Dato: 27-08-2009 | Videnblad nr. 03.03-48 Emne: Valg af proveniens

Karakteregenskaber for en række douglasgranfrøkilder

Afkom af en række douglasgranfrøkilder i Danmark er vurderet for frostfølsomhed, stammerethed og tvegedannelse. Resultaterne er nyttige at holde sig for øje ved valg af proveniens til skovkulturer.

Et af de væsentligste problemer med douglasgran (Pseudotsuga menziesii var. menziesii) er skader forårsaget af sen forårsfrost samt frostudtørring i forbindelse med barfrost i den sene vinter. Der er dog fundet store forskelle i  frostfølsomhed mellem provenienser og mellem enkelttræer, og et rigtigt proveniensvalg kan derfor mindske risikoen for frostskader.

Et andet problem for douglasgran er en relativ dårlig stammerethed og hyppig forekomst af tveger. Endelig kan der i unge bevoksninger være problemer med vindstabiliteten og som følge deraf krumning af stammen, når træerne vokser videre fra en ikke lodret position. Den noget ringe stabilitet i unge bevoksninger skyldes især et lavt rod-top forhold. I øvrigt er der mindre genetiske forskelle mht. stormstabilitet.

Formålet med dette Videnblad er at præsentere nogle nyere resultater fra en række forsøg med douglasgranfrøkilder. Resultaterne har sammen med ældre resultater dannet grundlaget for frøkildeanbefalingerne i portalen Plantevalg.dk.

Frosttest

Tabel 1.  Resultater fra målinger og frysetest på planteskolemateriale
Tabel 1. Resultater fra målinger og frysetest på planteskole-materiale udsået foråret 2004. Udspringsscore foråret 2005 (høj score = tidligt udspring), gennemsnitlig andel af ubeskadigede nåle (%) for provenienserne efter frosttest den 16. og 17. oktober 2005, gennemsnitlig andel af ubeskadigede nåle (%) for provenienserne efter frosttest i februar 2006. Gennemsnitsværdier med samme bogstav er ikke statistisk sikkert forskellige fra hinanden.

I foråret 2004 blev frø fra en række frøkilder i Danmark samt enkelte direkte importerede frøkilder (Se tabel 1) sået i containere. I foråret 2005 blev planternes udspring bedømt på en skala fra 0 til 5, hvor scoren 0 blev givet for knopper i vintertilstand og 5, hvor nålene var helt fri, og en skudstrækning var påbegyndt. I efteråret 2005 blev en del af planterne fra hver frøkilde udtaget til frysetests over tre omgange i klimakammer.

I februar 2006 blev de resterende planter udsat for hård frost om natten og sol om dagen over nogle døgn. Dette betød, at jorden med containerne frøs om natten og langsomt tøede op om dagen. I starten af marts og april blev det registreret, i hvor høj grad planterne var upåvirkede af frosten ved at vurdere, hvor stor en procentdel af nålene på planterne, der var upåvirkede af frosten og ikke viste tegn på skader.

Afkom af plustræer

Frøplantagen FP.262 (Sønderskovgård) består af afkom fra udvalgte plustræer fra en række danske provenienser samt stikprøver af enkelte af provenienserne. Frøplantefrøplantagen er anlagt i 1994. Pga. dens familievise opbygning baseret på frøplanter kan den også anvendes som forsøg. Fire år efter anlæg blev der scoret udspring, og fem år efter anlæg blev der målt højder, stammerethed, antal tveger og stammehældning efter decemberstormen i 1999.

Feltforsøg på Trolleholm

I et forsøg på Trolleholm i Sverige anlagt af SKOGFORSK blev der 9 år efter anlæg bl.a. registreret overlevelse, tveger og højder. I analyserne af resultaterne fra FP.262 og Trolleholm blev afkom fra frøplantagen FP.228 og FP.229 (begge Gurre Vang) betragtet som en proveniens, fordi de med to undtagelser indeholder de samme kloner, og fordi de er lokaliseret det samme sted.

