Egens sundhed i Danmark

Figur 1. Gennemsnitligt bladtab og andel skadede egetræer i Danmark fra 1989-2012, samt for hele Europa 1992-2011. Jo større bladtab, des dårligere sundhedstilstand. Bladtabet i eg er særligt påvirket af forårsafløvninger pga. insektangreb (som i 1990-91 og 1996-97, samt i 2012). Tørke kan også have betydning, f.eks. ses en flerårig effekt af en hedebølge i 2003 i det europæiske gennemsnit. I Danmark fik sommertørke i 1992 mange ege til at smide store mængder kviste. Dette skete efter overvågningen og er derfor først registreret året efter. Desuden var der i 1993-94 dårligt udspring i eg, årsagen er ukendt, men måske var det en kombination af klima og insekter. Europæiske data er venligst udlånt af ICP-Forests via FutMon-samarbejdet.

Udover bøg er eg den vigtigste løvtræart i Danmark, både i relation til skovbrug og natur, og arten anses normalt som robust. Skovovervågningens resultater kan give et billede af den overordnede sundhed, herunder hvilke faktorer der påvirker egens vitalitet. Men det er vigtigt at huske, at den anvendte metode med vurdering af kronernes bladfylde (se boks) har visse begrænsninger.

Bladtab og skade

I Europa har bladtabet i eg ligget nogenlunde konstant omkring 25 %, bortset fra de første år af overvågningens historie (figur 1). I Danmark ses meget stor variation i egens gennemsnitlige bladtab. Gennemsnittet lå lidt over det europæiske indtil 1999, men herefter har værdien ligget lavere.

Indberetninger fra statsskovene og observationer i langsigtede hugstforsøg har fulgt den samme tendens med generelt god sundhed i eg de seneste år. Alle overvågningsdata peger på, at den væsentligste faktor for nedsat vitalitet hos eg er forårsafløvninger forårsaget af sommerfuglelarver.

Afløvninger

Omfattende afløvninger af eg finder sted med jævne mellemrum. I de sidste 50 år har der været mindst fem episoder (Bejer 1989). Den seneste forekom i 1996-97, men lokale angreb er set i 1998-99 samt i 2003- 04 og 2012. Skadevolderen er især lille frostmåler (Operophtera brumata), samt andre sommerfuglearter (se Videnblad 8.10-21).

Afløvninger medfører en alvorlig svækkelse af de ramte ege, der forbruger energi på at sætte sommerskud som erstatning for den tabte bladmasse. Sommerskuddene angribes hyppigt af egemeldug (Micro-sphaera alphitoides), hvilket giver yderligere tab af energi.

En væsentlig følge af afløvning er tilvæksttab i angrebsårene, samt døde træer 2-5 år efter pga. angreb af honningsvamp. F.eks. angiver Boas (1923) en halvering af både årsskuddenes længde og diametertilvæksten ved kraftige angreb. Afløvede træer havde meget smalle årringe i 1996 og 1997.

De fleste træer, som døde nogle år efter afløvningerne i 1996-97, var angrebet i bark og vækstlag (kambium) af honningsvamp (se også Videnblad 8.7-24). Desuden forekom barkbiller, som dog regnes for helt sekundære. Specielt bevoksninger, som var svagt huggede, blev hårdt skadet af det efterfølgende honningsvampangreb (figur 2).

Sommertørke

Langvarig tørke kan påvirke ege trods deres dybtgående rodnet.

Sammenhængen mellem nedbør i vækstsæsonen og bladtab er signifikant, men dog ikke så tydelig som for bøg (se Videnblad 8.0-8). I 1992 kastede mange egetræer en hel del skud i sensommeren efter en flere uger lang tørkeperiode, hvilket blev synligt i bladtabscoren for 1993. I de seneste 10 år har sensommertørke i 2002, 2003 og 2006 øget egenes bladtab, i Europa endda yderligere forværret af en hedebølge i 2003.

