Rød nåleringplet på fyr

Rød nåleringplet (Dothistroma) på fyr er nemt at diagnosticere, når de karakteristiske symptomer er til stede i form af lyst brune nåle med rødlige bånd. Foto: Iben M. Thomsen

Rød nåleringplet er en svampesygdom, som rammer fyrrenåle og kan give alvorlige skader på modtagelige arter i form af tilvæksttab og trædød. I de seneste år er observeret alvorlige angreb i nabolande som Norge og Storbritannien. Generelt anses sygdommen som en potentiel trussel mod dyrkning af modtagelige fyrrearter, især i et fremtidigt varmere og vådere klima.

Svampen

Der har været noget forvirring omkring artbestemmelse og navngivning af årsagen til rød nåleringplet og den beslægtede sygdom brunpletnålefald (tabel 1). Dette skyldes bl.a., at der faktisk er to svampe, som forårsager rød nåleringplet. Derfor bruges fortrinsvis det latinske navn Dothistroma, idet begge arter som regel optræder i det ukønnede stadie.

Symptomer

De sorte frugtlegemer bryder frem i de røde bånd, og sporerne herfra kan smitte nye nåle. Skovfyr i Østrig i januar 2012. Foto: Thomas Kirisits

Svampen angriber først og fremmest ældre nåle, men ved kraftige angreb og på særligt modtagelige arter ses symptomer på alle nåleårgange. Smitten sker typisk i forsommeren, dvs. fra maj til starten af juli. Symptomer viser sig om efteråret, men kan være særligt iøjnefaldende lige før udspring.

Nålene får først klorotiske pletter, der udvikler sig til de karakteristiske rødlige bånd. Ved stærke angreb bliver nålene først rødbrune over det hele. Efterhånden bliver nålene lyst brune med rødlige tværstriber. I de røde områder fremkommer de små sorte frugtlegemer, oftest de ukønnede skålformede sporehuse med konidier og sjældnere de kønnede frugtlegemer (apothecier) med ascosporer.

Ofte rammes en hel nåleårgang samtidig. Nålene tabes, så træet får en tynd krone, og kvistene har kun nåle i små buske for enden af skuddene. Angrebet starter typisk på de nedre grene, men små planter kan angribes i hele kronen. Det omfattende nålefald kan medføre tilvæksttab og trædød hos modtagelige arter.

Værtplanter

Gren på ældre skovfyr med kraftigt angreb af rød nåleringplet i det østlige Norge i april 2012. Foto: Halvor Solheim

En lang række fyrrearter angribes af rød nåleringplet, men Dothistroma er også set på andre nåletræer som lærk, douglasgran, rødgran og sitkagran. Imidlertid er det først og fremmest korsikansk fyr = sortfyr (Pinus nigra), bjergfyr (P. mugo) og gul fyr (P. ponderosa), som skades af svampen.

F. eks. er Forestry Commission i UK ophørt med at plante korsikansk fyr som følge af Dothistroma.

Desuden angives montereyfyr (P. radiata), strandfyr (P. pinaster) og contortafyr (P. contorta) som modtagelige under de rette betingelser. Derimod regnes skovfyr (P. sylvestris) traditionelt som en vært med stor resistens, men i de senere år er der også set stærke angreb på denne træart i Norge og Skottland.

Angreb af Dothistroma septosporum på Pinus ponderosa har medført omfattende nåletab. Arboretet i Hørsholm i juni 2005. Foto: Iben M. Thomsen

Arboretet i Hørsholm er indtil videre det eneste sted, hvor sygdommen er konstateret i væsentligt omfang i Danmark. Siden 2004 er svampen fundet på flere fyrrearter, især i den nordamerikanske del af Frihedslyst. Især P. ponderosa har kraftige angreb.

Varmekrævende

Rød nåleringplet anses som et særligt problem i de varme lande. F. eks. førte omfattende angreb af svampen til, at P. radiata ikke kunne dyrkes mange steder i Afrika. Samme træart blev også skadet i New Zealand, Australien, Chile og Spanien. I New Zealand sprøjtes P. radiata ofte mod angreb af Dothistroma.

I de senere år har rød nåleringplet dog givet skader i den nordlige del af Europa, f. eks. de baltiske lande, Norden og Storbritannien. Desuden observeres flere og alvorligere Dothistroma-angreb i en del andre europæiske lande. Et varmere og vådere klima anses som den mest sandsynlige forklaring, men ændringer i svampenes opførsel eller aggressivitet kan ikke udelukkes.

Ung skovfyr i Nordnorge med angreb af rød nåleringplet på de ældste nåle i juni 2011. Et af de nordligste fund af Dothistroma i Europa. Foto: Halvor Solheim

Regler om import og eksport

D. septosporum er en såkaldt Bilag 2-II skadegører i EU's direktiv om import og eksport af planter. Det betyder, at selvom svampen allerede findes i Europa, må den ikke optræde på fyrreplanter, som handles i EU. Dette kan man bedst sikre sig via opmærksomhed på det medfølgende plantepas. D. pini og L. acicola er endnu ikke så udbredte i Europa, og sidstnævnte er underlagt regler som karantæneskadegører.

Rød nåleringplet og brunpletnålefald er også nævnt i bilag 4, der omhandler de særlige krav til frihed for planteskadegørere. Reglen angiver, at der ikke må være iagttaget symptomer på dyrkningsstedet i den seneste vækstsæson. Et konkret eksempel ville være, at Arboretet i Hørsholm ikke må distribuere eller sælge fyrreplanter, før svampen er udryddet. Planteskoler i Danmark, der producerer Pinus-arter, bør derfor være særligt opmærksomme på rød nåleringplet.

Dette Videnblad er udgivet i forbindelse med Cost Action FP1102 DIAROD, som er en international netværksgruppe omkring Dothistroma.

Litteratur

Butin, H. 1995: Tree Diseases and Disorders. Causes, Biology, and Control in Forest and Amenity Trees, s 26-30.
Kirisits , T.; Halmschlager, E.; Hintsteiner, M.; Barnes, I.; Cech, T.L. 2013: Dothistroma needle blight and brown spot needle blight in Austria – a review. Poster presentation at the Biosecurity conference of IUFRO working party 7.02.02, Book of abstracts, s 131-132.
EPPO data sheet on Quarantine Pests: Mycosphaerella dearnessii and Mycosphaerella pini. www.eppo.int
Peterson, G.W. 1982: Dothistroma Needle Blight of Pines. Forest Insect & Disease Leaflet 143. USDA Forest Service. www.na.fs.fed.us
Solheim, H. 2012: Mycosphaerella pini/Dothistroma septosporum, ny invaderende art for Norge. Agarica 31: 29-35.

Videnblad nr.: 08.07-31
Forfattere: Iben M. Thomsen, Thomas Kirisits og Halvor Solheim