Strøfald i bevoksninger af fem træarter
Hvad er strøfald?
Strø udgøres af døde blade eller nåle, kviste, grene, blomster, frugter og knopskæl, der falder af træerne. Den mængde af organisk materiale, der årligt falder af træerne kaldes strøfald. I skoven spiller strøfald en vigtig rolle i det interne næringsstofkredsløb mellem jordbund og træer. Strøfaldet fører næringsstofferne tilbage til jorden, hvor de mineraliseres og igen bliver tilgængelige for planterne. Strøfald tilfører også løbende jorden nyt organisk stof og opretholder dermed jordens kulstoflager.
Hvor har vi målt strøfald?
I tre af Skov & Landskabs træartsforsøg (plantet 1964/65) er strøfald opsamlet hver måned ved hjælp af tragte (figur 1) og derefter sorteret i forskellige fraktioner (løv, kviste og grene, blomster og frugter samt knopskæl). De tre lokaliteter er Stenholtsvang i Nordsjælland, Katborg Plantage i Vestjylland og Lovrup Skov i Sønderjylland. Der er opsamlet strøfald i fem træarter (bøg, eg, rødgran, sitkagran og douglasgran). Vi viser her data fra årene 1994-1996.
Hvor meget strø falder der?
Der falder i alt godt 3000 kg strø per ha per år, og der er ingen statistisk sikre forskelle på træarternestotale mængde af strø eller mængden af løv (tabel 1). Tabellen viser, at langt den overvejende del af strøfaldet består af løv (75-85%). Løvtræerne taber den største mængde kviste og grene samt knopskæl, mens kun nåletræerne smider blomster og frugter på grund af bevoksningernes relativt unge alder (30-32år). Der er heller ikke statistisk sikker forskel mellem lokaliteterne, men dog en tendens til størst mængde strø på den næringsrige lokalitet Stenholtsvang.
Løv | Kviste og grene | Blomster og frugter | Knopskæl | Ialt | |
Træart | |||||
Bøg | 2665 (84) | 262 (8) | 50 (2) | 209 (7) | 3186 |
Eg | 2566 (77) | 595 (18) | 53 (2) | 130 (4) | 3344 |
Douglasgran | 2696 (82) | 184 (6) | 345 (10) | 69 (2) | 3294 |
Rødgran | 3117 (84) | 149 (4) | 380 (10) | 60 (2) | 3706 |
Sitkagran | 2634 (79) | 165 (5) | 477 (14) | 43 (1) | 3328 |
Lokalitet | |||||
Stenholtsvang | 2967 (80) | 377 (10) | 224 (6) | 139 (4) | 3710 |
Lovrup Skov | 2446 (83) | 192 (7) | 221 (8) | 85 (3) | 2946 |
Katborg Plantage | 2793 (81) | 243 (7) | 337 (10) | 82 (2) | 3459 |
Tabel 1. Gennemsnitlig mængde af forskellige strøfaldsfraktioner (kg/ha) indsamlet i de fem forskellige træarter i årene 1994-1996. I parentes vises andelen i % af total mængde strøfald.
Hvornår på året falder der strø af træerne?
Den månedlige indsamling af strø gør det muligt at se på variationen i strøfald hen over året (figur 2). Derer stor forskel mellem løvtræer og nåletræer på grund af løvtræernes meget afgrænsede løvfald. Hos løvtræerne ses tydeligt faldet af knopskæl, der sker lidt tidligere hos bøg end eg. Bøgen taber desuden bladene lidt tidligere end egen. Igennem sommeren falder også løbende en mindre mængde blade, fx efter blæsevejr. Nåletræerne taber deres nåle langt mere jævnt fordelt over året. Dette gælder særligt for sitkagran, mens rødgran har et forhøjet strøfald i april og douglasgran taber størst mængder strø i sensommer og tidligt efterår.
Hvor store mængder af kulstof og kvælstof tilføres skovbunden per år?
Kulstof udgør ca. 50% af tørvægten for strøfaldet, så der tilbageføres årligt 1500-1800 kg kulstof per ha til jorden via strøfald i de fem træarter (tabel 1). I figur 3 er vist et eksempel på strøfaldets betydning for tilbageførsel af kvælstof til jordbunden. Der tilføres årligt mellem 35 (douglasgran) og 55 kg (eg) kvælstof per ha. til jorden. Mere end 80-88% af den totale kvælstof tilførsel med strø sker via blade eller nåle. Kvælstoffet er dog ikke umiddelbart tilgængeligt for optag i træerne, men skal først mineraliseres til nitrat og ammonium af svampe og bakterier. De viste mængder udgør kun det overjordiske bidrag til jordens kulstof- og kvælstofpuljer. Hertil skal lægges det underjordiske bidrag i form af kulstof- og kvælstoftilførsel fra døde rødder.
Konklusion
Undersøgelserne har vist overraskende lille forskel på strøfald mellem både træarter og lokaliteter. Det er altså en ret konstant mængde organisk stof, der tilføres jorden med strø. Dermed er det snarere strøets nedbrydelighed og jordbundens egenskaber end den producerede mængde strø, der bestemmer, hvor meget organisk materiale, der ophobes i det organiske lag. I de samme skovbevoksninger varierede mængden af kulstof således mellem 2 og 20 t/ha i det organiske lag (se Videnblad Skovbrug 3.2-10).
Kilder
Hansen K. (red.) 2003: Næringsstofkredsløb i skove - Ionbalanceprojektet. Forest & Landscape Research nr. 33., ISBN 87-7903-156-0, Skov & Landskab, Hørsholm. 300 pp.
Videnblad nr.: 03.02-17
Forfattere: Lars Vesterdal, Karin Hansen, Per Gundersen, Inger Kappel Schmidt og Lisbeth Sevel.