Egeprocessionsspinderens udbredelse og biologi
Sommerfuglen egeprocessionsspinder (Thaumetopoea processionea) kan afløve eg til hen i juni-juli, hvilket kan være et mere skadeligt tidspunkt end de velkendte afløvninger tidligt på foråret. Natsværmerarten er dog mest frygtet, fordi de tre ældste larvestadier er udstyret med nogle mikroskopiske ’brandhår’. De frigives ved hudskifter eller når larverne føler sig truede. Hårene kan give stærkt kløende udslæt.
Varmeelskende art fra Central- og Sydeuropa
Egeprocessionsspinder bliver almindeligvis betragtet som en varmeelskende art, der er hjemmehørende i Central- og Sydeuropa. Arten har dog også længe kunnet findes i Vesteuropa, men indtil 1900 blev den betragtet som sjælden hér.
Klimaændringer har i flere tilfælde presset insektarternes udbredelse nordpå, herunder måske egeprocessionsspinder. En analyse af 6.219 funddata for egeprocessionsspinder i Europa og Mellemøsten for perioden 1750-2009 konkluderer dog, at også andre forhold spiller ind, især forstlige indgreb som omfattende skovninger og plantninger af eg.
Udbrud i det nordvestlige Europa
Tilsammen tegner der sig mere et kludetæppe af lokal uddøen og genindvandring, snarere end en éntydig ekspansion mod nord. I den nordvestlige del af Europa (Holland, Belgien, Frankrig og Tyskland) har populationsændringerne været mere voldsomme og uforudsigelige end andre steder. En undersøgelse fra 2012 konkluderer, at det var en række år med samtidige, favorable vejrforhold i disse lande, der resulterede i en opformering til et usædvanligt højt populationsniveau i 1995-96. Det kan have smittet af på forekomsten i de omkringliggende lande.
Transport af halvstore træer inficerede med overvintrende æg har været årsagen til artens spredning til de britiske øer. Det samme er tilfældet i Danmark. Egeprocessionsspinder er i det hele taget mere et bytræproblem, end et skovproblem, også fordi de foretrækker fritstående egetræer, frem for bevoksninger. Angreb i skove vil formentlig findes i randtræer, skovbryn og solitære ege på åbne arealer.
Hanner føres med vinden
De første hanner af egeprocessionsspinder blev fundet i Danmark i 1996. Dengang antog man, at det var en vindassisteret spredning fra masseudbruddet i det nordvestlige Europa. Der er i alt registreret 1.311 egeprocessionsspindere i Danmark til og med 2019. Analyse af disse fund indikerer, at det afgørende forhold er vinde, som hjælper strejfende hanner over Femern Bælt. Tidspunktet for fundene viser, at flyvningen er koncentreret omkring månedsskiftet juli-august.
Eksempelvis blev der i 2017 registreret i alt 440 individer af egeprocessionsspinder i lysfælder på Lollands kyster og andre sydvendte kyster. Alle fund skete i løbet af få dage i begyndelsen af august med vindretning fra stik syd. De nordligste tyske faste populationer forekommer ved Rostock og Hamburg, men der er Ifølge en tysk hjemmeside fundet larver i Flensborg, Westerland, Kiel og andre steder langs nordkysten af Tyskland i juni 2026.
Figur 1 viser samtlige fund, der er registreret af medlemmer i Lepidopterologisk Forenings database ’Bugbase’ – de fleste i lysfælder. Det har i alle tilfælde drejet sig om hanner, som strejfer mere end hunnerne. Hunnerne spreder sig oftest kun til det nærmeste, egnede værtstræ, i hvert fald indtil de har fået lagt en del af deres æg og dermed lettet kropsvægten.
Overvintring som æg
Overvintringen sker som æg. Den voksne hun placerer dem i et såkaldt ægspejl – 30-200 æg tæt sammen, oftest i 6-7 rækker og dækket af hunnens bagkropshår eller skæl. Ægspejl findes oftest i trækronens sydside og på årsskud og fjorårsskud (figur 2). Klækning af æg efter overvintringen sker fra en gang i april og ind i maj, afhængig af temperaturforholdene.
Larver i seks stadier
Larverne gennemløber herefter seks larvestadier, hvoraf de første tre er uden de mikroskopiske brandhår. Hårene indeholder bl.a. et protein (thaumetopoein), der er toksiske for mennesker, hunde m.fl. Larverne tilbringer det mest af dagen selskabeligt sammen, somme tider i et fællesspind eller ’rede’, men ellers i lange baner på stammer og store grene (figur 3). Hen under aften bevæger de sig i samlet procession til bladene i kronen for at fortære disse.
