Effektivitet af kranmonteret fingerklipper til udrensning

I 2009 blev et forsøg med en kranmonteret fingerklipper anlagt i en stamtalsrig selvforyngelse i bøg. Maskinen og metoden er beskrevet i Videnblad 5.1-2. I dette Videnblad gennemgås resultaterne indtil nu. Det anlagte forsøg vil blive målt igen inden for de kommende tre år.

Plantetal

Plantetallet før hugst varierede fra 140.000 til 190.000 træer pr. ha. Trods dette er det tydeligt, at der er forskel mellem de to behandlinger. Således blev plantetallet reduceret med 54%, hvor halvdelen af tænderne var afblændet mens planteantallet blev reduceret med 71%, hvor kun hver fjerde tand var afblændet.

Et plantetal på 35.000 planter pr. ha fordelt jævnt på arealet vurderes at være tilstrækkeligt til den senere udvælgelse af fremtidstræer, hvilket taler for, at kun hver fjerde tand afblændes (tabel 1). Man kan overveje at lade plantetallet og kulturens kvalitet bestemme, hvor kraftig en reduktion, der ønskes.

Diameter og højde

Den gennemsnitlige diameter og højde af prøvetræerne var mindre i de parceller, som blev behandlet med 75%-aggregatet end i de parceller, som blev behandlet med 50%-aggregatet og i de ubehandlede parceller (tabel 1). Det kan skyldes, at fingerklipperen har en tendens til at klippe de største træer. Forskellene er dog små, og det er uklart om forskellene blot afspejler forskelle mellem parcellerne (figur 1).

Tabel 1. Taksationsresultater

Tidsstudieresultater

Udrensningen blev fulgt med tidsstudium. Tidsforbruget blev inddelt i fem effektive arbejdselementer som repræsenterede de væsentligste arbejdsoperationer med maskinen (tabel 2).

Tabel 2. Beskrivelse af effektive arbejdselementer

Der var tydelig forskel på tidsforbruget ved de to behandlinger. Det var klart hurtigere at klippe med 75%-aggregatet end med 50%-aggregatet (tabel 3).

Tabel 3. Resultater af tidsstudiet.

Klipning udgør ca. 53 % af tidsforbruget med 50%-aggregatet og kun 49 % med 75%-aggregatet. Retur udgør 17 % med 50%-aggregatet og kun 12 % med 75%-aggregatet. Det betyder, at kranoperationerne var væsentlig hurtigere med 75%-aggregatet end med 50%-aggregatet.

En væsentlig del af forklaringen er formentlig, at maskinføreren opøvede rutine i løbet af undersøgelsen. Det var af praktiske årsager nødvendigt at køre gennem alle parceller med 50%-aggregatet, før parcellerne med 75%-aggregatet blev udrenset. Den højere produktivitet med 75%-aggregatet skyldes formentlig både hurtigere kranoperationer og en mindre grundig afklipning i parcellerne.

Flytning mellem arbejdsstationer udgør 25-29% af tidsforbruget. Forsinkelser som følge af overstandere udgør kun en meget lille del af tidsforbruget. Tømning af aggregatet udgør 3-7% af tidsforbruget.

Omkostning pr ha.

Med en anslået pris på 600 kr. pr. time udgør omkostningen mellem 4.300 og 6.000 kr. pr. ha. Til sammen-ligning koster grenknusning skønsvis 5-6.000 kr. pr. ha og selektiv udrensning op mod 10.000 kr. pr. ha, afhængigt af plantetal og plantestørrelse. En væsentlig årsag til den lave omkostning er, at gravemaskinen er en forholdsvis billig basismaskine.

Talmaterialet er for spinkelt til at konkludere på forskelle i omkostning ved den mekaniske udrensning, men omkostninger på 4.000 - 6.000 kr pr. ha forekommer rimeligt. Især da yderligere udvikling af aggregatet og mere erfaring hos maskinføreren uden tvivl vil kunne bringe omkostningerne længere ned.

Tekniske forhold

Teknisk fungerede fingerklipperen godt. Der var ingen problemer med at klippe træerne eller at bevæge aggregatet frem gennem foryngelsen. De afklippede planter hober sig op foran aggregatet, som derfor jævnligt skal løftes og rystes for at fjerne det ophobede materiale.

Det er svært at undgå dobbelt behandling, hvor de enkelte behandlingsstykker overlapper hinanden, men det har ikke den store betydning.

På enkelte træer blev toppen klippet af et stykke oppe, hvis de gled ind i tanden i stedet for at glide under klipperen. Dette problem kan let løses med en lille ændring, som fastholder de træer, der ikke skal klippes, i det afdækkede område på fingerklipperen.

Klip i en eller to retninger

Da der kun er tænder på den ene side, går der meget tid med at flytte aggregatet tilbage. Dette kan undgås, hvis der monteres tænder på begge sider af aggregatet. Klip i begge retninger vil alene kunne medføre en reduktion i tidsforbruget på 10-15%, men maskinføreren har svært ved at orientere sig mod den side, hvor kranen er monteret.

Overstandere

Det virkede ikke, som om overstanderne forstyrrede arbejdsrytmen.
Det er vanskeligt at vurdere sikkert, da aggregatet ikke er undersøgt i en parcel uden overstandere, men det virkede, som om arbejdet skred fremad jævnt og glidende, og det var nemt at flytte klippeagreggatet uden om de relativt få overstandere.

Udseende efter to år

Efter to år sås en stærk differentiering i parcellerne mellem de klippede og ikke klippede planter, især i de parceller, som var klippet med 75%-aggregatet. Planter, som blev klippet ned ved udrensningen danner nu et tæt bunddække af buskede bøgeplanter. Det stemmer overens med tidligere resultater fra et forsøg med forskellige stødhøjder, hvor lave stød i en lidt ældre bøgeselvforyngelse efter to år heller ikke viste tegn på genvækst (Skovsgaard et al. 2004).

Det anbefales, at aggregatet tilpasses efter de indhøstede erfaringer, og at systemet afprøves igen i en forbedret udgave.

Litteratur

Skovsgaard, JP, Nordfjell, T, Sørensen, IH 2004: Udrensning i bøg: Stødhøjdens betydning for vækst og kvalitet. Skoven 36(9): 379-382.

Tak til

Projektet blev gennemført med støtte fra Naturstyrelsens Praksisnære Forsøg. FMT A/S har med-virket ved udvikling af fingerklipperen. Naturstyrelsen Nordsjælland har stillet forsøgsareal til rådighed.

Videnblad nr.: 05.01-03
Forfattere: Kjell Suadicani, Bruce Talbot og Jens Peter Skovsgaard