Dato: 11-12-2010 | Videnblad nr. 06.04-05 Emne: Udkørsel

Anerkendt praksis: Udslæbning og udkørsel

Med udgangspunkt i 'Anerkendt praksis' (AP) gives kvalitetsbeskrivelser af driftstekniske opgaver ved fældning med henblik på udslæbning og udkørsel. Arbejdsbeskrivelse (AB) er tilknyttet som bilag. Vejledning til kvalitets-opfølgning (KO)med tilhørende skema er beskrevet i Videnblad 6.4-6.

Krantraktor med spil og udkørselsvogn. Denne opbygning klarer både kævler og afkortede effekter

Krantraktor med spil og udkørselsvogn. Denne opbygning klarer både kævler og afkortede effekter

Jordkomprimering som følge af kørsel med tunge udkørsels/udslæbningsmaskiner forringer dyrkningsgrundlaget og medfører tilvækstreduktioner. Klare aftaler om arbejdets udførelse og kvalitet er derfor vigtige, hvilket kan opnås med arbejds-beskrivelse (AB) og kvalitetsopfølgning (KO).

Planlægning

I planlægningen bør det besluttes, hvor og hvornår der må køres i bevoksningen, og hvor og hvornår der ikke må køres. Kørespor kan være opmærket i forvejen ved hjælp af sprayfarve, markeringsbånd eller pæle, eller de kan være registreret elektronisk f.eks. med GPS. Der bør ikke køres uden for disse opmærkede spor.

Såfremt ejendommen er certificeret, skal de gældende regler vedr. sporindlægning tjekkes.

Skovningen skal naturligvis være udført således, at det er muligt for maskinerne at nå alle effekterne fra de etablerede kørespor. Kørslen skal i alle tilfælde planlægges, så der køres mindst muligt på arealet, og så kørestrøgene bliver så rette som muligt.
Tilkørsler til hovedspor og bilfast vej skal etableres, så skader på jordbund (sporkørsel) og bevoksning (skrabeskader) bliver så få og små som muligt.

Læggepladser ved bilfast vej placeres, så effekterne kan læsses med kran uden problemer i forhold til nedhængende grene, ledninger o.l.

Videnblad 6.1-1: Metodevalg ved afvikling af overstandere i bøgeselvforyngelse
Videnblad 6.4-4: Kombinerede udslæbnings- og udkørselsmaskiner
Videnblad 6.5-2: Krantraktoren som udslæbnings- og udkørselsmaskine
Videnblad 6.3-19: Indsamling, udkørsel og flishugning af løvtrætoppe
Videnblad 9.3-1: Sådan virker GPS-systemet
Videnblad 9.3-2: Benyttelse af GPS under kronedække
Videnblad 9.3-3: Præcision af håndholdt GPS i skov

Udslæbning

Effekterne bør som hovedregel fattes i rodenden, både for at lette udslæbningen og for at mindske skader på jordbund og blivende bevoksning. Ved udslæbning af store kævler (> 3-4 m3)kan det være hensigtsmæssigt at anvende kævlevogn, både for at lette arbejdet og for at mindske skaderne.

De udslæbte effekter sorteres og placeres ved bilfast vej, så de er lettilgængelige for vognmanden. Kævler skal anbringes, så de let kan opmåles og synes af opkøber.

Videnblad 6.0-3: Slagfaste sikkerheds-ruder til traktorer og skovmaskiner

Udkørsel

Alle effekter skal køres ud. Udkørte effekter sorteres og stables ved bilfast vej, så de er let tilgængelige for vognmanden. Stakkene placeres så vidt muligt på vandret underlag, og hvis det forlanges, på strøer. Stakkenes overflade skal være jævn, og endefladerne mod vejen skal flugte med højst +/- 10 cm afvigelse. Stakkene skal placeres således, at der er fri adgang for opmåling, også på bagsiden af stakkene. 

