Bøgens sundhed i Danmark

Den langsigtede overvågning af bøg i perioden 1989-2012 viste, at bøgen har haft en varierende sundhed. I de seneste år har bladtab ligget på et lavt niveau. Bøgens sundhed i Danmark påvirkes af forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste synes at være sommertørke og oldensætning.

Graf over gennemsnitligt bladtab og andel skadede bøgetræer i Danmark fra 1989-2012, samt for hele Europa 1992-2011. Jo større bladtab, des dårligere sundhedstilstand. I Danmark optrådte den dårligste sundhed for bøg i 1995, som var midt i en periode med tørre somre og desuden var et stort oldenår. I 1991 forekom vindskader pga. blæst i maj lige efter udspring, og i 1998 var der kraftigt angreb af bøgelopper. Bemærk den bratte stigning i det europæiske bladtab i 2004, som skyldes den omfattende hedebølge, der ramte det meste af Europa i 2003, hvilket svækkede bøgene i Syd- og Midteuropa. De varme og tørre sensomre i 2002 og 2003, kombineret med oldenår i 2002, gav også let forøget bladtab samt en øget andel skadede træer i Danmark. Europæiske data er venligst udlånt af ICP-Forests via FutMon-samarbejdet. — Figur 1. Gennemsnitligt bladtab og andel skadede bøgetræer i Danmark fra 1989-2012, samt for hele Europa 1992-2011. Jo større bladtab, des dårligere sundhedstilstand. I Danmark optrådte den dårligste sundhed for bøg i 1995, som var midt i en periode med tørre somre og desuden var et stort oldenår. I 1991 forekom vindskader pga. blæst i maj lige efter udspring, og i 1998 var der kraftigt angreb af bøgelopper. Bemærk den bratte stigning i det europæiske bladtab i 2004, som skyldes den omfattende hedebølge, der ramte det meste af Europa i 2003, hvilket svækkede bøgene i Syd- og Midteuropa. De varme og tørre sensomre i 2002 og 2003, kombineret med oldenår i 2002, gav også let forøget bladtab samt en øget andel skadede træer i Danmark. Europæiske data er venligst udlånt af ICP-Forests via FutMon-samarbejdet.

Bøg er både skovbrugs- og publikumsmæssigt det vigtigste løvtræ i Danmark (se Videnblad 3.2-22). En nedsat sundhed i bøg eller åbenlyse skader på bøgeskoven vil derfor altid vække bekymring. Skovovervågningens resultater kan give et billede af den overordnede sundhed, herunder hvilke årsager som udløser en nedsat vitalitet. Men det er vigtigt at huske, at den anvendte metode med vurdering af kronernes bladfylde (se boks i Videnblad 8.0- 7) har visse begrænsninger.

Overvågning før og nu

Iagttagelser af bøgens sundhed er ikke begrænset til den nuværende skovsundhedsovervågning. I 1960’erne forekom udbredt slimflåd og angreb af bøgeskjoldlus (Cryptococcus fagisuga). Desuden gjorde oktoberstormen i 1967 stor skade på bøgebevoksninger. Skader i 1970’erne blev dengang betragtet som forårsaget af tørkesomrene 1975-76 efterfulgt af bøgeskjoldlus. I sidste halvdel af 1980’erne var der igen problemer med bøg, her blev fremhævet forsumpning og andre forstyrrelser af vandbalancen, samt angreb af bøgelopper (Rhynchaenus fagi) og bøgeskjoldlus.

Bladtab og skade

I Europa har bladtabet i bøg ligget nogenlunde konstant omkring 20 %, stigende til 25 % i år med problemer. Det er værd at bemærke, at grænsen for, hvornår bøg anses som skadet, er ved bladtab på over 25 %. I Danmark ses store variationer i bøgens gennemsnitlige bladtab, som lå over gennemsnittet for hele Europa i de fleste af årene fra 1989- 1998 (figur 1). Fra 1999 blev der observeret en markant forbedring af bøgens sundhed, så det gennemsnitlige danske bladtab for bøg nu ligger langt under det europæiske.

Indberetninger fra statsskovene har fulgt den samme tendens med generelt god sundhed i bøg de seneste år. Efter sommertørken i 1995 og orkanen i 1999 havde mange ældre bevoksninger udtalt toptørre, herunder især overstandere på foryngelsesarealer.

Olden

Frugtsætning i bøg bestemmes af vejret i den periode, hvor træerne danner næste års knopper. Hvis det er varmt og solrigt omkring juni, laver bøgen blomsterknopper i stedet for bladknopper på en større eller mindre andel af kvistene. Året efter bruger træet en stor del af sin energi på at danne frøene. Dette kan ofte ses på diametertilvæksten, altså årringens bredde.

Der er nu 3-4 år mellem frøår for bøg, hvor der tidligere var et betydeligt længere interval.

