
Videnblad nr.: 05.09-55
Forfattere: Lars Bo Pedersen, Claus Jerram Christensen, Morten Ingerslev og Simon Skov