Udkørsel af afkortede effekter i bøg. Foto: Kjell Suadicani

Udkørsel af afkortede effekter i bøg. Foto: Kjell Suadicani

Skader på bevoksningen

Skader på de blivende træer skal undgås. Det gælder både skader på stamme og roddele. Et træ medregnes som skadet, hvis der er barkskader på stamme eller rødder, som tilsammen er større end 15 cm2 på det enkelte træ. Rodskader, der sidder længere end 50 cm fra stammen, regnes ikke med.

Højst 2 % af de stående træer må have skader forårsaget af udkørsel/udslæbning.

Ved kørsel i bevoksninger med underplantning eller selvforyngelse skal maskinføreren vælge den fremgangsmåde, der giver færrest skader på opvæksten. Ved betydende skader på opvæksten skal der tages kontakt til opdragsgiver, så snart problemet kan erkendes.

Marktryk og køreskader

Strukturskader på jordbunden og skader på bevoksningen skal undgås, hvilket kan opnås på flere måder:

I planlægningen bør det indgå, at der kun må køres på følsomme områder, når forholdene er til det. Det kan f.eks. være i tørre perioder, eller når jorden er frostbunden.

Maskinerne bør være udstyret med hensigtsmæssig hjul- og dækudrustning, som er tilpasset de aktuelle forhold. Det kan være brede dæk, lavt lufttryk i dækkene, hjulbælter o.l.

Maskinføreren bør kende sin maskines aktuelle marktryk og leverandørens anvisninger for hvilke lufttryk, der kan anvendes i de aktuelle dæk, herunder hvor lavt dæktrykket kan være ved terrænkørsel.

Det kan anbefales, at maskinerne udstyres med anlæg, der hurtigt kan regulere lufttrykket i dækkene. På særligt følsomme områder kan det være nødvendigt at anvende særlig udrustning som stålbælter eller kunststof-mokkasinbælter.

Ved passage af vandløb og andre særligt følsomme områder skal der træffes særlige forholdsregler som f.eks. udlægning af hugstaffald, træeffekter, køremåtter eller lignende.

Der må ikke være hjulspor dybere end 10 cm. Undtagelsesvis kan der accepteres spordybder på op til 25 cm over en distance på maks. 5 meter.

Videnblad 6.0-4: Marktryk og køre-skader
Videnblad 6.4-2: Dæktryksregulering

Sportilslutninger

Skader på jordbund og stående træer ved sportilslutning til hovedspor og bilfast vej skal undgås.

Der accepteres normalt en spordybde på op til 25 cm over en distance på 5 meter. Skrabe eller rodskader på træer, der står længere end 5 meter fra sportilslutningen, accepteres ikke.

Ved større opkørsler af veje og stier tages kontakt til opdragsgiver, så snart problemet erkendes.

Særlige hensyn

Kulturminder og andet, der skal tages særlige hensyn til, skal være afmærkede på skovkortene, og det skal være klart for maskinføreren, hvilke forholdsregler han skal træffe, og hvad han særligt skal være opmærksom på. I tvivlstilfælde kontaktes opdragsgiveren.

Videnblad 9.7-2: Nogle karakteristiske, levende fortidsminder
Skov-info Nr.8: Skovdrift og fortidsminder


Oprydning og publikum
Oprydning efter skovning og udkørsel omfatter normalt rydning af veje, spor og stier for hugstaffald. Det sikres, at vandløb er oprensede for effekter og hugstaffald m.m., som kan genere vandløbets funktion. Det sikres også, at beskadigede vildthegn retableres, og at skaden meldes til opdragsgiver.

Alt affald som tom emballage, brugt olie o.a. fjernes efter endt arbejdsoperation og afleveres på de relevante modtagesteder. Spildt olie og drivmidler skal graves op og afleveres på de relevante modtagepladser.

Parterne skal aftale, hvem der leverer og etablerer skiltning og afspærring af veje og stier, og om der skal annonceres i de lokale dagblade forud for arbejdets igangsættelse.



Videnblad nr.: 06.04-05
Forfatter: Frans Theilby