Oldensætning påvirker sundhedsvurderingen på to måder. Dels giver de færre blade en tyndere krone, og dels kan træerne svækkes generelt, når de har brugt energi på frugtsætning. I de fleste år med omfattende frugtsætning i bøg, er bladtabsprocenten højere end året før.

Sommertørke

Langvarig tørke i vækstsæsonen kan påvirke bøgens sundhed, mens høj nedbør synes at hænge sammen med god bladfylde (figur 2 og 3). Hvis man ser på samlet regnmængde fra maj til august, havde 1995 den mindste nedbør i overvågningens historie. Dette år, som samtidigt var et stort oldenår, tegner sig også for den højeste bladtabsprocent og de fleste skadede træer (figur 1).

Graf over bladtab for bøg og nedbør i vækstsæsonen. — igur 2. Gennemsnitligt bladtab for bøg i Danmark og nedbør i vækstsæsonen. Mængden af regn i maj-august varierer selvfølgelig fra år til år, men tendensen er klart en stigende nedbør i løbet af overvågningsperioden. Dette afspejler sig også i nedbørsnormal for de fire månder, som er på 236 mm regn for 1961-90, men på 290 mm regn for 1991-2010. Samtidig med den øgede nedbør falder bøgens gennemsnitlige bladtab, og korrelationen mellem de to faktorer er statistisk signifikant, se også figur 3.

Især i den sydøstlige del af landet blev der noteret stort bladtab i bøg samt efterfølgende betydelige misfarvning af veddet i stammerne, såkaldte "brune fregner". På fladgrundede jorde er der observeret en langsigtet negativ virkning på bøgens bladfylde i mere end 10 år efter sommertørken 1995.

De to vådeste år hidtil var 2007 og 2011, der begge har lave bladtab. Imidlertid var disse somre så nedbørsrige, at det faktisk gav problemer på jorde med dårlig dræning, idet bøgen er følsom overfor høj vandstand og deraf følgende iltmangel for rødderne.

Graf over sammenhæng mellem gennemsnitligt bladtab og nedbør i vækstsæsonen for Danmark — Figur 3. Sammenhæng mellem gennemsnitligt bladtab og nedbør i vækstsæsonen for Danmark, se også figur 2. En statistisk analyse viser, at der er en meget sikker korrelation mellem nedbørsmængde og bladtab (P< 0,001). De fire røde cirkler markerer store oldenår (1992, 1995, 1998 og 2002), hvor bladtabet er forhøjet. Den blå cirkel viser 1991, hvor kraftig blæst kort efter udspring gav bladskader på bøg. En tilsvarende majstorm ramte bøg i 1986, og i begge år blev de røde bladrande fejlagtigt tilskrevet luftforurening (Koch, 1991). Eksemplet viser, hvor vigtigt det er med en korrekt diagnose af årsagssammenhænge. Vurdering af oldenår er baseret på NaturErhvervstyrelsens registeringer af høst fra kårede bevoksninger.

Europæisk hedebølge 2003

Danmark slap næsten for den hedebølge og langvarige tørke, som ramte resten af Europa i 2003. Med temperaturer op til 40ºC og en stærk vandmangel i jorden allerede fra vinteren forud, gav sommeren 2003 det mest ekstreme tørkestress hos skovene nogensinde. Situationen gav anledning til en særlig konference, hvor fænomenet blev belyst. Som forventet så man i 2004 et højere bladtab hos de overvågede bøge i Europa.

Konklusion

I øjeblikket må bøgens sundhed generelt betegnes som yderst tilfredsstillende. Selvom dette skulle ændre sig, bør det ikke give anledning til "katastrofestemning". Set i et længere perspektiv er det åbenbart ikke unormalt med en vekslende sundhedstilstand hos bøg. Selvom enkelte træer forbliver permanent svækkede eller dør, så synes bøgen som helhed at være i stand til at overvinde år med bladtab og dårlig sundhed.

Litteratur

FutMon logo

Bejer, B. 1989: Skovbrugets skadedyr 1988. Skoven 21(1): 14-15.
Bejer, B. 1990: Skovbrugets skadedyr 1989. Skoven 22(1): 40-41.
Harding, S. 1991: Skovbrugets skadedyr 1990. Skoven 23(2): 88-89.
Koch, J. 1991: Røde bøge – hvorfor? Skoven 23(11): 458-459.
Jørgensen, B.B. & Skovsgaard, J.P. 1995: Sommertørkens virkning på bøg. Skoven 27(9): 327-329.
Yde-Andersen, 1988: Bøgeskovens sundhed. Skoven 20(4): 138-139.

Videnbladet er udgivet som en del af det fælles europæiske FutMonprojekt finansieret af Life+.

Videnblad nr.: 08.00-08
Forfattere: Iben M. Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen