Asiatisk træbuk og citrustræbuk II

International handel med og transport af planter til udplantning anses for den væsentligste introduktionsvej for invasive arter. En anden væsentlig introduktionsvej er som blinde passagerer i emballagetræ.

Asiatisk træbuk (Anoplophora glabripennis) og asiatisk citrustræbuk (Anoplophora chinensis) er eksempler på invasive arter, der kan blive indslæbt som følge af globalisering og klimaændringer. Begge arter kan blive en trussel mod løvtræer i skove og grønne områder. Træbukkenes biologi er beskrevet i Videnblad 8.10-17, mens dette Videnblad handler om foranstaltninger mod introduktion og etablering.

De to primære strategier rettet mod træbukkene er forholdsregler mod indslæbning og sanering af værtplanter i tilfælde af etablering, dvs. hhv. forebyggelse og bekæmpelse. Forebyggelse i form af fælles EU regler er rettet mod indførsel og omsætning af inficeret materiale, som er hhv. emballagetræ og prydplanter. Bekæmpelse sker ved opsporing og rydning af angrebne træer, se Videnblad 8.10-19 og 8.10-20.

Danske eksempler på indførsel

Asiatisk træbuk blev i 2008 fundet i træemballagen til et parti granit importeret fra Kina til Holstebro (figur 1-3). Granitten ankom til Danmark i flere sendinger, og det viste sig, at træemballagen trods korrekt mærkning indeholdt flere levende larver og pupper. Hele partiet blev derfor beordret gasset, og en omfattende overvågning blev igangsat i Holstebro i de følgende tre år. Der blev kun fundet 2 levende træbukke i 2008 fra den første sending granit, og der er heldigvis ingen tegn på, at det er lykkedes den asiatiske træbuk at etablere sig i Danmark.

Asiatisk citrustræbuk blev i 2011 fundet i Næsby ved Odense i forbindelse med to importerede Acer palmatum (figur 4-6). Træerne var ikke købt via en dansk planteskole, men hjemtaget direkte fra Holland af en anlægsgartner. Værtplanterne blev destrueret, og omgivende træer blev nøje inspiceret. Der blev udlovet en dusør for fund af flere træbukke. Området blev overvåget de næste tre år.

Europæiske eksempler

I det sydlige Tyskland har man siden 2004 forsøgt at udrydde et angreb af asiatisk træbuk (A. glabripennis) i et lille industrikvarter. Her blev kun syn­ligt angrebne træer ryddet fra starten, men hvert år blev der fundet nye træer med udflyvningshuller. Efter fem år fandtes alle træbukinficerede træer stadig inden for en radius af 200 meter fra det først observerede angreb.

Citrustræbuk (A. chinensis) blev fundet i Holland i 2007 og 2009, hvoraf det seneste fund var i et område med mange planteskoler med import og videresalg af prydplanter fra Kina. De hollandske plantesundheds-myndigheder destruerede straks de angrebne planter og alle potentielle værtplanter i en radius af 100 m. Der er ikke siden fundet flere angreb. Plantesundheds-myndighederne i NL opfatter dermed angrebet som udryddet og konkluderer, at der ikke er sket yderligere spredning. De fortsætter med en intensiv overvågning i en stor bufferzone omkring fundet i overensstemmelse med EU’s regler.

Både citrustræbuk og asiatisk træbuk har etableret sig i det nordlige Italien, men især den førstnævnte er udbredt i et større område, trods ihærdige forsøg på bekæmpelse. I det østlige Nordamerika foregår der lige så omfattende aktioner mod asiatisk træbuk, der typisk omtales som ALB (Asian Longhorned Beetle). Læs mere om disse to eksempler i Videnblad 8.10-19 og 8.10-20.

EU’s foranstaltninger

Eftersom begge træbukkearter er på den såkaldte karantæneskadegørerliste, skal alle tilfælde af fund indrapporteres til eksportlandet og EU Kommissionen samt EU’s medlemslande.

Som følge af angrebet af asiatisk citrustræbuk i Lombardiet og de stadig stigende antal fund i importer fra især Kina indførte EU i 2008 et sæt af hasteforanstaltninger. Disse regler retter sig mod import af potentielle værtplanter fra lande, hvor træbukken vides at forekomme og mod områder i EU, hvor skadegøreren er etableret.

Efter gentagne fund af citrustræbuk i Acer palmatum fra Kina vedtog man i 2010 et 2-årigt importforbud mod ahorn fra Kina. Derudover er der krav om destruktiv prøvetagning ved importkontrol, hvor 10 % af et parti planter skal undersøges ved opskæring, dog med et maksimum på 450 planter ved meget store partier.

Værtplanter fra angrebne områder kan kun flyttes / omsættes indenfor EU, hvis de er fulgt af et plantepas, som dokumentation for at de overholder EU’s krav. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at indkøbte planter af ahorn uden plantepas ikke er produceret i Lombardiet eller Østasien. Danmark importerer ikke værtplanter for citrustræbuk direkte fra Kina, men import sker ofte via andre EU lande, herunder især Holland, som er det vigtigste transitland.

Foranstaltninger over for den anden art, asiatisk træbuk, er primært rettet imod træemballage. Der er aftalt internationale regler for mærkning af emballagetræ efter den såkaldte ISPM 15 standard, som sikrer, at træet er behandlet mod planteskadegørere. Træemballage fra tredjelande skal overholde ISPM 15’s behandlings- og mærkningskrav, for at den kan indføres i EU. Der kendes som nævnt eksempler på, at emballagetræ trods mærkning alligevel har indeholdt levende larver af træbukke, sandsynligvis på grund af utilstrækkelig behandling.

Kontakt Landbrugsstyrelsen om fund

Der er grund til at være på vagt, og især importører af værtplanter samt varer med træemballage fra Kina skal være årvågne. Landbrugsstyrelsen udfører udover importkontrol af planter også en stikprøvekontrol af importeret træemballage. Landbrugsstyrelsen overvåger desuden for træbukkene i forbindelse med den officielle avlskontrol i planteskoler og havecentre samt i træer omkring importører af granit og tilsvarende risikoområder.

Ofte vil fund af de to træbukke dog afhænge af indrapporteringer fra dem, som har indført varerne direkte eller via et andet EU-land. Ved mistanke om at Anoplophora er til stede, skal myndighederne straks kontaktes på planter@lbst.dk.

Kontakt til Landbrugsstyrelsen: planter@lbst.dk 

Opdateret juli 2020 med nye links

Videnblad nr.: 08.10-18
Forfattere: Iben M. Thomsen, Hans Peter Ravn, Christiane Scheel og Lis Tanderup Stenstrup