Angreb af Phytophthora-arter

Slægten Phytophthora er et problem i juletræsdyrkningen i USA, og den er også fundet på Abies-arter i Norge. Hidtil er den ikke konstateret på arealer med juletræer eller klippegrønt i Danmark. Bekæmpelse er vanskelig.

I 2004 blev der for første gang registreret symptomer på Phytophthora i bevoksninger med nobilis, nordmannsgran og klippegran (A. lasiocarpa) i det sydlige Norge. I USA ses svampen også på frasergran, shastagran, magnifica og concolor.

I Danmark kendes Phytophthora-slægten fra landbruget som årsag til kartoffelskimmel (P. infestans), fra skovbruget som bøgens kimbladskimmel (P. cactorum), fra frugtavlen som rødmarv i jordbær og hindbær (P. fragariae) og fra prydplanter som f.eks. rhododendron (P. cambivora og den nye P. ramorum).

Figur 1. Norsk nobilis klippebevoksning med døde og svækkede træer. I Danmark ville den første tanke være rodfordærver, men årsagen er her angreb af Phytophthora. Foto: V. Talgø, maj 2004.

Hidtil er Phytophthora ikke erkendt i juletræer og pyntegrønt i Danmark. Det kan dog ikke afvises, at sygdommen er latent til stede i jorden eller på planterne. Danske dyrkere og planteskoler bør derfor være opmærksomme på sygdommen.

Rodråd

Som regel fører et angreb af Phytophthora til, at rødderne og rodhalsen visner hen. På nogle planter når infektionen ikke op i rodhalsen, og kun de finere rødder rådner bort. Sådanne planter tørrer sjældent ud, men udvikler sig dårligt.

Hvis planterne har været gødsket og vandet tilstrækkeligt i planteskolen, vil de se friske ud, selv om store dele af rodnettet er ødelagt. Det gør det vanskeligere at sortere syge planter fra, før de bliver solgt videre. Her vil man først se skaden, når kulturen er anlagt.

Symptomer

Figur 2. Et typisk symptom ved angreb af Phytophthora er »flagging«, hvor de nederste grene rødfarves. Foto: V. Talgø.

Dårlig vækst, lyse træer (figur 1) og pludselig visnen under rødfarvning er såkaldte uspecifikke symptomer, der også ses ved angreb af rodpatogener som rodfordærver og honningsvamp (se Videnblad nr. 5.6-4). De viser blot, at der er noget galt i rodsystemet. For at klarlægge årsagen må man se nærmere på planterne.

Figur 3. Angreb af Phytophthora fører til en rødbrun misfarvning under barken, her på nobilis. Der er en skarp skillelinie mellem friskt og sygt væv. Foto: V. Talgø, maj 2004.

Ved et angreb af Phytophthora er det almindeligt, at en eller flere af de nederste grene bliver misfarvede før resten af træet. I USA bliver det kaldt for, at træet viser flag, »flagging« (figur 2). Det giver producenten mulighed for at fjerne de inficerede træer på et tidligt tidspunkt.

På angrebne træer finder man ofte en misfarvning lige under barken, som tegn på at bark og kambium er dødt. Farvetegningen optræder typisk omkring rodhalsen, men det misfarvede område kan strække sig ganske langt op ad stammen. Det døde område har en karakteristisk rødbrun farve, som skiller sig ud fra det lyse, friske og sunde væv (figur 3).
Denne misfarvning ses normalt ikke ved angreb af rodfordærver og honningsvamp. Her vil der i stedet være små frugtlegemer nær rodhalsen (rodfordærver) eller hvide mycelfaner under barken (honningsvamp). Den endelige diagnose af Phytophthora-angreb vil dog som regel kræve brug af en særlig test eller isolation af patogenet i et laboratorium.

Arter og spredning

Ved at isolere patogenet fra rødderne på de angrebne planter i Norge blev det bevist, at Phytophthora var årsagen til de erkendte skader. Der findes imidlertid mange forskellige arter af Phytophthora, og først senere blev det fastslået, at der var tale om P. inundata på nordmannsgran, P. cambivora på nobilis og P. megasperma på klippegran.

Alle jordlevende Phytophthora-arter har samme biologi, som er beskrevet i Videnblad nr. 5.6-8. Hvilesporerne kan spredes med jord, der hænger fast på f.eks. maskiner, redskaber og fodtøj. Zoosporer, som ses under fugtige forhold, kan selv svømme eller bliver flyttet passivt med dræn- eller overfladevand. Desuden kan svampen spredes via inficeret plantemateriale.

