Træartsvalget 7. Fuglekirsebær

Prunus avium L.

Fuglekirsebær er som udpræget lystræ naturligt knyttet til især skovbryn og i det åbne landskab. Som skovtræ kan den levere et værdifuldt ved i relativt korte omdrifter, hvilket dog kræver anvendelse af velegnede provenienser og en intensiv pleje.

Fuglekirsebær er en af de "mindre" træarter, der er stigende interesse for i skovbruget og ikke mindst i landskabet. Dens mørke mahogni-lignende ved er meget værdifuldt, og fuglekirsebær med sine blomster og bær har store økologiske og æstetiske kvaliteter. Som udpræget lystræart forekommer den især som indblanding i skovbryn og det åbne landskab. Den dyrkes også i renbestand, men for her at sikre en god vækst og høj vedkvalitet kræver træarten næringsrig og veldrænet jord og intensiv pleje. Desuden spiller her proveniensvalget en afgørende rolle.

Kort over udbredelse af fuglekirsebær i Europa — Fuglekirsebær er udbredt over det meste af Europa. I Danmark blev den introduceret for over 1000 år siden. Udbredelseskort fra EUFORGEN 1995

Naturlig udbredelse og successionsmæssig rolle

Fuglekirsebær findes i det meste af Europa med tyngden i det midteuropæiske og subatlantiske område. Mod nord findes den i England og i Skandinavien op til Midtsverige. Den sydlige grænse går gennem Nordspanien, Italien og det sydlige Balkan. Desuden findes arten i sortehavsområdet, i Kaukasus, Elbrusbjergene samt i Nordafrika. I Schwarzwald forekommer den op til 1000 meters højde, i Alperne op til 1700 og i Kaukasus op til 2000 meters højde.

Fuglekirsebær blev introduceret i Danmark for over 1000 år siden og er nu almindelig på Bornholm i skove, skovbryn og på tilgroede græsningsarealer. I de øvrige dele af landet optræder den sporadisk, især i skovbryn. Den er dog sjælden vest for israndslinien. Optællinger i den danske skovstatistik viser, at kirsebær (fortrinsvis fuglekirsebær og surkirsebær) kun optræder på 0,5 % af skovarealet svarende til 3.200 ha.

Fuglekirsebær er en udpræget lystræart og forekommer udelukkende som indblandingsart, enkelt- eller gruppevis, hyppigt i bøgeblandingsskoven sammen med ask og ær, og i blanding med eg og ask. Den optræder også primært i Alperne i naturlige blandinger med nåletræ, ofte med skovfyr og lærk. Den er desuden skovbrynets og landskabets træart, her kommer dens økologiske (insektbestøver, bær) og æstetiske fortrin (blomstring og bær) til fuld udfoldelse.

Krav til klima

Fuglekirsebær trives bedst i et lidt varmere klima, end vi har i Danmark. Som udpræget pionerart har den en hurtig ungdomsvækst og skades sjældent af frost. Den foretrækker varme lokaliteter og vil nyde godt af en mindre temperaturforøgelse. Den er relativ tørketolerant. Da Danmark ligger tæt på artens nordlige udbredelse, må fuglekirsebær forventes at kunne drage direkte fordel af de forventede moderate klimaændringer.

Krav til jordbund

Fuglekirsebær vokser på mange forskellige lokaliteter, og den stiller ikke store krav til lokalitetens næringsstof- og vandforsyning. Den tåler dog ikke tætte jorde med udpræget dårligt dræning (særligt vandforsyningstype 9 og de vådeste i type 8), men foretrækker veldrænede lokaliteter med middel til god næringsstofforsyning. Arten forynger sig og trives udmærket på tørre, ikke for fattige lokaliteter, men produktionen er lav. For at sikre en god vækst (til vedproduktion) kræver den en dybgrundet jord med god vandforsyning.

Grafisk angivelse af jordbundskrav for fuglekirsebær — Jordbundskrav for fuglekirsebær: optimale (grøn), egnede (grå) og uegnede (rød) lokaliteter.

Sygdomme og skader

Stenfrugtbakteriekræft (Pseudomonas syringae pv. mors-prunorum) kan medføre en pludselig og hurtig nedvisning. På stammer og grene dannes kræftsår, hvorfra der siver harpiks. Bakterierne trænger oftest ind gennem sår, hvorfor opstamning, som er et vigtigt element i dyrkningen af kvalitetstræ, bør foretages lige før løvspring og lidt ind i sommeren, hvor sårene heles hurtigt.

Anvendelse i skovbruget

Dyrkningserfaringer med fuglekirsebær er begrænsede i Danmark. Dyrkningsteknisk er fuglekirsebær en meget plejeintensiv art (kulturpleje, vildtafværgning, hyppige små hugstindgreb, opkvistning), hvis målet for dyrkningen er kvalitetsproduktion. Desuden er valget af gode (velformede) frøkilder afgørende.

Afkom af en kåret frøavlsbevoksning af fuglekirsebær — Den kårede frøavlsbevoksning F.590, Langesø. Den findes ikke mere, men F.811 True er afkom af denne bevoksning. Fuglekirsebær dyrkes her i renbestand. Som udpræget lystræ danner den som på billedet en yppig bundflora, når arten dyrkes i renbestand. Udvikles der pga. for kraftig hugst en udpræget græspels, kan det føre til vækststagnation.

Som hurtigtvoksende lystræ bliver kirsebær sjældent over 100 år, og allerede ved 60-års alderen iagttages ofte stammeråd. Det er derfor særligt vigtigt at udnytte dens hurtige ungdomsvækst gennem tidlige og kraftige tyndinger kombineret med opkvistning, så tilsdtrækkeligt store dimensioner nås ved omdrift i 50 – 60-års alderen.

Dens økologiske og landskabelig-æstetiske fortrin (insektbestøver, blomstring) samt fremragende ved berettiger den til en større plads fremover, men meget tyder dog på, at den er uegnet i renbestand. Dens rolle i skovudviklingstyperne er derfor at være indblandingsart som i naturen.

Således forekommer den i Bøg (11) og i Bøg med ask og ær (12); desuden i Eg med ask og avnbøg (21) på ikke alt for lerede lokaliteter samt i Eg med lind og bøg (22) på bedre lokaliteter. Ellers er fuglekirsebær en betydningsfuld træart i skovbryn og i landskabet generelt samt i forbindelse med Græsningsskov (92) og Skovenge (93).

Proveniensvalg

Vi har kun meget begrænset viden om proveniensvariation og racedannelse hos fuglekirsebær. Omvendt synes der at være meget store forskelle i vækst og især kvalitet (stammeform, grenbygning) mellem forskellige afkom, måske pga. forvildede kulturtyper samt spontan krydsning med disse. Det er derfor specielt vigtigt at anvende allerede velkendte frøkilder.

Nordtyske frøplantager FPL zone 81402/04 (fx Döhren, Escherode, Gatersleben, Grohnde, Kattenbühl, Knechtsteden)
Nordtyskland, Zone 81401/02/04 (fx Lensahn)
Danske kårede bevoksninger: F.791,Truust, F.795, F.796 og F.797 Bornholm, F.800 Dyrelund, F.810 Knuthenborg, F.811 True

Konsultér også plantevalg.dk