Behovsbestemt bekæmpelse af alm. ædelgranlus – Københavns Universitet

Dato: 01-05-2004 | Videnblad nr. 05.05-21 Emne: Insektskader og bekæmpelse

Behovsbestemt bekæmpelse af alm. ædelgranlus

Almindelig ædelgranlus er det mest betydende skadedyr i nordmannsgran. Der er dog ikke behov for at bekæmpe ædelgranlus på alle juletræsarealer hvert år. Der er både god økonomi og miljømæssige fordele ved at gøre bekæmpelsen behovsbaseret.

Figur 1. Kraftige angreb af alm. ædel­gran­lus kan forårsage ødelæggende nålekrølning og skuddød. På det forstørrede billede ses de æglæggende, voksklædte hunner. Fotos: Hans Peter Ravn.

Figur 1. Kraftige angreb af alm. ædel­gran­lus kan forårsage ødelæggende nålekrølning og skuddød. På det forstørrede billede ses de æglæggende, voksklædte hunner. Fotos: Hans Peter Ravn.

Hvorfor behovsbasere bekæmpelsen?

Almindelig ædelgranlus er det hyppigst forekommende skadedyr i nord­­mannsgran. Generelle forhold for denne art er omtalt i Videnblad 5.5-4. Sprøjtning mod ædelgranlus foregår hos en del juletræspro­du­cen­ter som en rutinemæssig forårsakti­vitet. Dette sker for at sikre sig mod opformering af alm. ædelgranlus med økonomiske tab til følge. Den lave pris på bekæm­pel­ses­midler tilskynder til denne praksis.

En række forhold taler imidlertid imod plansprøjtning:

  • Ikke alle bevoksninger har behov for bekæmpelse hvert år. Der er eksempler på producenter, som sjældent bekæmper ædelgranlus, uden at de derved lider økonomiske tab.
  • Hvis man bekæmper, hvor der reelt ikke er problemer med ædel­granlus, kan man fremprovokere andre skadedyrsproblemer. De be­­kæmpelsesmidler (pyrethro­ider), der er godkendt mod alm. ædel­granlus, virker bredt mod en lang række organismer. Det er f.eks. i forsøgssammenhæng påvist, at der forekommer flere galmider i juletræer, der er behandlet med pyrethroider. Antagelig skyldes dette, at bekæmpelsen med pyre­throider har fjernet de rovmider, som normalt holder galmiderne nede i antal.
  • Af hensyn til miljøpolitikken og den offentlige opinion bør anven­delsen af pesticider reduceres mest muligt. Ved at gøre bekæmpelsen behovsbestemt kan man medvirke til, at erhvervet også i fremtiden har bekæmpelsesmid­ler til rådighed.

Bedømmelse af angreb af ædelgranlus

Behovsbestemt bekæmpelse forudsætter, at man er i stand til at bedøm­me tætheden af ædelgranlus. Tidlige­re undersøgelser ved Skov & Land­skab har set på, hvor man især skal holde øje med ædelgranlus i nordmannsgran:

  • Træer under 1,2 m bliver sjældent angrebet i væsentligt omfang, selvom angreb også kan forekom­me på træer ned til 0,7 m.
  • De øverste tre grenkranse har de tætteste forekomster af ædelgranlus.
  • De »varmeste« dele af træet – dvs. sydsiden – har normalt de største tætheder af bladlus i foråret. Kraftig varme i juni-juli kan dog medføre, at bladlusene på de varmeste dele af træet dør. De største tætheder vil herefter forekomme på 3. eller 4. grenkrans.
  • I kulturerne ser man de største tætheder på træerne på de luneste og mest vindbeskyttede steder. Sydvest-vendte partier vil yde de bedste opformeringsforhold for ædelgranlusene.
  • Overstandere af nordmannsgran og alm. ædelgran vil kunne funge­re som smittekilder for alm. ædel­granlus. Men man finder dog sjældent de største tætheder af alm. ædelgranlus umiddelbart under disse overstandere.
  • På distriktsnivaeu er det påvist, at juletræskulturer, der ligger i nærheden af hugstmodne kulturer af alm. ædelgran, rummer de tætteste angreb af ædelgranlus.
Figur 2. De nyklækkede larver er klar til at kravle ud på de nybrudte skud.  Foto: Hans Peter Ravn.

Figur 2. De nyklækkede larver er klar til at kravle ud på de nybrudte skud. Foto: Hans Peter Ravn.

Tidspunkt for bedømmelse og bekæmpelse

Da opformeringskapaciteten hos alm. ædelgranlus er meget stor men meget afhængig af de aktuelle vejrforhold, bør bedømmelsen foregå så tæt på behandlingstidspunktet som muligt. Bedømmelsen kan med fordel foretages i første halvdel af maj i forbindelse med en eventuel bekæmpelse umiddelbart før udspring. Hvis man på dette tidspunkt konstaterer, at der er meget få ædel­granlus i kulturen, kan man undlade bekæmpelse og gentage bedømmelsen i juni efter at de nye skud har nået fuld længde og er blevet noget afmodnede. Sugning af ædelgranlus på de nye skud vil hurtigt resultere i nålekrumning. Hvis denne når at blive meget omfattende, vil skaden være uhelbredelig. En let nålekrum­ning vil træet kunne vokse sig fra på dette tidspunkt.

