Højde- og aldersgradueret gødskning og topskudsregulering – Københavns Universitet

Dato: 08-02-2012 | Videnblad nr. 05.09-52 Emne: Gødskning

Højde- og aldersgradueret gødskning og topskudsregulering

Det er velkendt, at højde- og topskudsvækst påvirkes kraftigt af gødskning. I forsøg med aldersgradueret gødskning har regulering af topskuddets vækst med Top-Stop tangen helt tilsidesat effekten af øget gødskning. Reguleringen har været mest effektiv på sandjord. Resultaterne indikerer et større behov for topskudsregulering ved aldersgradueret gødskning end ved fastnormgødskning.

Der var ikke forskel i træhøjden og topskudslængden imellem de enkelte gødningsbehand­linger efter forsøgsafslutningen. Derimod udskilte træerne i gødningsbehandlingerne sig markant fra de ubehandlede forsøgsbehandlingers træer med kraftigere vækst. Træet til venstre er fra en ugødsket parcel.

Der var ikke forskel i træhøjden og topskudslængden imellem de enkelte gødningsbehand­linger efter forsøgsafslutningen. Derimod udskilte træerne i gødningsbehandlingerne sig markant fra de ubehandlede forsøgsbehandlingers træer med kraftigere vækst. Træet til venstre er fra en ugødsket parcel.

I Agenda-projektet er gødskningens virkning på bl.a. vækst og juletræskvalitet under-søgt. Baggrunden og forsøget er beskrevet i Videnblad 5.9-50 og 5.9-51, mens juletræskvalitet beskrives i Videnblad 5.9-53.

Højde- og topskudsvækst

Jordens frugtbarhed påvirkede topskudsvæksten trods intensiv topskuds­regulering. Dette sås særligt tydeligt i de ubehandlede kontrolhandlinger. F.eks. havde træerne på Clausholm en gennemsnitlig årlig højdetilvækst på 32 cm set i forhold 28 cm i Ry i de fire år, som undersøgelsen varede. På begge lokaliteter lå mertilvæksten i gødnings-behandlingerne 4-5 cm over de ugødskede behandlinger og kun med lille variation imellem årene. Denne forskel er meget mindre end set i tidligere gødningsforsøg, hvor forskellen mellem velgødskede og ugødskede behandlinger let kunne være 15 -20 cm. Den mindre forskel må helt tillægges topskudsreguleringen med Top-Stop tangen.

Figur 1. Udviklingen af den gennemsnitlige træhøjde. Nedgang i træhøjde på Ry-lokaliteten i 2010 skyldes en høst af sprintere i 2009.

Figur 1. Udviklingen af den gennemsnitlige træhøjde. Nedgang i træhøjde på Ry-lokaliteten i 2010 skyldes en høst af sprintere i 2009.

Gennemsnithøjden på træerne blev naturligvis øget gennem forsøgsperioden (figur 1). Når der alligevel var en nedgang i Ry i 2010, skyldtes dette udelukkende en mærkbar høst af sprinterne i efteråret 2009.

Topskudsregulering med Top-Stop tang har stor effekt

Klip med Top-Stop tangen har effektivt sat en stopper for den ellers så sikre gødskningsrespons mht. topskudslængde og træhøjde. Bortset fra at gødningsbehandlingerne alle viste øget træhøjde og øget topskudvækst i forhold til den ugødskede kontrolbehandling, så var der på begge lokaliteter ingen sikre forskelle i topskudsvæksten imellem de enkelte gødningsbehandlinger.

Figur 2. Virkning af klip med Top-Stop tang på de to forsøgslokaliteter i 2009 sammenlignet med 2008.

Figur 2. Virkning af klip med Top-Stop tang på de to forsøgslokaliteter i 2009 sammenlignet med 2008.

Effekten af Top-Stop tangen har været meget tydelig. F.eks. førte indgrebet i 2009 således til tydeligt kortere topskud i Ry end året før. Flere klip førte til en begrænset forbedring af vækstreduktion. På Clausholm var billedet lidt anderledes. Her førte reguleringen til en meget betydelig vækstreduktion i forhold til uregulerede træer, og effekten blev øget for hvert nyt klip. Behandlingen gav dog aldrig mindre topskudslængder sammenlignet med det foregående år, som i Ry (figur 2).

I Ry var der næsten ingen udvikling i topskuddenes størrelsesfordeling de første tre år (figur 3), men der forekom et skred i retning af en større andel topskud over 40 cm i 2010. Den markante ændring af topskuddenes størrelsesfordeling i 2010 kan dog være en følge af hovedhøsten i 2009. Regulering med Top-Stop tangen har i Ry formået at holde hyppigheden af grenkransafstande på mere end 40 cm til under 30 % af træerne. Langt de flest træer endte med en grenkransafstand på 30-40 cm i overensstemmelse med topskudsreguleringens formål (Geil 2001).

Figur 3. Tophøjden fordelt på fire størrelses­klasser (<20 cm, 20-30 cm, 30-40 cm og <40 cm) på Ry og Clausholm i de enkelte år.

Figur 3. Tophøjden fordelt på fire stør-relses­klasser (<20 cm, 20-30 cm, 30-40 cm og <40 cm) på Ry og Claus-holm i de enkelte år.

På Clausholm var situationen noget anderledes. Hyppigheden af korte topskud faldt og lange steg, især hen imod de sidste år (figur 3). Udviklingen på Clausholm passer nok bedre til det generelle billede, idet ca. 55 % af træerne havde topskud længere end 40 cm. Her var det ønskeligt med en endnu mere effektiv vækstreduktion.

Især i Ry, og især i de senere år, var både antallet af topskudsregulerede træer og antallet af klip pr. træ lidt større i behandlingerne med gradueret gødskning sammenlignet med fastnormgødskning. Årsagen til disse forskelle kan ligge i den større vækstkraft, som opnås hos træerne i de graduerede behandlinger.

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at gødskning påvirker juletræernes vækst markant. Tidligere forsøg har vist, at topskuds­væksten er den vækstparameter, der tydeligst påvirkes af gødskning. Regulering med Top-Stop tangen har imidlertid været så effektiv, at den helt har skjult forskelle imellem de enkelte gødningsbehandlinger og således også mellem aldersgradueret og fastnorm gødskning.

Resultaterne peger på, at man med Top-Stop tangen på den mere næringsfattige lokalitet (Ry) i visse år kan regulere sig ned under forrige års topskudsvækst, – et forhold der på ingen måde har kunnet lade sig gøre på den næringsrige lokalitet (Clausholm). Der er ikke tvivl om, at brug af Top-Stop tang har været et succesfuldt reguleringsredskab i Ry. På Clausholm derimod har denne regulering ikke formået at begrænse topskudsvæksten i tilstrækkeligt omfang.

Litteratur

Geil, L. 2001: Topskudsregulering med Top-Stop tangen. Nåledrys 35: 18-21.
Pedersen, L.B. & Christensen, C.J. 2005: Vækstmodel for nordmannsgranjuletræer – Biomasse og optagelse af næringsstoffer. Pyntegrøntserien, 22, 1-42. Skov & Landskab.
Pedersen, L.B., Christensen, C.J., Ingerslev, M. & Skov, S. 2011: AGENDA: Aldersgradueret gødskning. Virkning på juletræskvalitet. Nåledrys 78: 34-41.



Videnblad nr.: 05.09-52
Forfattere: Lars Bo Pedersen, Claus Jerram Christensen, Morten Ingerslev og Simon Skov