Udrensning i bøgeselvforyngelser med en kranmonteret fingerklipper

Figur 1 De afdækkede tønder var blændet med kraftigt gummi.

Udrensning har til formål at fjerne uønskede individer med henblik på at tilvejebringe en kultur med et passende stamtal af den eller de ønskede træarter jævnt fordelt på arealet. Udrensning i bøg foregår typisk ved en kombination af mekanisk og selektiv udrensning.

Mekanisk contra selektiv udrensning

Den mekaniske udrensning udføres ofte med en grenknuser eller kratrydder, hvor man efterlader omkring halvdelen af foryngelsen i smalle striber. Den efterfølgende selektive udrensning mellem rækkerne foretages med saks, kratrydder eller motorsav afhængig af tidspunktet for arbejdets udførelse.

Selektiv udrensning er langt dyrere end ikke-selektive indgreb. Det skyldes, at ikke-selektive indgreb kan udføres mekanisk. Selektive indgreb skal udføres manuelt eller motormanuelt og kræver en vurdering af hvert enkelt træ.

Det er derfor et væsentligt spørgsmål, hvor stor en del af udrensningsindgrebet, der kan udføres mekanisk med ikke-selektive metoder, uden at der fjernes for mange egnede fremtidstræer.

Nyt aggregat til udrensning

En grenknuser foretager en meget ujævn stamtalsreduktion på arealet. Der, hvor maskinen kører, er stamtalsreduktionen 100%, mens den er 0% i de efterladte striber. Derfor fremkom den ide at udvikle et aggregat, som kunne foretage en mere jævn udrensning i selvforyngelser. Valget faldt på en kranmonteret fingerklipper med afdækkede tænder.

Skov & Landskab gennemførte i 2009 et forsøg med en kranmonteret fingerklipper i en stamtalsrig selvforyngelse i bøg. Aggregatet var en kraftig fingerklipper af ældre model. For at skabe en jævn fordeling af bøgeforyngelsen blev nogle af tænderne på fingerklipperen afdækket med kraftigt gummi fra et transportbånd (figur 1).

Basismaskinen var en FMT 747 gravemaskine (figur 2), hvor kranen til daglig er monteret med et gren-knusningsaggregat. Kranen har en rækkevidde på ca. 7 meter, og da fingerklipperen rækker ud fra kranen, er den effektive rækkevidde med fingerklipperen på knap 9 meter.

Figur 2 FMT 747 gravemaskine med fingerklipperen monteret.

To intensiteter af udrensning blev afprøvet: en hvor hver anden tand på fingerklipperen var afdækket (50%- aggregatet), og en hvor hver fjerde tand var afdækket (75%-aggregatet). Til sammenligning blev en parcel i hver forsøgsblok efterladt ubehandlet.

Bevoksningen, parcellerne og prøvefladerne

Forsøget blev gennemført i Grib-skov, afd. 120b. Bevoksningen var på ca. 0,26 ha og bestod af en 130- årig bøgebevoksning med selvforyngelse på knap 10 år. 

Bevoksningen blev inddelt i tre blokke, som hver blev inddelt i tre parceller. De ni parceller var hver ca. 10 meter brede og var adskilt af stikspor, hvorfra udrensningen skulle udføres.

I hver blok blev en parcel udrenset med fingerklipperen med hver fjerde tand afdækket. En parcel blev udrenset med fingerklipperen med hver anden tand afdækket, og en parcel blev efterladt ubehandlet. Målsætningen i de to behandlinger var en reduktion i plantetallet på henholdsvis 75 og 50 % (figur 3).

Figur 3 Oversigt over blokke og parceller. Den stiplede lije viser, hvor maskinen kørte.

Hver behandling blev foretaget fra én side af parcellen (jf. figur 3). Gravemaskinen kunne derfor kun lige akkurat nå over hele parcellen. Instruksen var fra hver arbejdsposition at bevæge fingerklipperen over arealet i cirkulære bevægelser i så lange stræk, som overstanderne tillod.

Der var kun tænder på den ene side af fingerklipperen, hvilket betød, at gravemaskinen kun kunne klippe i en retning (mod uret). Maskinføreren måtte derfor løfte aggregatet og rotere tilbage før næste klipning.

Taksation

I hver parcel blev indlagt en cirkulær prøveflade med en radius på 1,8 meter, svarende til et areal på 10 m². Prøvefladen blev inddelt i otte lagkagestykker adskilt af linjer i retningerne N-S, Ø-V, NV-SØ og NØ-SV. De otte lagkagestykker blev igen inddelt radiært i ti mindre stykker, alle med samme areal (0,125 m²). Hver prøveflade blev således inddelt i 80 mindre stykker (figur 4).

Figur 4 Inddelingen af de cirkulære prøveflader. De 80 prøvetræer blev afmærket og nummeret med hvide bånd.

Alle træer i prøvefladerne blev talt før og efter udrensningen. Efter udrensningen blev der udvalgt 80 prøvetræer i hver prøveflade. I hver af de 80 små stykker blev det træ udvalgt, som stod tættest på cirklens centrum. Prøvetræerne blev nummereret og deres højde og diameter blev målt.

Resultaterne af forsøget er beskrevet i Videnblad 5.1-3.

Tak til

Projektet blev gennemført med støtte fra Naturstyrelsens Praksisnære Forsøg. FMT A/S har medvirket ved udvikling af fingerklipperen. Naturstyrelsen Nordsjælland har stillet forsøgsareal til rådighed.

Videnblad nr.: 05.01-02
Forfattere: Kjell Suadicani, Bruce Talbot og Jens Peter Skovsgaard