Internationale proveniensforsøg med Vintereg i Danmark II – Københavns Universitet

Dato: 01-10-2007 | Videnblad nr. 03.03-41 Emne: Valg af proveniens

Internationale proveniensforsøg med Vintereg i Danmark II

En måling ved alder 15 og 16 år fra frø i en serie med vinteregeprovenienser fra artens udbredelsesområde viste, at provenienser fra England og Tyskland skilte sig ud ved hurtigere højde- og diametervækst.

Dette Videnblad er en fortsættelse af Videnblad nr. 3.3-17 fra 1999, som gav de første resultater vedrørende overlevelse, udspring og højdevækst fra tre danske feltforsøg med vintereg anlagt i 1992. De danske forsøg er del af en større forsøgsserie i Europa og Lilleasien, som indeholder afkom af en række naturligt forekommende vinteregebevoksninger indenfor artens udbredelsesområde.

Danske forsøg i serien

De danske feltforsøg blev etableret i Valby Hegn i Nordsjælland, Gl. Estrup på Djursland og Toftlund i det centrale Sønderjylland. De indeholder 19 provenienser inklusive tre danske vinteregeprovenienser. Desuden indgår den danske kårede stilkegeproveniens, F.148 Tåstrup, den danske vinteregeproveniens Linnebjerg og den norske vinteregeproveniens Aust-Agder (tabel 1). De sidstnævnte vinteregeprovenienser kom fra en anden planteskole end de øvrige, og F.148 var et år ældre ved udplantning end vinteregene. I Valby Hegn indgår alle provenienserne, ved Gl. Estrup 17 af provenienserne og ved Toftlund 20 af provenienserne.

Højde, diameter og tveger i 2005/2006

I foråret 2005 og 2006 (alder 15 og 16 år) blev der målt højde, diameter og forekomst af tveger i forsøgene. Der var statistisk sikkert forskelle i højde og diameter mellem provenienserne i alle tre forsøg og ingen vekselvirkning mellem provenienser og forsøg. Der var dog kun sikre forskelle mellem provenienserne i forsøget i Valby Hegn og Toftlund, når der blev set på forsøgene enkeltvis.

Mht. højden var det kun den tyrkiske Bolu, der skilte sig statistisk sikkert ud som den dårligste set over alle tre forsøg (tabel 1). Elmstein N (D) lå statistisk sikkert over gennemsnittet i Valby Hegn, mens den var gennemsnitlig på Toftlund. Dean Sutton Bottom GB) var statistisk sikkert højere end gennemsnittet i Toftlund. Hørbylunde (DK) og Linnebjerg (DK) var gennemsnitlige i Valby Hegn, men lå over gennemsnittet i Toftlund (tabel 1).

Dean Sutton Bottom (GB) havde statistisk sikkert større diameter end gennemsnittet set over alle tre forsøg (tabel 1). I øvrigt lå Recklinghausen (D), Dean Blakeney (GB), Elmstein N (D), Rantzau (D) og Lüss (D) over gennemsnittet uden dog at adskille sig statistisk sikkert fra gennemsnittet (tabel 1). Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle mellem provenienserne mht. forekomsten af tveger.

Tidligere resultater (Videnblad nr. 3.3-17)

I den tidligere opgørelse var den mindste afgang i Recklinghausen (D) og den største afgang i Bolu (T). Blandt de danske provenienser skilte Linnebjerg sig ud med en forholdsvis stor afgang (tabel 1). Et resultat som dog muligvis kan være påvirket af, at planter fra denne proveniens (og Agder) blev leveret fra en anden planteskole.

Højdevæksten ved alder 8 år fra frø lå for Recklinghausen (D), Elmstein N (D) og Dean Sutton Bottom (GB) over gennemsnittet, mens tyrkiske Bolu, den polske Sýcow og de danske provenienser Linnebjerg og Hørbylunde lå under gennemsnittet. Blandt provenienserne, som kun er testet på to af lokaliteterne, lå den britiske Blakeney Dean over gennemnittet, mens den ungarske og den norske Søgne lå under gennemsnittet (tabel 1). Proveniensafvigelserne i udspring var små, men sikre og under tilsvarende dyrkningsbetingelser kan der kun påregnes 4 dages forskel mellem den tidligst og den senest udspringende proveniens.

Tabel 1

Tabel 1. Resultater af højde og diametermåling 2005/2006. Proveniensernes værdier er angivet som afvigelser fra gennemsnittet. Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle i forsøget på Gl. Estrup, hvorfor resultaterne derfra ikke er vist. Resultater for planteafgang samt højde og diameter 1997 fra Videnblad 3.3-17.

Ændringer af rang fra 1997 til 2005/2006

Der er en tendens til en vis ændring af rangfølgen for enkelte af provenienserne siden opgørelsen i 1997. Elmstein N (D) er stadig blandt de bedste i Valby Hegn, men den viser sig ikke længere at være forskellig fra gennemsnittet i forsøget ved Toftlund. Den britiske Dymock var ved alder 8 år blandt de bedre provenienser både mht. overlevelse og vækst, men den ligger omkring gennemsnittet mht. vækst ved den seneste opgørelse.

De danske provenienser ligger omkring gennemsnittet, dog med en tendens til lidt større vækst for Hørbylunde og Linnebjerg end gennemsnittet i forsøget ved Toftlund i modsætning til tidligere, hvor de lå hhv. på og under gennemsnittet (tabel 1).

Sammendrag og konklusion

Forsøgene er stadig unge, og der mangler at blive scoret rethed i forsøgene. Der kan derfor ikke drages alt for faste konklusioner endnu - også set på baggrund i de tendenser til ændringer i rang, der er sket siden sidste måling. Interessante provenienser synes dog at være Dean Suttom Bottom (GB) og Recklinghausen (D), som vækstmæssigt ligger over gennemsnittet og havde mindre planteafgang. Det kan dog være risikabelt at benytte den britiske proveniens på frostudsatte lokaliteter, idet den kan have en senere afmodning end danske provenienser.

Proveniensen Lüss (D) synes også rimelig stabil og over gennemsnittet i forsøgene, om end den kun lå omkring gennemsnittet mht. planteafgang. De to danske provenienser Hørbylunde og Linnebjerg synes at være ved at komme op blandt de bedre provenienser i Toftlund, og den bedre rang for Linnebjerg svarer meget godt til andre forsøgsresultater for denne proveniens.



Videnblad nr.: 03.03-41
Forfattere: Jon Kehlet Hansen og Hans Kristian Kromann