Asiatiske træbukke i Norditalien

Erfaring med bekæmpelse

I Norditalien har man siden 2000 kæmpet med asiatisk citrustræbuk og siden 2009 med asiatisk træbuk. Begge karantæneskadegørere er vanskelige at udrydde, men erfaringerne fra Italien og USA viser, at bekæmpelse er mulig. Omkostningerne er meget høje, men det er dyrere at lade stå til.

Figur 1 Eftersøgning af træer med angreb af citrustræbuk i Lombardiet, nær Milano.

Citrustræbuk (Anoplophora chinensis) er ligesom asiatisk træbuk (A. glabripennis) hjemmehørende i Japan, Korea og Kina, men findes desuden i Vietnam, Taiwan, Indonesien, Filippinerne, Malaysia og Hawaii. Flere steder er arten en af de alvorligste skadevoldere på frugttræer - især citrustræer. Værtsspektret er endnu bredere og omfatter mere end 100 plantearter fra mere end 20 familier. Det anses for sikkert, at introduktionen til Europa er sket med bonsai-træer fra Østasien. Dette Videnblad beskriver erfaringer med bekæmpelse af begge træbukkearter i Norditalien.

Udbredte angreb

I Lombardiet blev angreb af citrus-træbuk første gang opdaget i 2000 i en planteskole 30 km vest for Milano. Der blev herefter iværksat en kortlægnings- og udryddelseskampagne. Man undersøgte træer i en radius af 2 km fra kendte fund af angreb. I løbet af de efterfølgende syv år steg omfanget af fældede træer med angreb fra 25 i 2001 til 2.240 i 2006.

Fra sommeren 2005 til juni 2007 blev 60.000 træer undersøgt på offentlige arealer i mere end 60 kommuner (figur 1). I perioden 2008-11 er alt 2,5 mio. træer blevet undersøgt og 18.000 træer fældet. I 2011 blev 200.000 træer undersøgt, og da var antallet af inficerede træer nede på 1.000. Observationsarealet omfattede i oktober 2011 400 km².

Bekæmpelse

Når man identificerer et angrebet træ, bliver det fældet og det overjordiske materiale kørt bort for destruktion. Da hovedparten af larverne findes i træernes rødder, stødfræses der ned til mindst 50 cm dybde og en roddiameter ned til 2 cm (figur 2).

Maskine til stødfræsning — Figur 2. Efter at man har fjernet de overjordiske dele af angrebne træer, stødfræser man rødderne i mindst en halv meters dybde. Alle fotos: Hans Peter Ravn

Afmærkning af træ med de typiske T-formede æglægningsgnav (pile). Fra Lombardiet, nær Milano, oktober 2011.

Udflyvningshuller af citrustræbuk — Figur 4. Udflyvningshullerne af citrustræbuk sidder lavt på træet som hér eller under jorden på rødderne. Lombardiet 2011.

Angrebne træer identificeres på baggrund af T-formede æglægningsgnav (figur 3), smuld og udflyvningshuller (figur 4). De fleste huller befinder sig desværre i eller under jordhøjde. Angrebne træer fjernes mellem 1. oktober og 31. marts. Larvesmuldet presses ud gennem luftsprækker i barken og hjælper til at identificere angrebne træer gennem den del af sæsonen, hvor larverne er aktive.

Største udfordringer under kampagnen i Lombardiet har været at få adgang til og at fælde træer på private arealer, at holde styr på hvor gas- og vandledninger befinder sig i jorden samt at sikre økonomiske ressourcer til kampagnen. F.eks. stoppede træfældningen i jan-april 2011 pga. manglende bevilling.

Omkostningerne til bekæmpelsen og forskning beløber sig til ca. 20 mill. € i perioden 2005-13. Alle ressourcer kommer fra Lombardiets lokale styre. Fokus i perioden 2011-13 vil rette sig mere mod bekæmpelse i kanterne af udbrudszonen end mod de hårdt angrebne, centrale områder. Det var muligvis derfor, at antal fundne, inficerede træer var nede på 1.000 stk i 2011.

