Den nødvendige arbejdsskadesikring – Københavns Universitet

Dato: 30-03-2010 | Videnblad nr. 11.01-01 Emne: Virksomhedens sikkerhedsarbejde

Den nødvendige arbejdsskadesikring

Er du arbejdsgiver, og driver du virksomhed her i landet, er det lovpligtigt at tegne en arbejdsskadeforsikring for dine ansatte. I øvrigt skal også private under visse forudsætninger tegne en arbejdsskadeforsikring.

Arbejdsgiveren kan gøre meget for at forebygge arbejdsskader via sikkerhedsudstyr og gode arbejdsforhold. Foto: Ulf Lichinger Jessen

Arbejdsgiveren kan gøre meget for at forebygge arbejdsskader via sikkerhedsudstyr og gode arbejdsforhold. Foto: Ulf Lichinger Jessen

Som virksomhedsejer kan arbejdsskadesikringsområdet opfattes som et meget kompliceret emne. Det er nogle indviklede regler og afgrænsninger, der kan være svære at forstå. Som hovedregel skal alle ansatte have en sikring, der i præmie afhænger af virksomhedstypen og art (ifølge den sekscifrede »DB kode«), erhverv, stillingsbetegnelse, arbejdets art og om arbejdstiden er hel- eller deltids.

Der opereres med forskellige fareklasser, f.eks. er en skovarbejder, der anvender maskiner i sit daglige arbej­de, i højere fareklasse og dermed dyrere i årlig præmie end en kontor­ansat.

Det kan være svært at overskue; men dit eget forsikringsselskab kan altid hjælpe dig med personlig rådgivning. Du kan også kontakte din lokale kundebetjener, som altid er til rådighed.

Medarbejdere giver forsikringspligt

Du skal altid tegne en lovpligtig arbejdsskadesikring, der udbetaler erstatning i tilfælde af en arbejdsskade, der får varige følger for den ansatte. Lovgrundlaget var i mange år benævnt »ulykkesforsikringsloven«, men i dag er grundlaget »Lov om sikring mod følger af arbejdsskade« (forkortet: ASL). I praksis er forpligtelsen for dig – som arbejdsgiver – at tegne arbejdsskadesikringen i et anerkendt forsikringsselskab samt at tilmelde dig til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Det er Arbejdsskadestyrelsen, som er en offentlig myndighed, der forestår sagsbehandlingen af arbejdsskader efter ASL.

 Hvilke ydelser kan man få?

 Lov om sikring mod følger af arbejdsskade (ASL) giver ret til følgende ydelser:

  • Sygebehandling, optræning, hjælpemidler (bl.a. briller) m.m.
  • Erstatning for tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct.
  • Godtgørelse for varigt mén på mindst 5 pct.
  • Overgangsbeløb ved dødsfald.
  • Erstatning for tab af forsørger.

 Er du i tvivl – så kontakt din forsikringsrådgiver!

Hvem skal og kan forsikres?

ASL pålægger dig at forsikre alle, der er i et ansættelsesforhold. Det vil i praksis sige alle dem, som du har bedt om at udføre et stykke arbejde for dig. Det er uden betydning, om vedkommende er fastansat, vikar, afløser eller praktikant, barn eller voksen, lønnet eller ulønnet, eller om han arbejder i virksomheden, indenfor eller udenfor, i skoven eller i udlandet. Loven dækker også børn, der har fået en skade før eller efter fødslen som følge af forældrenes arbejde i din virksomhed.

Ved tegning af forsikring oplyser du på et fortrykt skema, hvor mange medarbejdere du har, hvor meget de arbejder for dig (f.eks. beregnes en helårsarbejder som »225 dage og 1665 timer«), og hvad dine ansatte er beskæftiget med. Det er vigtigt at give et fyldestgørende billede af situationen og angive de rigtige stillingsbetegnelser, både for at undgå at betale for meget eller for lidt i præmie. Ansvaret er dit, men din forsikringsrådgiver kan hjælpe dig.

Sådan indberetter du

Efterfølgende skal du hvert år – typisk i januar måned – på et reguleringsskema indberette eventuelle ændringer i antal og beskæftigelse for dine ansatte. Med mindre andet aftales, er det så retvisende for det kommende kalenderårs forskudspræmie.

Udover dine ansatte kan du som selvstændig erhvervsdrivende også tegne arbejdsskadesikring for dig selv på frivillig basis. Dette er muligt efter en lovændring pr. 1. januar 2004, der dog også medfører, at medhjælpende ægtefæller ikke automatisk er meddækket på virksomhedens arbejdsskadesikring. Der skal altså på frivillig basis tegnes forsikring for ægtefæller, hvis der ønskes dækning.

