Douglasgran: Det bedste plantemateriale med Plantevalg.dk – Københavns Universitet

Dato: 01-12-2008 | Videnblad nr. 03.03-45 Emne: Valg af proveniens

Douglasgran: Det bedste plantemateriale med Plantevalg.dk

Douglasgran kan være meget frostfølsom, og det har derfor stor betydning at vælge den rette proveniens til udplantningen. I dette Videnblad gives baggrunden for de forslag til frøkilder af douglasgran, der er præsenteret i internetportalen Plantevalg.dk. Det giver brugeren et bedre grundlag for at vurdere forslagene og eventuelt justere dem. Dette kan specielt være aktuelt for douglasgranens vedkommende, hvor valget, udover hensyn til frostfølsomhed, ofte står mellem høj stammekvalitet eller høj vækst.

Douglasgranen stammer fra det nordvestlige Amerika. I Danmark plantes kun kysttypen (Pseudotsuga menziesii var. menziesii), der har vist sig bedst egnet til danske forhold. Et af de væsentligste problemer med douglasgranen er skader forårsaget af sen forårsfrost samt frostudtørring i forbindelse med barfrost i den sene vinter. Risikoen er mest udbredt i de indre dele af landet, eller i lavninger, hvor kulden samler sig, samt på kulturarealer med meget græs. Risikoen for frostskader kan reduceres ved at plante under en skærm af ældre træer og endelig ved valg af mere robuste frøkilder.

Vedproduktion

Ved valg af frøkilde skal der tages stilling til, hvor frostudsat en lokalitet er, og i hvor høj grad der skal lægges vægt på vedproduktion i forhold til stammekvalitet. I forhold til vedproduktion er problemet i douglasgran ofte en ringe stammerethed,
hyppig forekomst af tveger og store knaster. Opkvistning er derfor en hyppig metode for at undgå ved med knaster. På ringere jorder vil problemerne med stammerethed dog sjældent være så udtalte som på bedre jorder, og den lavere vækst reducerer
desuden risikoen for lav rumtæthed og store knaster, som kan nedsætte værdien af tømmeret.

Forædlingsprogrammer

Forædlingsprogrammerne for douglasgran i Danmark sigter mod at forbedre stammeretheden og reducere antallet af tveger. Desuden er der lagt vægt på sent udspring for at begrænse risikoen for forårsfrostskader. En stor del af de planter, der sælges i dag, kommer fra danske frøplantager eller kårede bevoksninger, og meget af dette materiale er afprøvet i forsøg. Det vil imidlertid også være muligt at få planter, som Plantevalg.dk gør det muligt at finde provenienser, som bl.a. giver afkom med god stammerethed - modsat dette eksempel på douglasgran med grovgrenethed og ringe stammerethed, som til dels er genetisk betinget.

Prioriteringen

Ved prioriteringen af douglasgranprovenienserne i Plantevalg.dk er der taget hensyn til, om en lokalitet ligger i et område med risiko for frost. Samtidig er der taget et vist hensyn til, om en plantningslokalitet ligger i et område, hvor der generelt kan forventes høj eller lav vækst. Tabellen herunder viser prioriteringerne for de bedst undersøgte provenienser.

Læ- og naturplantninger

Da douglasgran i de første mange år efter plantning har ringe stabilitet i forhold til vind og dårligt tåler vindslid samt forholdsvis let skades af frost, er den ikke egnet til læ- og naturplantninger. Udover nedennævnte frøkilder, er der FP.232 (Frankrig), som er karakteriseret ved et forholdsvis sent udspring. Vækstmæssigt ligger den lavere end gruppen med F.421, F.424 samt F.488. Planteskoler har kritiseret proveniensen for at afmodne sent i efteråret og give en stor frekvens af træer med tveger. Endelig er der en række danske frøkilder, som ikke er afprøvet i større grad - samt vestamerikanske provenienser, der er prioriteret forholdsvist lavt, idet provenienser, der har stået i Danmark i en eller to generationer, erfaringsmæssigt er bedre tilpasset det danske klima.

Pop-up menuer i Plantevalg.dk giver mulighed for at få et hurtigt

overblik over, hvad der karakteriserer de forskellige frøkilder (når

viden foreligger)

Frøplantager

En klon-frøplantage (forkortet FP) består af podninger af

såkaldte plustræer udvalgt efter bestemte egenskaber. Plus-træet

kaldes en ortet og podningerne af plustræet rameter.

Bestøvningen mellem rameterne af de udvalgte træer sikrer

et afkom af høj kvalitet. En frøplantage kan også udgøres af

afkom fra udvalgte træer. Den kaldes i så fald en frøplantefrøplantage.

I kåringssystemet benævnes denne også med FP og et løbenummer.
Almindelige bevoksninger, som er kåret til frøhøst benævnes med et
F og et løbe-nummer.

 

Områder med meget stor risiko for frost og generelt ringe vækstforhold

Prioriteret rækkefølge

    FP.210 (Sorø)

   FP.262 (Sønderskovgård)

   F.421 (Langesø), F.424 (Langesø) , F.488 (Stendalen) 

   FP.228 og FP.229 (begge Gurre Vang)

Frostresistens  

Høj

Høj

Middel

Lav

Vækst

Lav

Lav

Høj

Middel

Stammekvalitet

Høj

Høj

Lav

Høj

 

Områder med ringe risiko for frostskader og generelt ringe vækstforhold

Prioriteret rækkefølge

   F.421 (Langesø), F.424 (Langesø), F.488 (Stendalen)

   FP.228 og FP.229 (begge Gurre Vang)

   FP.210 (Sorø), FP.262 (Sønderskovgård) 

Vækst

Høj

Middel

Lav

Stammekvalitet 

Lav

Høj

Høj

Frostresistens

Middel 

Lav

Høj

 

Områder med ringe risiko for frostskader og gode vækstforhold

Prioriteret rækkefølge

    FP.228 og FP.229 (begge Gurre Vang)

   FP.210 (Sorø), FP.262 (Sønderskovgård) F.488 (Stendalen),

   F.421 (Langesø), F.424 (Langesø)

   FP.228 og FP.229 (begge Gurre Vang)

Stammekvalitet

Høj

Høj

Lav

Vækst

Middel

Lav

Høj

Frostresistens

Lav

Høj

Middel

 

Områder med nogen risiko for frostskader, men gode vækstforhold

Prioriteret rækkefølge

   FP.210 (Sorø) , FP.262 (Sønderskovgård)

   FP.228 og FP.229 (begge Gurre Vang)

   F.488 (Stendalen), F.421 (Langesø), F.424 (Langesø)

Frostresistens

Høj

Lav

Middel

 Stammekvalitet

Høj

Høj

Lav

Vækst

Lav

Middel

Høj

Kilde

Plantevalg.dk: »Systembeskrivelse samt kriterier for anbefaling i plantevalg.dk
Valg af Frøkilder.dk
Plantedirektoratet: NaturErhvervstyrelsen



Videnblad nr.: 03.03-45
Forfattere: Jon Kehlet Hansen og Isabelle Skarvig