Betydningen af tørke er størst, hvis der er stor konkurrence om vandet. I flere af de langsigtede hugstforsøg er det tydeligt, at de utyndede A-parceller har stor dødelighed i tørkeperioder. Svagt huggede bevoksninger kan imidlertid også få problemer (figur 2)

Figur 2 Udviklingen i antal døde træer i egehugstforsøget RA i Grib Skov (Naturstyrelsen Nordsjælland), angivet som procent døde træer pr hektar. Mortaliteten registreres ikke hvert år, men som et samlet antal for perioden siden sidste hugst. Bemærk at periodernes længde øges med alderen. På grund af selvtynding har de utyndede parceller (A-hugst) som forventet flest døde træer, startende i 1960 hvor træerne var 16 år gamle. I de tyndede parceller er døde træer først registreret særskilt fra 1973. Episoder med sommertørke og afløvninger fra 1958-2006 ses over kurvene. Kombinationen af tørke og afløvninger fra midten af 1970’erne til starten af 1980’erne ramte de svagt huggede bevoksninger hårdt. Af de døde træer i 2001 var over halvdelen angrebet af honningsvamp, formentlig en følgeskade til afløvninger i 1996-97. Til gengæld var der ikke nogen særlig afgang af træer i den efterfølgende periode, trods episoder med tørke og afløvning.

"Oak decline"

I Syd- og Mellemeuropa optræder den såkaldte "oak decline", som bedst kan oversættes som "langsom egedød". Dette syndrom er karakteriseret ved en tyndløvet krone, små og gule blade, visne grene og en generel mistrivelighed. Egene svækkes typisk over en periode på 10-15 år.

Mulige medvirkende faktorer er angreb på rødderne af Phytophthora-arter og svampen Collybia fuscipes, samt forekomst af egepragtbillen (Agrilus biguttatus), der fornylig er konstateret i Danmark. Den endelige årsagssammenhæng er ikke afklaret. I Danmark er der ikke konstateret "oak decline", og sundhedsproblemer i eg skyldes andre faktorer.

Eg i overvågningspunkt med 170-årig bøg og eg i Nordsjælland, hvor der har været udført bladtabsvurdering hvert år siden 1989. Træet var svækket men med en rimelig sundhed (i gns 30 % bladtab) indtil 1996-97, hvor eg led kraftigt under afløvning af insekter om foråret. Efterfølgende har træet haft en ringe sundhed, og i 2003 hvor foto er taget vurderes det, at 70 % af den primære bladmasse mangler. Egen har forsøgt at kompensere ved dannelse af vanris, men disse tæller ikke umiddelbart i vurdering af kronefylde. Træet er stadig i live i 2012, men har nu kun 10% blade.

Konklusion

Eg betragtes generelt som en sund og stabil hjemmehørende træart, der kan overvinde skader, som gør det af med andre træarter. Bøg og rødgran tåler f.eks. afløvninger ret dårligt, mens egen har evne til at gendanne kronen med sommerskud. Erfaringerne viser da også, at de fleste ege restituerer sig efter år med tørke eller afløvninger.

En vigtig forudsætning er dog, at træerne som udgangspunkt er sunde og vækstkraftige. Derfor har træer med opknebne kroner og skader efter skovning og kørsel i bevoksningerne ringere chance for at genvinde sundheden, især hvis voksestedet er på grundvandsnære jorde.

Litteratur

Bejer, B. 1989: Forstzoologi I. Forstentomologi. DSR Forlag. 119 sider.
Boas, J.E.V. 1923: Dansk Forstzoologi. Nordisk Forlag. 761 sider.
Fog, O. 1976: Tørkeskader i skovene. Skoven 8(9): 187.

Videnbladet er udgivet som en del af det fælles europæiske FutMonprojekt finansieret af Life+.

Videnblad nr.: 08.00-07
Forfattere: Iben M. Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen