Skovsundhedsovervågning i Danmark
En systematisk overvågning af skovenes sundhed i Europa og Nordamerika begyndte som en reaktion på bekymring over nedsat vitalitet og skader på især nåletræer, men også løvtræer, som en mulig følge af luftforurening og forsuring. Efter 25 års monitering af skovenes tilstand har vi nu et glimrende grundlag for at diskutere faktorer af betydning for skovsundheden, herunder også de forventede klimaændringer.
Overvågningen var en del af et internationalt samarbejde i FN-regi indenfor konventionen om langtransporteret, grænseoverskridende luftforurening (CLRTAP), herunder "Det internationale samarbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforurenings indvirkning på skov" (ICP Forests). Finansiering af skovsundhedsmonitering har dels været gennem nationale midler, dels via EU-støttede projekter, senest via LIFE+ FutMon projektet, som udløb i 2011.
Skovovervågning i Danmark
I Danmark begyndte den systematiske overvågning i 1984 med bevoksningsvise vurderinger af sundheden i statsskovene. Indberetningerne fra distrikterne blev suppleret med besigtigelser, hvor et hold af forskere rejste rundt og besøgte skadede bevoksninger for om muligt at fastlægge årsagen.
Den fælleseuropæiske skovovervågning var baseret på en række punkter beliggende i skæringspunkterne af et 16 x 16 km net, som blev udlagt systematisk over Vest-, Central- og Østeuropa. I Danmark blev der udpeget 21 punkter i nettet i 1987.
I lighed med en række andre lande udlagde Danmark i 1989 supplerende nationale overvågningsfelter for at få en mere sikker vurdering af skovenes sundhedstilstand på nationalt niveau. De supplerende DK-felter lå oprindeligt i skæringspunkterne af et 7 x 7 km net, kaldet nitratnettet.
Alle de bedømte træer på EU-punkterne indgik i den ekstensive opgørelse af skovsundheden, også kaldet Level I. Desuden vurderes nåle-/bladtabet også på en række intensive overvågningsfelter (Level II). Den intensive overvågning omfatter klimamålinger, kemisk analyse af nedbør, jord, jordvæske og plantemateriale samt bestemmelse af biodiversiteten, plantetilvæksten, træernes sundhedstilstand og fænologiske parametre såsom udspring, frugtsætning og løvfald.
Danmarks Skovstatistik
I 2002 blev Danmarks Skovstatistik oprettet som stikprøvebaseret dataindsamling til afløsning af den tidligere spørgeskemametode. Skovstatistikkens prøveflader ligger i et 2 x 2 km netværk, og 20 % af dem bliver besøgt hvert år. Et antal af prøvefladerne er permanente og bliver således genbesøgt hvert femte år.
Skovstatistikken giver mulighed for at udføre skovsundhedsovervågning på et mere fintmasket net end de oprindelige overvågningsfelter. I første omgang blev der startet med rødgran, eg og bøg, men fra 2008 kom flere træarter med. Siden 2010 har Danmarks Skovstatistik været den væsentligste kilde til information om skovenes sundhedstilstand.
Resultaterne af overvågningen suppleres med indberetninger fra Naturstyrelsens enheder om træarternes generelle sundhedstilstand, fortrinsvis i egne bevoksninger. Desuden anvendes data fra langsigtede forsøg, fra specifikke projekter, fx monitering af typograf, samt viden indsamlet i forbindelse med forespørgsler og besigtigelser af skader på træer.
Monitering af nåle-/bladtab i kombination med de øvrige oplysninger gør det muligt at give pålidelige vurderinger af skovsundheden for de vigtigste træarter i Danmark. Resultatet indgår også i den overordnede vurdering af skovenes tilstand, men det er vigtigt at skelne mellem de to typer af bedømmelse.
Natura 2000 og vurdering af skov-tilstand / natur-tilstand handler om, hvorvidt naturtyper som bøgeskov, egekrat, askemose osv. er i gunstig bevaringsstatus, inkl. de øvrige planter og dyr der indgår i de pågældende økosystemer. Skovsundhedsovervågningen handler først og fremmest om træernes sundhed, og der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem god skovsundhed og gunstig tilstand.
Metode
Bedømmelsen af nåle- eller bladtab er visuel og derfor i nogen grad subjektiv. Baggrunden for den valgte metode er, at den er enkel og relativ billig, og at tab af nåle eller blade anses for et simpelt udtryk for træernes sundhedstilstand.
Træernes kronefylde vurderes dels ud fra referencebilleder, dels i forhold til et imaginært fuldt beløvet referencetræ med samme alder på den pågældende lokalitet. Nåle-/bladtabet registreres på en procentskala med spring på 5 procent. 100 % svarer til, at træet er dødt, og 0 % til at træet er fuldt beløvet. Træer i klasserne 2-3 (26-99 % nåle-/bladtab) betragtes som skadede, mens klasse 4 består af helt døde træer (tabel 1). Et nåle-/bladtab på 10-25 % regnes som varsel om begyndende skade eller nedsat vitalitet.
Tabel 1 Det procentvise nåle-/bladtab relateret til tabsklasse og sundhedsvurdering. Træer med et nåle-/bladtab på op til 25% (klasse 0-1) betragtes som ikke-skadede, idet dette tab skønnes at ligge indenfor rammerne af træernes naturlige variation i benåling/beløvning. Nåle-/bladtab på mellem 10 og 25% (klasse 1) er dog et advarselssignal om begyndende skade. Klasse 1 kan dog også indeholde træer, som tidligere har været mere skadede, men nu har en forbedret sundhed.
Tabs-klasse |
Nåle-/bladtabs-procent |
Sundhedsvurdering |
0 |
0-10 |
Sund |
1 |
11-25 |
Begyndende skade / svækkelse |
2 |
26-60 |
Skadet / svækket |
3 |
61-99 |
Stærkt skadet / svækket |
4 |
100 |
Død |
Årsager til nåle-/bladtab
Nåle-/bladtab er et symptom, der kan have mange årsager, som f.eks. svampe- og insektangreb, klimapåvirkninger, næringsstofstatus, jordbundsforhold, skader fra skovdrift og luftforurening. Ofte kan årsagen erkendes, hvis der er entydige symptomer på f.eks. insektangreb.
I den danske skovovervågning er der i alle årene registeret angreb af f.eks. bøgelopper, sitkabladlus og afløvning af eg pga. frostmåler og andre sommerfuglelarver. Desuden er der registreret frugtsætning i bøg samt hos andre træarter, hvis omfanget har været stort.
Sammenligning i Europa
Der er metodefælleskab mellem de enkelte lande i den europæiske skovsundhedsovervågning. Men hvert land vil naturligt have forskelligt referenceniveau ved bestemmelse af nåle-/bladtab. Niveauet afhænger af, hvad der forventes at være normalt i det pågældende land. Resultaterne er påvirket af f.eks. artssammensætning, voksested, klima-forhold og skovdrift. Disse forskelle vanskeliggør en sammenligning af resultaterne mellem de forskellige lande. Ændringer i nåle-/bladtab over en tidsperiode har derimod en højere grad af sammenlignelighed landene imellem.
Sanasilva 1986: Kronenbilder – mit Nadel- und Blattverlustprozenten. Ed. Bosshard, W. Birmensdorf. 98 sider.
Videnblad nr.: 08.00-03
Forfattere: Iben M. Thomsen, Lars Vesterdal, Morten Ingerslev og Vivian Kvist Johannsen
Login
Videnblad 08.00-03
Hent videnbladet som pdf (1130 KB)