Juletræskvalitet ved aldersgradueret gødskning – Københavns Universitet

Dato: 08-02-2012 | Videnblad nr. 05.09-53 Emne: Gødskning

Juletræskvalitet ved aldersgradueret gødskning

Aldersgradueret gødskning af juletræer giver en bedre juletræskvalitet, end hvis der gødskes præcist efter gødningsnormerne (fastnormgødskning). Både nålefylde, nålefarve og vitalitet forbedres, mens der ikke er forskel på antallet af internodier og topknopper. Deles gødningen imellem forår og sensommer, så gødningsandelen i foråret øges på bekostningen af andelen, der tilføres i sensommeren, peger resultaterne på, at især nålene bliver større.

I Agenda projektet er gødskningens virkning på bl.a. vækst og juletræskvalitet undersøgt. Baggrunden og forsøget er beskrevet i Videnblad 5.9-50 og 5.9-51 og juletræernes vækst i Videnblad 5.9-52.

Nålelængde

Figur 1. Nålelængden i udvalgte behandlinger på Clausholm. Foruden den ugødskede kontrolbehandling viser figuren nålelængden i den delte gødningsbehandling 8 og fastnormgødskning, behandling 3, se tabel 1 i Videnblad 5.9-51.

Figur 1. Nålelængden i udvalgte behandlinger på Clausholm. Foruden den ugødskede kontrolbehand-ling viser figuren nålelængden i den delte gødnings-behandling 8 og fastnormgødskning, behandling 3, se tabel 1 i Videnblad 5.9-51.

Nålelængden er en vigtig størrelse, når nålefylden skal vurderes, og den reagerer tydeligt på gødskning. Nålelængden øges igennem hele forsøgsperioden i alle gødskede behandlinger i modsætning til kontrolbehandlingerne. Der er dog en klar forøgelse i nålelængden i de senere år i behandlingerne med gradueret gødskning sammenlignet med fastnormgødskning (figur 1). Ganske givet fordi tilgængeligheden af næringsstoffer, navnlig kvælstof, ved en gradueret gødskningsstrategi følger træets øgede behov.

Ved gradueret gødskning har der ikke været en sikker forøgelse af nålelængden med øget gødningsinput, formodentlig fordi der allerede med den laveste gødningsdosis er givet tilstrækkelig gødning. Men der er sikre tegn på, at forårsgødskning betyder mere for nålelængden end efterårsgødskning. Dette må tillægges øget tilgængelighed af næringsstoffer i nålestrækningsperioden. Derimod er der intet der peger på, at gødskning med den organiske Binadan gødning og mineralske gødninger giver forskel­lige nålelængder, ligesom bladgødskning i sensommeren som forventeligt heller ikke giver længere nåle.

Farvekviste til registrering af farve. Kvistene sættes op mod det enkelte træs årsskud på forrige års grenkrans. Fra venstre mod højre har referencekvistene en farveværdi på henholdsvis 2, 4 og 6.

Farvekviste til registrering af farve. Kvistene sættes op mod det enkelte træs årsskud på forrige års grenkrans. Fra venstre mod højre har referencekvistene en farveværdi på henholdsvis 2, 4 og 6.

Nålefarve
Ligesom andre undersøgelser har vist, forbedres nålefarven med stigende tilførsel af kvælstof (figur 2A). Den bedste farveforbedring sker tilsyneladende i Ry, hvor en forøgelse af kvælstofgødningen giver et markant løft på nålefarven. På Clausholm sker der også en forbedring, men lidt mindre end i Ry.

Farveudviklingen i kontrolbehandlingerne kan beskrives som uacceptabel, da træerne får en gulgrøn kulør (figur 2B). Anderledes ser det ud i gødningsbehandlingerne. Navnlig i Ry er det i forsøgets start tydeligt, at den større tilførsel af kvælstof i behandlingerne med fastnormgødskning gav bedre farve end behandlingerne med gradueret gødskning. I de sidste år med salgsklare og nær salgsklare træer blev situation vendt om. Her var fastnormgødskningen ikke tilstrækkelig, og farveudviklingen kunne ikke følge med udviklingen i de graduerede gødskningsbehandlinger. Den graduerede gødskning giver altså den bedste farve på de salgsklare træer. Der er en sikker farveforbedring i Ry ved delt gødskning.

Figur 2. Nålefarven på forsøgslokaliteterne. A. Nålefarven som funktion af kvælstoftilførslen på de to forsøgslokaliteter i behandlinger med gradueret gødskning (behandling 4 og 8, se tabel 1 i Videnblad 5.9-51). B. Nålefarvens forløb igennem forsøgsperioden i Ry. Farveværdi 0 = misfarvet rød, farveværdi 2 = gulgrøn, farveværdi 4 = gennemsnitlig grøn og farveværdi 6 = mørkegrøn.