Resultater

Proveniensværdier i frøplantagen
Tabel 2. Proveniensværdier i frøplantagen FP.262 (Sønderskovgård). Provenienser repræsenteret ved afkom fra plustræer udvalgt for god vækst, sundhed og stammerethed i provenienserne er markeret med #. Resultaterne for disse provenienser kan være påvirket af dette plustræudvalg og i øvrigt en forholdsvis lille stikprøve. FP232# er afkom fra 8 kloner i FP.232 (Lavercantière) som ikke er specielt udvalgt, mens FP.232 er en almindelig handelsvare. Denne stikprøve kan dog være påvirket af ringe blomstring og frøsætning i frøplantagen i denne periode. Højden er vist som afvigelse i procent fra gennemsnit på 3,5 m. Det er med fede typer vist i hvilke tilfælde frøkilderne adskiller sig statistisk sikkert fra gennemsnittet.

I planteskole/frostforsøget viste de testede afkom af nordamerikanske frøkilder og FP.232 (Lavercantière) sig at have sent udspring i forhold til afkom fra flere danske frøkilder (tabel 1).

Afkom fra FP.210 (Sorø) og FP.232 (Lavercantière) var de  mindst skadede efter frysetestene i oktober 2005, mens afkom fra FP.228, FP.229 (begge Gurre Vang) og F.424 (Langesø) var mest skadet. Afkom fra FP.232 (Lavercantière) var sammen med afkom fra nordvestamerikanske frøkilder forholdsvis meget skadet efter frosttesten i februar 2006, mens afkom fra F.424 (Langesø) sammen med afkom fra FP.210 (Sorø) var mindst skadet (tabel 1).

Ved målinger i frøplantagen FP.262 var afkom fra FP.210 (Sorø), FP.228 og FP.229 (Gurre Vang) statistisk sikkert bedre end gennemsnittet med lavere antal tveger og mere rette træer (høj score for stammerethed). Afkom fra F.488 (Stendalen) var ringere end gennemsnittet med dårligere stammerethed, men dog også større højde end gennemsnittet (tabel 1).

I forsøget på Trolleholm havde afkom fra FP.210 (Sorø) den bedste overlevelse, mens afkom fra FP.228/ FP.229 (Gurre Vang) havde en forholdsvis ringe overlevelse. Afkom fra F.488 (Stendalen) lå i mellem disse (tabel 1). Det er svært at konkludere

noget om de øvrige frøkilder, som var repræsenteret af få familier. Overlevelsen i Trolleholmforsøget havde ikke umiddelbart nogen sammenhæng med et sent udspring i FP.262.

Anbefalinger af frøkildevalg

Det er i dag muligt at vælge mellem en del afprøvede frøkilder. Valget bestemmes af risikoen for frost og ønsket om høj vedproduktion versus stammekvalitet.

FP.210 (Sorø) er den eneste frøkilde, hvis afkom har vist god frosttolerance både efterår og vinter/forår.

Den synes derfor at være et godt valg på meget frostudsatte lokaliteter, men væksten er en del under gennemsnittet af andre frøkilder. Frøplantagen FP.262 (Sønderskovgård) er i dag genetisk tyndet, og består af en stor andel træer fra FP.210 (Sorø) og vurderes på den baggrund at være et alternativ til FP.210 (Sorø).

Højdeafvigelser
Tabel 3. Resultater fra forsøg på Trolleholm i Sverige, 9 år efter anlæg. Højde vist som afvigelse i procent fra gennemsnit på 5,0 m. Det er med fede typer vist i hvilke tilfælde frøkilderne adskiller sig statistisk sikkert fra gennemsnittet.

På mindre udsatte lokaliteter kan valg af frøkilde sandsynligvis udvides til frøkilder med et forholdsvis sent udspring. Dette betyder dog nødvendigvis ikke, jf. resultaterne ovenfor, at risikoen for frostskader i senvinteren mindskes.

På lokaliteter med lille risiko for sen forårsfrost og gode jorder vil det være mest oplagt at vælge FP.228 og FP.229 (Gurre Vang), hvis stammekvalitet prioriteres højt. Disse vil dog ikke opnå samme vedproduktion som f.eks. F.421 (Langesø) og F.488 (Stendalen), som er mere oplagte valg på ringere jorder.

Desværre mangler der stadig en del viden om en række frøkilder. Dette gælder F.398, F.580, F.581 og F.582, som alle var repræsenteret af forholdsvis få familier i FP.262, og FP.232, fordi denne var repræsenteret af et dårligt og derfor ikke-repræsentativt frøår.

Videnblad nr.: 03.03-48
Forfatter: Jon Kehlet Hansen