Asiatisk træbuk

Længere øst på i Norditalien i og omkring byen Cornuda i Veneto-regionen ved foden af alperne opdagede man i juni 2009 det første angreb af asiatisk træbuk (A. glabripennis). Angrebene kunne dateres tilbage til senest 2004. Man tjekker alle potentielle værtstræer (Acer, Ulmus, Betula, Salix, Aesculus, Prunus, Cecidophyllum, Populus) inden for en radius af 2 km. Man har også i begyndelsen tjekket Carpinus, Fagus og Platanus, men ingen angreb blev fundet på disse træarter.

Angrebne træer fældes, destrueres og erstattes med ikke-værttræarter. PR-virksomhed rettet mod skoleungdom har især vist sig succesfuld. Indtil maj 2011 havde man undersøgt 12.463 træer (til fods og med klatrere) og fundet 659 inficerede træer.

Klatring er en dyr men nødvendig metode ved opsporing af asiatisk træbuk, fordi den modsat citrustræbuk også laver gangsystemer i grene (se også Videnblad 8.10-19).

I sommeren 2010 blev undersøgelsesområdet udvidet til nabobyen Maser 5 km fra Cornuda. Hér blev 5.221 træer undersøgt og 62 fundet inficeret (de 61 var Acer, ét var Aesculus). I oktober 2010 blev der kun fundet 130 træer med angreb. I foråret 2011 blev 47 angrebne træer fjernet, mens der ikke blev fundet yderligere angreb i efteråret 2011.

Man forventer at have elimineret angrebene i 2017. Modelberegninger viser, at uden indgreb ville man have haft 164.000 angrebne træer i 2013, og de potentielle omkostningerne kan beregnes til 119 mio. €. Udgifterne til den foretagne bekæmpelse forventes at nå 700.000 € i 2013.

Ikke-destruktiv detektion

Sporhunde trænet til at spore asiatisk træbuk — Figur 5 Sporhunde trænet til at spore æglægningsgnav, boresmuld, larver og voksne insekter, kan bruges til at finde angrebne træer og insekter i emballagetræ eller importplanter. Foto: Hans Peter Ravn

Æglægningsgnavene er lette at overse. Hvis larverne ikke er aktive, produceres der ikke smuld, og det kan derfor være vanskeligt at se uden på træet, om det er angrebet. Ofte opdages angrebet først, når man ser udflyvningshullerne, og så er det jo for sent. Når planteimporter skal undersøges for citrustræbuk, udtager myndighederne derfor et antal planter, som skæres op for at kontrollere om planterne indeholder skadedyr. Denne metode er dyr og ikke effektiv.

Man arbejder derfor på at finde andre metoder til at opdage angreb i træerne. Der arbejdes med lytteudstyr, der kan høre larverne, gennemlysningsudstyr, der bygger på røntgen eller ultralyd. Men noget af det mest cost-effektive ser ud til at være sporhunde trænet til at kunne lugte både de voksne biller, larver, larvesmuldet og æglægningsgnav (figur 5 t.h.). Fx tjekkede en østrigsk sporhund et pallelager med 15.000 Acer-planter i løbet af tre dage og fandt 1 larve af citrustræbuk, 1 død sommerfuglelarve og 5 planter med gangsystemer uden larver.

Studieturen til Italien var led i et europæisk projektsamarbejde (ANOPLORISK) mellem forskere fra Italien, Østrig, Tyskland, Holland, England og Danmark. I Danmark er projektet finansieret af Landbrugsstyrelsen (Fødevareministeriet) via EUPHRESCO.

Kontakt til Landbrugsstyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen): planter@lbst.dk

Videnblad nr.: 08.10-20
Forfatter: Hans Peter Ravn