Dato: 01-09-2008 | Videnblad nr. 03.02-17 Emne: Valg af træart

Strøfald i bevoksninger af fem træarter

Dryssende blade i efterårsskoven eller nedfaldent løv, der skal rives bort fra græsplænen om efteråret – det kalder vi for strøfald. I skoven er strøfald i form af nåle eller blade, grene, blomster og frugter en vigtig bestanddel i næringsstofkredsløbet. I dette Videnblad præsenterer vi resultater for strøfald og dets betydning for tilførsel af kulstof og kvælstof til jorden i bevoksninger af fem træarter på tre skovlokaliteter.

Hvad er strøfald?

Strø udgøres af døde blade eller nåle, kviste, grene, blomster, frugter og knopskæl, der falder af træerne. Den mængde af organisk materiale, der årligt falder af træerne kaldes strøfald. I skoven spiller strøfald en vigtig rolle i det interne næringsstofkredsløb mellem jordbund og træer. Strøfaldet fører næringsstofferne tilbage til jorden, hvor de mineraliseres og igen bliver tilgængelige for planterne. Strøfald tilfører også løbende jorden nyt organisk stof og opretholder dermed jordens kulstoflager.

Hvor har vi målt strøfald?

Tragte til opsamling af strøfald i rødgranbevoksning.
Figur 1. Tragte til opsamling af strøfald i rødgranbevoksning.

I tre af Skov & Landskabs træartsforsøg (plantet 1964/65) er strøfald opsamlet hver måned ved hjælp af tragte (figur 1) og derefter sorteret i forskellige fraktioner (løv, kviste og grene, blomster og frugter samt knopskæl). De tre lokaliteter er Stenholtsvang i Nordsjælland, Katborg Plantage i Vestjylland og Lovrup Skov i Sønderjylland. Der er opsamlet strøfald i fem træarter (bøg, eg, rødgran, sitkagran og douglasgran). Vi viser her data fra årene 1994-1996.

Hvor meget strø falder der?

Der falder i alt godt 3000 kg strø per ha per år, og der er ingen statistisk sikre forskelle på træarternestotale mængde af strø eller mængden af løv (tabel 1). Tabellen viser, at langt den overvejende del af strøfaldet består af løv (75-85%). Løvtræerne taber den største mængde kviste og grene samt knopskæl, mens kun nåletræerne smider blomster og frugter på grund af bevoksningernes relativt unge alder (30-32år). Der er heller ikke statistisk sikker forskel mellem lokaliteterne, men dog en tendens til størst mængde strø på den næringsrige lokalitet Stenholtsvang.

Løv Kviste og grene Blomster og frugter Knopskæl Ialt
Træart
Bøg 2665 (84) 262 (8) 50 (2) 209 (7) 3186
Eg 2566 (77) 595 (18) 53 (2) 130 (4) 3344
Douglasgran 2696 (82) 184 (6) 345 (10) 69 (2) 3294
Rødgran 3117 (84) 149 (4) 380 (10) 60 (2) 3706
Sitkagran 2634 (79) 165 (5) 477 (14) 43 (1) 3328
Lokalitet
Stenholtsvang 2967 (80) 377 (10) 224 (6) 139 (4) 3710
Lovrup Skov 2446 (83) 192 (7) 221 (8) 85 (3) 2946
Katborg Plantage 2793 (81) 243 (7) 337 (10) 82 (2) 3459

Tabel 1. Gennemsnitlig mængde af forskellige strøfaldsfraktioner (kg/ha) indsamlet i de fem forskellige træarter i årene 1994-1996. I parentes vises andelen i % af total mængde strøfald.

Hvornår på året falder der strø af træerne?

Den månedlige indsamling af strø gør det muligt at se på variationen i strøfald hen over året (figur 2). Derer stor forskel mellem løvtræer og nåletræer på grund af løvtræernes meget afgrænsede løvfald. Hos løvtræerne ses tydeligt faldet af knopskæl, der sker lidt tidligere hos bøg end eg. Bøgen taber desuden bladene lidt tidligere end egen. Igennem sommeren falder også løbende en mindre mængde blade, fx efter blæsevejr. Nåletræerne taber deres nåle langt mere jævnt fordelt over året. Dette gælder særligt for sitkagran, mens rødgran har et forhøjet strøfald i april og douglasgran taber størst mængder strø i sensommer og tidligt efterår.

Graf over strø i fem træarter
Figur 2. Den totale mængde strø opsamlet per måned under bøg og eg (venstre figur), rødgran, sitkagran og douglasgran (højre figu r) som gennemsnit af de tre lokaliteter Ulborg, Lindet og Frederiksborg og gennemsnit over årene 1994-96.

Hvor store mængder af kulstof og kvælstof tilføres skovbunden per år?

Graf over årlig tilbageførsel af kvælstof
Figur 3. Den årlige tilbageførsel af kvælstof til jordbunden med strøfald (kg/ha) i de fem træarter i perioden 1994-1996. Gennemsnit for de tre lokaliteter.

Kulstof udgør ca. 50% af tørvægten for strøfaldet, så der tilbageføres årligt 1500-1800 kg kulstof per ha til jorden via strøfald i de fem træarter (tabel 1). I figur 3 er vist et eksempel på strøfaldets betydning for tilbageførsel af kvælstof til jordbunden. Der tilføres årligt mellem 35 (douglasgran) og 55 kg (eg) kvælstof per ha. til jorden. Mere end 80-88% af den totale kvælstof tilførsel med strø sker via blade eller nåle. Kvælstoffet er dog ikke umiddelbart tilgængeligt for optag i træerne, men skal først mineraliseres til nitrat og ammonium af svampe og bakterier. De viste mængder udgør kun det overjordiske bidrag til jordens kulstof- og kvælstofpuljer. Hertil skal lægges det underjordiske bidrag i form af kulstof- og kvælstoftilførsel fra døde rødder.

Konklusion

Undersøgelserne har vist overraskende lille forskel på strøfald mellem både træarter og lokaliteter. Det er altså en ret konstant mængde organisk stof, der tilføres jorden med strø. Dermed er det snarere strøets nedbrydelighed og jordbundens egenskaber end den producerede mængde strø, der bestemmer, hvor meget organisk materiale, der ophobes i det organiske lag. I de samme skovbevoksninger varierede mængden af kulstof således mellem 2 og 20 t/ha i det organiske lag (se Videnblad Skovbrug 3.2-10).

Kilder

Hansen K. (red.) 2003: Næringsstofkredsløb i skove - Ionbalanceprojektet. Forest & Landscape Research nr. 33., ISBN 87-7903-156-0, Skov & Landskab, Hørsholm. 300 pp.



Videnblad nr.: 03.02-17
Forfattere: Lars Vesterdal, Karin Hansen, Per Gundersen, Inger Kappel Schmidt og Lisbeth Sevel.