Kronesikring af bevaringsværdige træer

Træejere er ansvarlige for, at deres træer er sikre, og vil derfor normalt fælde træer, som på grund af alder, struktur eller svampeangreb vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko. I særtilfælde kan kravet om sikkerhed dog afvejes mod et træs historiske, arkitektoniske eller æstetiske betydning. Her kan kronesikring overvejes som en mulighed for at forlænge et bevaringsværdigt træs funktionsperiode.

Beskæring, kronesikring – eller begge dele?

Før man beslutter sig for at installere en kronesikring, bør det overvejes, om det ønskede resultat kan opnås ved et beskæringsindgreb, som enten rent fysisk letter vægten af potentielt farlige kronepartier eller retter op på strukturelle mangler og på denne måde reducerer risikoen. Beskæring kan selvfølgelig også gå hånd i hånd med kronesikring – som det er tilfældet for eksemplet vist på figur 1.

Figur 1. Dynamisk kronesikring i samspil med kronesbeskæring af en flerstammet Zelkova i LIFE’s have på Frederiksberg. Foto: Iben M. Thomsen

Beskæring kan være at foretrække når:

• der er tale om yngre træer
• træet ikke har en tilstrækkelig stabil stamme eller gren til fastgørelse af det truede kroneparti eller den farlige gren – for eksempel på grund af råd
• beskæringsindgrebet ikke skader træet eller dets udtryk
• man under alle omstændigheder er nødt til at gennemføre korrigerende beskæringsindgreb.

Figur 2. Forankring af en dynamisk brudsikring med beskyttelsessok mod skureskader på reb og stamme. Foto: Oliver Bühler

Teknisk udvikling

De første eksempler på kronesikring bestod af bolter eller skruer, som blev boret gennem stammer og grene, og der blev brugt forholdsvis uelastiske stålkabler til fastgørelse. Disse materialer har medført en del brud lige over fastgørelsespunktet, da svingende stammer blev stoppet meget brat i deres bevægelser.

Derfor bruges nu til dags oftest reb fremstillet af syntetisk materiale med en veldefineret elasticitet, som med løkker kan fastgøres omkring træstammer uden at påføre sår (figur 2 og 3).

Figur 3. Et dæmpende gummielement sat ind i rebet øger systemets elasticitet. Foto: Oliver Bühler

I helt enkeltstående tilfælde kan en kronesikring med bolte og skruer stadig overvejes – men i de allerfleste tilfælde bør metoder, som ikke påfører træet sår, foretrækkes.

To principper for kronesikring

Der findes to generelle principper for kronesikring – brudsikringer og bæresikringer (figur 4).

Brudsikringer kan forhindre, at der sker brud af kronedele. De bliver ofte indbygget på et horisontalt plan, og alt efter muligheder og behov fastgøres den svage kronedel eller stamme til én eller flere stabile stammer.

Dynamiske brudsikringer kan være med til at forhindre brud af kronepartier ved at reducere svingninger. I og med at mindre udsving tillades, får træet også selv mulighed for at reagere og eventuelt kompensere for struktursvagheder ved egen vækst.

Statiske brudsikringer skal forhindre brud ved at fiksere dele af kronen (f.eks. en tvege som allerede er revnet). Hverken dynamiske eller statiske brudsikringer forhindrer, at kronedele falder til jorden, hvis der alligevel sker et brud.

Bæresikringer skal forhindre, at kronedele falder til jorden også efter et brud – der er her ofte tale om statiske (dvs. ikke elastiske) systemer. En faldende kronedel udvikler kræfter, som kan være op til 25 gange større end dens egenvægt. Selv hvis rebet havde en modsvarende brudstyrke, ville den del af kronen, som rebet er forankret til, næppe kunne holde til disse kræfter og derfor blive revet med ned i faldet.

For at undgå at disse kræfter får lov til at udvikles, skal bæresikringen gribe så tidligt som muligt under faldet. Dette opnås ved en mere vertikal installering af sikringen med stramme reb. Bæresikringer kan også indbygges med det formål at forhindre den tunge grenbasis i at falde til jorden.

Detaljerede informationer om dimensionering af både dynamiske og statiske kronesikringssystemer findes f.eks. i ZTV-Baumpflege.

Figur 4. Principskitse af dynamiske (til venstre) og statiske (i midten) brudsikringer. Til højre vises en bæresikring med en mere vertikal rebføring. De røde pile peger på de problemer, som skaber behov for en kronesikring. (Wessoly 2007)

Kronesikringer skal tilses

Efter installation bør kronesikringen indgå i en kontrolcyklus for farlige træer. Det er især vigtig med jævne mellemrum at tilse materialetilstanden, om der er spænding på tovene, om kronesikringen efter nogle vækstsæsoner stadig sidder i den rigtige højde, om der er tilstrækkelig med tilvækstreserver ved løkkerne, og om der er skuresteder mellem kronesikring og dele af træet.

Kronesikring er blot én af flere muligheder, når en forvaltning skal tage stilling til sikkerheden og håndtering af især ældre træer. Dette Videnblad skal derfor ikke forstås som en anbefaling om at prioritere kronesikringer i disse overvejelser men snarere informere om generelle muligheder og begrænsninger. Og selv om der efterhånden er god og uvildig dokumentation af de moderne systemers duelighed, kan en total sikkerhed aldrig garanteres.

Installering af kronesikring kræver betydelig indsigt i træbiologi og træstatik og bør udføres af professionelle træplejere med særlig erfaring og kundskaber.

Kilder:
Wessolly, L. (2007): Dynamische und statische Kronensicherungen sowie Trag-/Haltesicherungen – Hinweise zum fachgerechten Einabu und zur Kontrolle. Jahrbuch der Baumpflege 2007: 252-265.
ZTV-Baumpflege (2006): Forschungsgesellschaft Landschaftsentwicklung Landschaftsbau. 71 pp. (bestilles på www.fll.de)

Videnblad nr.: 05.01-19
Forfattere: Oliver Bühler, Palle Kristoffersen og Lothar Wessolly