Forebyggelse

Figur 4. Nordmannsgraner, som døde ca. et år efter plantning. Årsag var angreb af Phytophthora. Arealet var næringsfattigt og dårligt drænet. Foto: V. Talgø, maj 2004.

Da hvilesporerne kan overleve mange år i jorden uden en værtsplante, er det svært at blive Phytophthora kvit, hvis den først er kommet ind på et areal. Derfor bør man først og fremmest undgå at få indbragt eller spredt svampen.

For at forebygge angreb er det vigtigt at anvende plantemateriale, som ikke er smittet. Hvis planternes rodsystem og især finrødderne ser dårlige ud, bør det give anledning til nærmere undersøgelse. Finrødder kan være ødelagt af andre årsager, men så vil der ikke være de karakteristiske brune misfarvninger i rodhalsen.

Har man inficerede områder i nærheden, er det vigtigt at være meget omhyggelig med renholdelse af maskiner og redskaber for ikke at sprede Phytophthora mellem forskellige kulturer – eller måske endda ejendomme.

Bekæmpelse

Som ægsporesvamp adskiller Phytophthora sig fra normale svampe og regnes ikke længere som en svamp. Af samme grund er det kun få svampemidler, som overhovedet har nogen virkning overfor Phytophthora. I Norge har der indtil videre været godkendte fungicider baseret på mancozeb og fosetyl-Al (Aliette). Ingen af dem kan fuldstændigt bekæmpe Phytophthora i Abies, og desuden er de på vej ud.

Virkningstiden for begge midler er under norske forhold knapt 2 måneder. Af den grund synes det at være nødvendigt at sprøjte 2-3 gange i løbet af en vækstsæson, hvis arealet er blevet smittet. Det er arbejdskr歭vende og dyrt, og der er ingen garanti for, at sprøjtningerne har tilstrækkelig effekt.

Ingen af de to midler eller for den sags skyld andre svampemidler er godkendt til brug i juletræer og pyntegrønt i Danmark (Miljøstyrelsen 2005). Phytophthora kan derfor ikke bekæmpes med sprøjtemidler i nordmannsgran og nobilis kulturer.

I Danmark bruges Aliette og Previcur (propamocarb) mod Phytophthora-arter i produktion af prydplanter, dvs. i planteskoler. Faktisk er Aliette kun godkendt til Peronospora svampearter i planteskoler, men der arbejdes på en udvidelse. Mancozebmidlet Dithane NT er også godkendt til bekæmpelse af svampesygdomme i prydplanter. Det er dog tvivlsomt, om nordmannsgran og nobilis i planteskoler kan falde ind under den betegnelse.

I USA er anbefalingen at fjerne og brænde de inficerede planter og ikke plante samme art på arealet igen. Der har været forsøg med forskellige svampemidler med varierende succes.

Betydning i Danmark

Det kan diskuteres, om Phytophthora vil få betydning i juletræer og klippegrønt i Danmark. Måske findes de forskellige arter allerede i planteskoler og kulturer uden at gøre den store skade. Dette kan skyldes, at vi ikke har samme nedbørsmængder som i det vestlige USA og Norge, eller at vi har få problemer med dræning. Desuden anvender vi fortrinsvis nordmannsgran, som i USA faktisk anbefales som velegnet på arealer med Phytophthora-problemer, pga. høj resistens. Måske gør en kombination af disse og andre faktorer, at vi ikke hører om Phytophthora-angreb fra danske dyrkere. Men det kan også være fordi vi ikke er opmærksomme og tilskriver de døde planter andre årsager.

Venche Talgø, Arne Stensvand, Maria Herrero (Planteforsk)
Terje Pundsnes (Pyntegrøntringen)
Iben M. Thomsen

Onlineversion opdateret juli 2021.

Kilder:

Miljøstyrelsen 2005: Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler. www.mst.dk > Kemikalier > Plantebeskyttelsesmidler. Opdateret 10/06/05.
Talgø, V.; Stensvand, A.; Herrero, M.; Pundsnes, T. 2004:Store skadar av algesoppen Phytophtora i edelgran. Gartneryrket 7: 22-23.
Talgø, V.; Stensvand, A.; Herrero, M.; Pundsnes, T. 2005: Svampen Phytophthora i pyntegrønt. Nåledrys 53: 16-18

Videnblad nr.: 05.06-14
Forfattere: Venche Talgø, Arne Stensvand, Maria Herrero, Terje Pundsnes og Iben M. Thomsen