Dato: 01-11-2007 | Videnblad nr. 05.07-12 Emne: Konvertering til naturnærdrift

Konvertering af bøg: Forceret strukturhugst

Videnbladet omhandler en konkret hugstmodel til konvertering af bøgebevoksninger til naturnær drift. Modellen er primært møntet på bevoksninger, hvor andre grunde end rent økonomiske er fremherskende, og hvor man ønsker en forceret foryngelse og strukturudvikling.

Formål

Den forcerede strukturhugst har til formål at forcere strukturudviklingen i ensaldrende bøgebevoksninger ved at hugge »huller« i ikke hugstmodne bevoksninger, hvor f.eks. 20% af arealet »afdrives« før optimal omdrift for at gøre plads for tidlig naturlig foryngelse eller indplantning. Behandlingsmodellen kompromitterer således en del af produktionen i den eksisterende bevoksning og skal betragtes som en undtagelse.

Metode

Den første hugst vil ofte være en indlæggelse af permanente kørespor. Hvor udgangspunktet udgøres af en ensartet naturlig foryngelse, kan sporene passende indlægges med en grenknuser mv.

Tyndingshugster, der indledes, når der kan opnås et positivt økonomisk afkast, f.eks. gennem selvskovere, fokuserer på hugst af krukker samt hugst for eventuel indblanding. Principperne bag de første hugstindgreb minder om den traditionelle hugst i bøg, men der fokuseres naturligvis mere på evt. indblanding, og ethvert udtag af undertrykte træer undgås for at bevare en vital underetage.

Når træerne har opnået en tilfredsstillende renbul, etableres der ca. to huller pr. ha - hvert med et areal på ca. 0,1 ha. Hullerne placeres i områder af bevoksningen med ringe kvalitet for at minimere det økonomiske tab ved den tidlige afvikling, og i de dannede huller kan der indplantes indblandingsarter i henhold til ønsket skovudviklingstype (f.eks. ask, ær mv.). I den resterende del af bevoksningen hugges fortsat fra oven, hvor det er de største træer af den dårligste kvalitet, som hugges først. Hugsterne koncentreres omkring fjernelsen af de ringeste kvaliteter uanset deres placering og gennemføres efter samme princip som ved »Kvalitativ gruppehugst« (Videnblad 5.7-11).

Træernes fordeling på arealet tages således ikke i betragtning, og filosofien er, at grupper af træer i god kvalitet alle bør nå måldiameteren og dermed den højeste pris. Grupper af dårlig kvalitet vil modsætningsvist blive hugget tidligt, og dermed skabes der yderligere lysninger i bevoksningen, hvor der kan opstå foryngelse.

Bevoksningen afvikles gradvis ved måldiameterhugst. En forudsætning for behandlingsmodellen er, at træerne opretholder deres kvalitet, fra hugsten påbegyndes, til træerne er afviklet.

Kulturmodel

Den anførte hugst skaber mulighed for tidlig indplantning af indblandingsarter i grupper samt optimale forudsætninger for udnyttelse af den naturlige foryngelse. Afhængig af tilstræbt skovudviklingstype og lokalitet kan følgende kulturmodeller finde anvendelse:

  • Naturlig foryngelse af bøg og gruppevis indplantning af ask, evt. ær (se Videnblad 5.7.22)
  • Naturlig foryngelse af bøg og gruppevis indplantning af nåletræ (se Videnblad 5.7.23)

Modelkørsel og bevoksningssimulation

Den følgende illustration viser modelkørslen for konverteringsmodellen gennemført med enkelttræ-simulationsprogramet SILVAdk baseret på en 54-årig bøgebevoksning i Grib Skov (bonitet 2). Målet er her eksempelvis en konvertering til skovudviklingstype 12 - Bøg med ask og ær. Programmet er kombineret med et illustrationsprogram, hvor udvalgte transekter »tegnes« ud fra et billedarkiv med enkelttræer (Anders Busse Nielsen).

Eksempel på konvertering af en bøgebevoksning
Eksempel på konvertering af en bøgebevoksning

Kilder:

J. Bo Larsen (red.) 2005: Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90: 1-400.



Videnblad nr.: 05.07-12
Forfatter: J. Bo Larsen