Figur 2. Nålefarven på forsøgslokaliteterne. A. Nålefarven som funktion af kvælstoftilførslen på de to forsøgslokaliteter i behandlinger med gradueret gødskning (behandling 4 og 8, se tabel 1 i Videnblad 5.9-51). B. Nålefarvens forløb igennem forsøgsperioden i Ry. Farveværdi 0 = misfarvet rød, farveværdi 2 = gulgrøn, farveværdi 4 = gennemsnitlig grøn og farveværdi 6 = mørkegrøn.


Topknopper og internodieknopper

Antallet af internodier og topknopper pr. træ har som forventet været større på den næringsrige lokalitet Clausholm (5,8 knopper og 9,0 internodier i gennemsnit) end i Ry (5,2 knopper og 6,7 internodier i gennemsnit). Forskellene var dog relativt beskedne, især hvis de ses i relation til topskudslængden.

Figur 3. Antallet af knoppre pr. træ i 2008 og 2009 for hele forsøget i Ry (711 træer). Fler punkter ligger oven i hinanden.

Figur 3. Antallet af knoppre pr. træ i 2008 og 2009 for hele forsøget i Ry (711 træer). Fler punkter ligger oven i hinanden.

Vi registrerede, at antallet af top­knop­per og internodier steg i takt med gødningsdoseringen, men forskellene var små sammenlignet med årsvariationerne. Dog havde den ugødskede kontrolbehandling markant færrest knopper og internodier. Statistisk set var der hverken forskel på antallet af knopper og internodier mellem fastnorms- og gradueret gødskning; mellem organiske og mineralske gødninger eller mellem forårs- og splitgødskning. Undersøgelserne peger på, at der eksisterer en vis grad af »arvelig« effekt, således at træer med flere knopper eller internodier bliver ved med at sætte flest knopper gennem omdriften (figur 3).

Vitalitet og juletræsegnethed

Øges gødningstilførselen fra 75 til 100 kg N/ha/år viser forsøgsresultaterne, at vitaliteten ikke øges. Derimod øges vitaliteten over tiden ved gradueret gødskning i forhold til fastnormgødskning. Resultaterne ses på begge lokaliteter.

Juletræsegnetheden var generelt bedst i Ry sammenholdt med Clausholm. På Clausholm var hyppigheden af mekaniske skader tre gange så stor som i Ry, ligesom der på Clausholm var flere topfejl, mere asymmetri og flere betydende aksefejl end i Ry. Forskellene mellem de to lokaliteter var tydelige, men ingen af disse forhold var relateret til behandlinger og årene. Vitaliteten af træerne øges altså ved gradueret og delt gødskning.

Konklusion

Farven på træerne i Ry. I forgrunden et ugødsket træ fra en kontrolparcel. I baggrunden ses træer fra en forsøgsparcel med gradueret gødskning (november 2009).

Farven på træerne i Ry. I forgrunden et ugødsket træ fra en kontrolparcel. I baggrunden ses træer fra en forsøgsparcel med gradueret gødskning (november 2009).

På den kvalitetsmæssige side er det sikkert, at gradueret gødskning giver bedre resultater end fastnormgødskningen. Gradueret gødskning giver klart bedre nålefylde, bedre farve og bedre vitalitet. Derimod påvirkes antallet af internodier, top­knopper og juletræsegnethed ikke forskelligt ved de to gødskningsstrategier. På den negative side viser undersøgelserne, at gradueret gødskning kan resultere i et svagt forøget behov for topskudsregulering, især i de senere år af omdriften (se Videnblad 5.9-52).

Bladgødskning kontra traditionel sensommergødskning, forårsgødskning kontra delt gødskning og brug af uorganiske kontra organiske gødninger gav ikke statistisk sikre kvalitetsforskelle. Dog var der især i Ry en tendens til, at jo større andel af kvælstofgødningen, der blev tildelt som forårsgødning, jo større nåle og jo bedre farve fik træerne. Undersøgelsen bekræfter tidligere forsøg ved, at nålefarve og -fylde samt vitalitet forbedres med stigende kvælstofdosering om foråret indenfor intervallet 0 til 100 kg N/ha/år.

Ud fra et kvalitetsmæssigt perspektiv er det hensigtsmæssigt at aldersgraduere sin gødskning i relation til træernes voksende behov hen igennem omdriften.

Konklusioner fra gødningsforsøget »Agenda« med Top-Stop tang regulering  
  • Gradueret gødskning er fastnormgødskning kvalitetsmæssigt overlegen: - giver bedre nålefarve, øget nålestørrelse, bedre vitalitet på både sand- og lerjord
  • Top-Stop tang: God vækstreduktion på sandjord
  • Delt gødskning: Bedre vitalitet, nålefarve og -længde
  • Bladgødskning: Ingen forbedring af nålefarven
  • Binadan og traditionelle handelsgødninger giver ens juletræskvalitet



Videnblad nr.: 05.09-53
Forfatter: Lars Bo Pedersen, Claus Jerram Christensen, Morten Ingerslev og Simon Skov