Det anbefales, at du som selvstændig tegner en arbejdsskadesikring – både for dig selv og for din medhjælpende ægtefælle – netop for at sikre dig selv, din familie og din virksomhed, hvis uheldet er ude.

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade sker på grund af medarbejderens arbejde eller de omstændigheder og forhold, som arbejdet foregår under. Her er nogle eksempler:

  • Et ulykkestilfælde (»en tilfældig og pludselig udefra kommende hændelse«), der skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under. F.eks. glider på et glat gulv, falder ned fra en stige osv.
  • En kortvarig skadelig påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor fem dage (f.eks. forfrysninger eller seneskedehindebetændelse).
  • En pludselig indtruffen løfteskade.
  • En erhvervssygdom (kontakt Arbejdsskadestyrelsen og AES for en fortegnelse over disse).
  • Andre sygdomme (skal forelægges Erhvervsudvalget, hvis de hører ind under ovenstående).

En arbejdsskade skal medføre varige følger, før der udløses økonomisk kompensation. F.eks. et erhvervsevnetab på mindst 15 pct.; 5 pct. varigt mén eller eventuelt dødsfald, jfr. faktaboksen om »Hvilke ydelser kan man få«. Bemærk, at en ulykke, der sker i fritiden eller under transport til eller fra arbejde, ikke er en arbejdsskade. Dette gælder i øvrigt også ulykker, der sker under helt private gøremål i arbejdstiden. I de sidste eksempler er det den private ulykkesforsikring, der eventuelt kommer i spil.

Sikring mod arbejdsskader er som nævnt lovbunden, og der sker en løbende justering og ændring af praksis til gavn for de ansatte. Flere skader anerkendes i dag i forhold til tidligere f.eks. mange rygskader, pludselige løfteskader osv., ligesom der også løbende ændres i tilkendelsespraksis og ydes udvidet betaling af behandlingsudgifter. Alt dette har betydet og kan i fremtiden betyde langt større skadeudgifter for forsikringsselskaberne, hvilket igen vil stille krav om en øget præmiebetaling fra virksomhederne.

Hvis du som privat årligt har medhjælp i 400 timer eller mere, skal du tegne en arbejdsskadeforsikring!

Har du medhjælp i din private husholdning, f.eks. børnepasning, rengøring eller forbigående hjælp, og dette samlet set er under 400 timer om året, så skal du ikke tegne en arbejdsskadesikring. Det skal du derimod, hvis det er 400 timer eller derover. Personer som f.eks. er omfattet af »400 timers reglen«:

  • Fastansat rengøringshjælp eller havemand, som arbejder nogle timer hver uge.
  • Ung pige i huset.
  • Børnepasning for private (med kommunalt tilskud).
  • Støtteordninger for støttekrævende personer, der selv har ansættelses- og instruktionsbeføjelser.
  • Kortvarig, forbigående hjælp til en tjeneste (håndsrækning).
  • Hjælp til midlertidigt stykke arbejde - af ikke erhvervsmæssig karakter (f.eks. renovering eller ombygning af privatbolig). Bemærk at »midlertidigt« ofte undervurderes, så hurtigt kommer man op på 400 timer, især hvis der sker uforudsete ting – »bygherren« bliver syg og skal have mere hjælp osv.

Er du i tvivl – så kontakt din forsikringsrådgiver!

Hvordan undgår du arbejdsskader?

Det bedste for de ansatte og for virksomhederne er nu engang at undgå, at arbejdsskaderne sker, og den bedste medicin er forebyggelse.

Og du kan gøre meget! – Det er vigtigt at synliggøre virksomhedens beredskabsplaner, arbejdspladens sikkerhedsforanstaltninger og etablere fast praksis med instruktion af nye medarbejdere, nye arbejdsopgaver og ny teknik.

Alle ansatte skal være bevidste om risikoelementer og følgerne af, at sikkerheden ikke overholdes. F.eks. behørig afskærmning af maskiner og transportsystemer og sikring af, at nødstop altid fungerer efter hensigten. Opstil synlig skiltning med sikkerhedsregler og stil det nødvendige sikkerhedsudstyr til rådighed for medarbejderne, f.eks. beklædning, sko, høreværn, handsker, masker og hjelme.

Sluttelig er det vigtigt at etablere et sikkerhedsudvalg med en eller flere sikkerhedsrepræsentanter fra medarbejderne. Derfor kan vi sammenfattende konkludere, at det hele handler i princippet om gode og sikre vilkår for de ansatte og dermed et bedre arbejdsmiljø – og dermed mere rationel virksomhedsdrift og bedre konkurrenceevne og sikring af arbejdspladser nu og i fremtiden.



Videnblad nr.: 11.01-01
Forfatter: Torsten Dalsgaard Pedersen