Hugst fra toppen i mellemaldrende gran

Skov og Landskab har med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen udført et forsøg, der skal belyse, under hvilke forhold hugst fra toppen kan bidrage til forbedret økonomi i nåletræsskovbruget. Resultaterne viser, at hugst fra toppen leder til et forøget dækningsbidrag per kubikmeter. De enkelte hugstindgreb er svagere ved hugst fra toppen, hvilket leder til et mindre dækningsbidrag per ha, men til gengæld hyppigere hugstindgreb.

Hugst fra toppen har været genstand for megen interesse i særdeleshed i løvskovbruget, fordi hugsten af de store træer medfører tidligere og større økonomiske udbytter og herved en forbedring af investeringens rentabilitet (Nord-Larsen et al. 2005). Imidlertid har hugst fra toppen tidligere mødt modstand i nåletrædyrkningen, fordi risikoen for stormfald er vurderet stor, og fordi det er usikkert, hvorvidt metoden i nåletræ medfører øget rentabilitet.

Figur 1. Diameterfordelinger for parceller hugget fra toppen (parcel 1 og 2) og parceller hugget efter traditionelle principper (3 og 4). Diameterfordelingen er vist for såvel blivende (B) som tyndet bestand (T).

Denne undersøgelse har til formål at gentage en undersøgelse af hugst fra toppen på Frederiksborg Statsskovdistrikt fra 1996-97 (Videnblad 6.6-8 og 5.6-9) for at tilvejebringe ny viden om hugst fra toppen i gran med hensyn til bevoksningsudvikling, sortimentsudfald, udbytte og omkostninger i forhold til bevoksninger tyndet efter traditionelle metoder. Endvidere er det målet at pege på de væsentligste forudsætninger, som skal være opfyldt, for at hugst fra toppen kan bidrage til en forbedret økonomi i nåletræsskovbruget.

Materialer og metoder

I foråret 2007 gennemførte Skov & Landskab endnu en hugst i den nu 38 år gamle bevoksning på Frederiksborg Statsskovdistrikt omtalt ovenfor. Før hugsten blev træerne i de fire parceller takseret. Efterfølgende blev der udvist efter traditionelle principper og efter principperne om hugst fra toppen.

På baggrund af et tidsstudie af skovningen blev der opstillet en model for tidsforbruget til oparbejdning af det enkelte træ som funktion af træets brysthøjdediameter og en funktion for tiden til kørsel i bevoksningen som funktion af hugststyrken. For at vise det økonomiske udbytte under forskellige afsætningsforhold simulerede vi det økonomiske udbytte ved tre forskellige afsætningsmuligheder:

Aflægning af korttømmer og cellulosetræ og afregning af korttømmer ud fra en dansk prisliste.
Aflægning af korttømmer og cellulosetræ og afregning af korttømmer ud fra en svensk prisliste.
Aflægning af uafkortet tømmer og afregning ud fra en dansk prisliste.

Aflægningen af de enkelte sortimenter er foretaget ved simulering ud fra de gældende opmålingsregler vha. funktioner for stammens afsmalning (Madsen og Heusèer 1993). Værdien af det enkelte sortiment blev fastsat ud fra de gennemsnitlige sortimentspriser i 2006. Sortimentsomkostningerne blev beregnet ud fra den opstillede model for tidsforbruget ved skovning, samt en skønsvis model for produktiviteten ved udkørsel.

Resultater

Stamtallet i parceller hugget traditionelt og fra toppen var næsten det samme før hugst, men middelbrysthøjdediameteren var klart mindre i den del, som blev hugget fra toppen i 1996. Diameterfordelingen før hugst var noget bredere i de parceller, der var hugget fra toppen end i de traditionelt huggede parceller.

Ved hugsten i 2007 var grundfladeredutionen kun 13% ved hugst fra toppen, mens den var 18% i de traditionelt huggede parceller. Ser man på stamtalsreduktionen er forskellen meget stor, idet der er fjernet mere end 2,5 gang flere træer i de traditionelt huggede parceller end i parceller hugget fra toppen.

Den simulerede aflægning resulterede i 70 % korttømmer i parceller hugget fra toppen og 66 % korttømmer i de traditionelt huggede parceller. For uafkortet tømmer er andelen af uafkortet tømmer henholdsvis 75 % og 71 %. Indtægten ved aflægning af korttømmer og cellulosetræ ved afregning af korttømmeret efter danske priser er ca. 2 % højere målt pr. kubikmeter ved hugst fra toppen end ved den traditionelle hugst, hvilket svarer til ca. 4 kr. Ved aflægning af uafkortet tømmer eller afregning af korttømmeret efter de svenske regler bliver indtægterne ved hugst fra toppen 10 % eller godt 25 kr. større pr. kubikmeter.

