Skoveng - Skovudviklingstype 93

Videnbladet handler om skovudviklingstypen »Skoveng«. Skovudviklingstyperne er en række modeller, der beskriver den på lang sigt ønskede bevoksningstype, den tilstræbte sammensætning af træarter samt mulig udviklings- og foryngelsesdynamik i forbindelse med en konvertering til naturnær skovdrift på en given lokalitet. Udviklingen af skovudviklingstyperne er blevet til i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, og der er desuden hentet input fra en række centrale aktører med interesse i dansk skovbrug, blandt andet privatsskovbruget. Læs om baggrund og begreber i Videnblade Skovbrug nr. 3.1-11.

Skovstruktur

Skovudviklingstypens placering i bæredygtighedstrekanten.

Denne skovudviklingstype har sin rod i de historiske høenge og løvenge, men er her tænkt i bredere forstand som fremtidens skovlysninger, der skal opfylde en række vigtige økologiske og rekreative funktioner. Der kan peges på to forhold, som giver et særlig stort behov for permanente lysninger i fremtidens naturnært drevne skove:

For det første vil større afdriftsflader forsvinde, og skovene vil blive fleretagerede og mere tætte i bunden, hvilket kommer til at hindre udsynet gennem bevoksningerne. For det andet vil skovene fortsat mest bestå af vindbestøvede skyggetræer, som ikke umiddelbart levner tilstrækkelig plads til den lyskrævende del af dyre- og plantelivet, herunder de insekt-bestøvede træer og buske. Der skal derfor etableres og udbygges systemer af skovenge, som kan sikre åndehuller til mennesker, dyr og planter. Det bør i stort omfang gå hånd i hånd med bevaring og genopretning af værdifulde kulturmiljøer som høenge, løvenge og stævningsskove med autentisk drift.

Træartsfordeling

Såvel helt lysåben som moderat skygget grønsvær er det fremherskende træk. Skovenge bør desuden omkranses af varierede skovbryn og rumme grupper og enkeltindivider af de egnskarakteristiske træer og buske. Skovenge kan få funktion som genbanker for disse og evt. også for gamle sorter af frugttræer.

En illustration af den tilstræbte tilstand for skovudviklingstypen.

Bevoksningsdynamik

Kort over skovudviklingstypens geografiske forekomst

En tæt og artsrig grønsvær udvikles ved årlig afhøstning efter 1. juli. Efterslæt vil tit, især i etableringsårene, være ønskeligt. Eftergræsning kan være en god mulighed på ikke for våde enge, men permanent hegning og græsning er ikke rationelt på små og spredte enge, og bør desuden begrænses i publikumsbesøgte skove. Der kan både ske frihugning af værdifulde træer og buske, beskyttelse af naturlig opvækst og plantning eller såning af lokale herkomster.

Herefter sker foryngelse især ved stævning. Større løvtræer kan bevares, samtidig med at lystilgangen sikres ved opkvistning eller topstævning med periodisk tilbageskæring.

Skovudviklingsmål

Ved produktion
Skovenge kan producere økologisk hø og sankebrænde og gratis ydelser i form af bær, frugter, nødder og svampe. Der er et spændende potentiale for at opfylde en del af plejebehovet ved frivillig hjælp og gratis bortforpagtning.
Biologiske værdier
Skovengen er potentielt en meget artsrig naturtype. Den har en særlig funktion i den naturnært drevne skov, da den kan erstatte de afdriftsflader, som normalt ikke vil forekomme og dermed fortsat sikre - og i meget høj grad stabilisere og forbedre skovens lysåbne levesteder.
Rekreative værdier
Skovengen kan give rige oplevelsesog aktivitetsmuligheder. Det er herfra der kan opleves vildt, engblomster og sommerfugle. Den er mål for frokostskovturen, og den kan også give tilbud om at opleve traditionelt høstarbejde. Det giver, ligesom f.eks. brændesankning og svampeplukning, et helt andet perspektiv på skoven end blot det betragtende.

Forekomst

De oprindelige skovenge lå overvejende på fugtig bund, men bør i dag også etableres på tør bund, hvor de bl.a. kan lokaliseres ved udsigtsmuligheder og fortidsminder.