Bekæmpelsestærskel

Den økonomiske skadetærskel define­res som den tæthed af skadegørere, hvor værdien af skaden netop svarer til udgiften til bekæmpelse. Be­kæmpelsestærsklen er den tæthed af skadegørere, hvor bekæmpelsen skal sættes i værk for at undgå, at den øko­nomiske skadetærskel overskrides. For alm. ædelgranlus findes der ikke en videnskabelig underbygget bekæmpelsestærskel, men man opererer med en vejledende bekæmpel­sestærskel – ved majbedømmelsen - på fem æglæggende moderlus pr. træ eller 10 % træer med forekomst af ædel­granlus. Sidstnævnte tærskel er den enkleste at anvende, da man blot skal konstatere, om der findes ædel­granlus på det enkelte træ eller ej.

Vurderingen i praksis

I praksis foregår bedømmelsen ved, at man går kulturen igennem på langs og tværs, idet man dog har særlig opmærksomhed på træer i den luneste del af kulturen. Kig på undersiden af skuddene på den øver­ste grenkrans efter overvintrende, æglæggende ædelgranlus (figur 1) eller de små, nyklækkede, mørkebrune larver. Sidstnævnte kan ved store tætheder minde om ’stødt peber på nålene’ (figur 2). Hvis man finder et træ med ædelgranlus, bør man undersøge na­botræerne. Ofte er 3-5 træer i nærheden af hinanden infice­ret. Markér eventuelt det tættest angrebne træ med en etiket. Så kan ud­viklingen i bladluspopulationen og effekten af en evt. bekæmpelse følges.

Det vil som regel være de samme træer, der bliver angrebet året efter, og når man har dannet sig et billede af, hvilke steder ædelgranlusene foretrækker, vil man hurtigt – året efter – kunne danne sig et indtryk af ædelgranlus-situationen det pågældende år. Det kan være en hjælp at medbringe en lup (10x), hvis man bliver i tvivl om det er ædelgranlus eller ej. Ved at føre en logbog over observationer­ne vil man kunne sammenligne de enkelte år med tidligere og hurtigere opnå erfaring i at bedømme situationen i de enkelte kulturer. Man vil på denne måde hurtigt opbygge sin egen erfaring med hensyn til, hvornår der er behov for bekæmpelse, og hvilken effekt bekæmpelsen har.

Det er den person, der har ansvaret for, om den enkelte kultur skal behandles eller ej, som bør gennemføre bedømmelsen. En hyret skoventreprenør vil ikke umiddelbart have den store motivation for at behovsbasere bekæmpelsen.

Kan det betale sig at bedømme?

På et sjællandsk distrikt har man i en årrække anvendt bedømmelse forud for bekæmpelse. Tærsklen for be­kæm­­­pelse blev sat ved 10-12 % angrebne træer i kulturen. På denne måde har man kunnet nøjes med at be­handle ca.1/3 af kulturerne hvert år.

Tidsforbruget til bedømmelse af be­kæmpelsesbehovet er kritisk i forhold til at være et realistisk alternativ til den hidtidige ’forsikringssprøjt­ning’ – selvom en uberettiget sprøjtning, som tidligere nævnt, også kan gøre skade og ikke kun gavn. Det har i praksis vist sig, at en relativt grundig gennemgang tager maksimum ½ time pr. ha. Hvis behand­lingsprisen sættes til 700 kr./ha (middel+udbringning), og timelønnen for bedømmelse sættes til 170 kr./time, spares der således 615 kr./ha, når bedømmelsen viser, at behandling kan udelades. Hvis der om­vendt skal behandles efter at behovet er påvist ved bedømmelsen, bliver udgiften 785 kr./ha. Andelen, der har bekæmpelsesbehov, varierer fra år til år, og det gør prisniveauet også. Med de nævnte priser kan man beregne, at rentabilitet af behovsbe­stemt bekæmpelse ligger, hvor 88 % af arealet har bekæmpelsesbehov.

Bekæmpelsesmidler

Et antal syntetiske pyrethroider er godkendt til bekæmpelse af alm. ædel­granlus – p.t. IT-Cyper­me­thrin/Cyperb, Fastac 50 og Karate 2,5 WG. En opdateret samling findes i Viden­­bladene om bekæmpelsesmidler.

En række alternative midler, der er mere skånsomme overfor voksne nyttedyr, er blevet afprøvet gennem en række forsøg siden 1995. Det drejer sig især om midler baseret på sæber og olier. Disse midler har i man­ge tilfælde vist sig effektive overfor alm. ædelgranlus. Under ekstreme tørke- og varmesituationer har det imidlertid også vist sig, at der er en risiko for misfarvning af nålene på de behandlede træer. Disse forhold undersøges i øjeblikket ved Skov & Landskab.

Litteratur

Ravn, H.P. & Bøjer, O.Q., 1998: Hvorledes bedømmer man angreb af ædel­granlus? Skov- & Landskabskonfe­ren­cen, p. 105-107.



Videnblad nr.: 05.05-21
Forfatter: Hans Peter Ravn