Urørt skov - Skovudviklingstype 94

Videnbladet handler om skovudviklingstypen »Urørt skov«. Skovudviklingstyperne er en række modeller, der beskriver den på lang sigt ønskede bevoksningstype, den tilstræbte sammensætning af træarter samt mulig udviklings- og foryngelsesdynamik i forbindelse med en konvertering til naturnær skovdrift på en given lokalitet. Udviklingen af skovudviklingstyperne er blevet til i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, og der er desuden hentet input fra en række centrale aktører med interesse i dansk skovbrug, blandt andet privatsskovbruget. Læs om baggrund og begreber i Videnblade Skovbrug nr. 3.1-11.

Skovstruktur

Skovudviklingstypens placering i bæredygtighedstrekanten.

Urørt skov er kendetegnet ved at være friholdt fra menneskelige indgreb fra et nærmere angivet tidspunkt. Med tiden vil et urørt skovareal udvikle et urskovslignende præg med en strukturmæssig mangfoldighed, herunder væltede og døde træer, samt træer af forskellig art og aldre i varierende grupperinger. Den urørte skov vil desuden genskabe den naturlige vandbalance på stedet, i den udstrækning den har været påvirket gennem dræning mv. Dette vil yderligere bidrage til mangfoldigheden af strukturer.

Træartsfordeling

Træartsfordelingen vil være helt afhængig af de træarter og den skovstruktur, der var tilstede på tidspunktet for overgangen til urørthed. På meget lang sigt vil træartsfordelingen afspejle de arter, der kan overleve og forynge sig under de herskende lokalitetsforhold (jordbund og klima) og som har haft mulighed for at indvandre, hvis de ikke allerede i udgangspunktet er tilstede.

En illustration af den tilstræbte tilstand for skovudviklingstypen

Bevoksningsdynamik

Bevoksningsdynamikken vil være afhængig af udgangspunktet men grundlæggende tilfældig og dermed uforudsigelig. Skove, der ligger langt fra det, vi med forsigtighed kunne kalde »naturlige strukturer« - f.eks. ensaldrende granplantager, vil givetvis være underkastet en større grad af storskala-forstyrrelser med deraf følgende tilfældige udviklingsforløb end mere »naturnære« skove - f.eks. løvskove bestående af hjemmehørende arter.

Skovudviklingsmål

Ved produktion
Skovudviklingstypen urørt skov har ikke noget umiddelbart driftsøkonomisk sigte.
Biologiske værdier
Skovudviklingstypen giver de økologiske processer i skovøkosystemet fri. Således skabes der med tiden en række af de habitater, der er under pres i de dyrkede skove. Herved får de urørte skove en stor betydning for sikring af biodiversitet. Med tiden vil der opbygges et højt niveau af dødt ved (stående og liggende) med potentiale for såvel hulrugende dyr som for insekter og svampe.
I forbindelse med NATURA 2000 skovtyper vil man altid kunne vælge denne skovudviklingstype.
Rekreative værdier
Skovudviklingstypen får med tiden et »rodet«, urskovslignende præg og bidrager således afgørende til naturformidling i et ellers velordnet og styret kulturlandskab. Den giver mulighed for at opleve en række sjældne dyr og planter.

Forekomst

Der findes ingen urskove i Danmark - forstået som skove, der aldrig har været underlagt menneskets indgreb. Tilsvarende er der få eksempler på skove med en lang urørt historie. Vore »urskovsperler« - Suserup og Draved - har således kun mellem 50 og 100 års urørthed bag sig. På den anden side findes der en række småarealer, herunder ovennævnte, der af den ene eller anden grund har været forbigået den forstlige virketrang i en lang periode. Disse er fremragende udgangspunkter for videre naturlig udvikling. I princippet kan enhver skov - kulturskov eller naturskov - lægges ud som urørt. Derfor findes der også en lang række, tidligere drevne, skove som har været udlagt til urørt skov i en kortere årrække.

Videnblad nr.: 03.01-30
Forfattere: J. Bo Larsen og Anders Busse Nielsen.