Larverne er fuldvoksne sidst i juni og starten af juli og når her en længde på 3-4 cm. De sene larvestadiers fællesspind er oftest placeret på stammen eller på kraftige grene (figur 4). I varme somre kan reden være placeret nær jorden eller sågar i et hul i jorden.
Pupper og voksne natsværmere
Forpupningen finder sted i fællesspindet (reden) fra sidst i juni til midt i juli. Puppetiden varer 3-5 uger. De voksne natsværmere klækker fra slutningen af juli – i hvert fald i vores nabolande. Hannerne klækker en til to dage før hunnerne. De voksne har ingen sugesnabel, tager ikke føde til sig og lever kun få dage (figur 5).
Figur 5 (th.): Voksen han til venstre og hun til højre af egeprocessionsspinder. Vingefang: han 25-30 mm, hun 30-35 mm. Kendes bedst på det lyse område nær forvingebasis og på den mørke tværlinje på bagvingerne. (Foto: Per Stadel Nielsen)
Flyvetidspunktet er fra midnat og frem til kl. 6 med størst aktivitet mellem kl. 1 og 2.30. Hunnerne parrer sig som regel umiddelbart samme nat, som de er klækket – ofte inden vingerne er helt oppumpede. Æggene lægges også med den samme – eller anden nat efter klækning. Hunnerne dør, når alle æg er lagt. Livscyklus ses skematisk på figur 6.
Lever på egetræer
Egeprocessionsspinder har en lille forkærlighed for stilkeg (Quercus robur), men forekommer næsten lige så gerne på vintereg (Q. petrea). Alle europæiske egesorter kan være værtstræer. Rødeg (Q. rubra) er arten mindre tilbøjelig til at angribe, men tager til takke med den, hvis der ikke er alternativer.
Arten har fået sit navn på grund af larvernes selskabelige levevis. Larvernes fællesspind inkluderer sjældent blade, og spindet findes normalt ikke på andre strukturer (hegn, bænke, vægge), som man ser det hos spindemøl. Når larverne flytter sig rundt i træerne eller fra et træ til et andet for at spise, foregår det oftest om natten og i tæt formation som én lang procession. Der kan være 10-100.000 larver på et enkelt træ.
Hold øje med importerede eg
Egeprocessionsspinder findes kun etableret få steder i Danmark *. Det er stadig nyttigt at være opmærksom på arten ved import af egetræer fra områder, hvor insektet er udbredt. Større klumpplanter af eg importeret direkte til brug som prydtræer i byer, parker og langs veje udgør stadig den største risiko for indslæbning af egeprocessionsspinder. De hidtidige erfaringer viser, at der ofte går flere år, før man opdager en forekomst, og i mellemtiden er der etableret en population, som kan være svær at udrydde.
Man bør derfor spørge sin leverandør, om træerne kommer fra områder, hvor egeprocessionsspinder er etableret, enten i udlandet eller i Danmark. Man kan forsøge at tjekke træerne for ægspejl, men det er vanskeligt og praktisk umuligt ved store leverancer. Det er altid relevant at inspicere egetræer for egeprocessionsspinder larver i juni den første sommer efter plantning. Afløvning af egetræer sidst i juni til midt i juli kan også være et tegn. Skovplanter til kulturer udgør normalt ikke en risiko. Se mere om bekæmpelse i Videnblad 08.10-25.
* Der blev i 2024 konstateret egeprocessionsspinder i det sydøstlige Odense, og der er nu en større etableret bestand. Der er også en forekomst på Amager og mindre fund andre steder i Danmark.
Dette Videnblad er opdateret i juli 2026 ud fra nyere viden om egeprocessionsspinder i Danmark.
Kilde:
Groenen, F; Meurisse, N (2012) Historical distribution of the oak processionary moth Thaumetopoea processionea in Europe suggests recolonization instead of expansion. Agricultural and Forest Entomology, 14(2): 147-155.
Justesen, MJ; Jensen, B; Ravn, HP (2026) Establishment of oak processionary moth Thaumetopoea processionea (Lepidoptera: Notodontidae) in Odense, Denmark. EPPO Bulletin. DOI: 10.1111/epp.70066
Videnblad nr.: 08.10-24
Forfattere: Hans Peter Ravn, Per Stadel Nielsen (sommerfugleekspert), Mathias Just Justesen
© Copyright. Eftertryk ikke tilladt
Login
Forfattere
Se også
Relaterede videnblade
Udskriv Videnblad
Videnbladet kan printes med de almindelige udskriftfunktioner. Print til pdf giver det bedste resultat.