Produktiviteten ved fældning og oparbejdning stiger med stigende træstørrelse. Til gengæld betyder den svagere hugststyrke i parceller hugget fra toppen et større tidsforbrug til kørsel, hvilket betyder, at en del af produktivitetsstigningen fra fældning og oparbejdning modsvares af et større tidsforbrug til kørsel i forbindelse med skovning. Samlet set er produktiviteten ved skovning i det aktuelle forsøg ca. 15 % større ved hugst fra toppen end ved traditionel hugst, hvilket svarer til knap 10 kr./m3.

Trods en lavere produktivitet ved udkørsel og udslæbning er de samlede omkostninger ved skovning og transport stadig lavere ved hugst fra toppen end ved den traditionelle hugst. Forskellen i sortimentsomkostninger udgør i forsøget kun ca. 5 kr./m3. Samlet set medfører de større indtægter og de lavere sortimentsomkostninger målt pr. kubikmeter en stigning i dækningsbidraget på ca. 10 kr./m3 ved aflægning af korttømmer og afregning efter den danske prisliste og ca. 30 kr./m3 ved aflægning af uafkortet tømmer og afregning af korttømmeret efter den svenske prisliste.

Diskussion

Hugst fra toppen i ældre bevoksninger giver ikke den samme dramatiske stigning i dækningsbidrag pr. kubikmeter, som hugst fra toppen i unge bevoksninger. Såfremt man aflægger et sortiment, hvor store dimensioner præmieres, vil dækningsbidraget målt i kr. pr. kubikmeter dog stige betragteligt. Der er i det aktuelle forsøg opnået stigninger i dækningsbidrag på 20-25 % ved flægning af uafkortet tømmer eller ved afregning af korttømmeret efter den svenske prisliste mod en stigning i dækningsbidrag pr. kubikmeter på kun 6 %, når korttømmeret afregnes efter den danske prisliste. Det afgørende for en væsentlig merindtægt pr. kubikmeter ved hugst fra toppen i mellemaldrende bevoksninger er således, at der aflægges sortimenter, hvor store dimensioner belønnes prismæssigt.

På trods af et større dækningsbidrag pr. kubikmeter resulterede hugst fra toppen i et mindre samlet dækningsbidrag i det enkelte hugstindgreb, fordi hugsten fra toppen var betydeligt svagere end den traditionelle hugst. Størst er forskellen ved afregning af korttømmeret efter de danske regler, hvor indtægten pr. ha. kun er knap 12.000 kr. ved hugst fra toppen mod en indtægt på knap 15.000 kr. ved den traditionelle hugst. Forskellen halveres, når korttømmeret afregnes efter de svenske regler eller der aflægges uafkortet tømmer.

De svage hugstindgreb er en forudsætning for hugst fra toppen, da bevoksningernes stabilitet bliver forringet ved stærk hugst fra toppen (Heding 1999). De svage hugstindgreb kan kun delvis opvejes af hyppigere hugstindgreb, da hyppige hugstindgreb også kan destabilisere bevoksningen. Det medfører, at der er en tendens til vedmasseopbygning ved hugst fra toppen i mellemaldrende bevoksninger.

Kilder

Heding, N., 1999. Måldiameterhugst i det alders-klassevise skovbrug. DST 85, 1-51.
Madsen, S., Heusèrr, M., 1993. Volume and stemtaper functions for Norway spruce in Denmark. Forest & Landscape Resarch 1, 51-78.
Nord-Larsen, T., A. Bechsgaard, P. Holten-Andersen, 2005. Økonomien ved naturnær bøgeskovsdrift i de Lauenburgske skove. DST 90(3/4), 410-436.
Suadicani, K., 1997. Hugst fra toppen i rødgran. Videnblad 5.6-8. Forskningscentret for Skov & Landskab. Hørsholm. pp. 2.
Suadicani, K., 1998. Hugst fra toppen i ung rødgran. Videnblad 5.6-9. Forskningscentret for Skov & Landskab. Hørsholm. pp. 2.

Videnblad nr.: 05.06-28
Forfattere: Thomas Nord-Larsen og Kjell Suadicani