Friluftsliv i skovene
Fra politisk side lægges der stadig større vægt på naturområdernes betydning for befolkningens friluftsliv, jf. bl.a. Friluftsrådets Handlingsprogram "Friluftsliv for alle",
Naturstyrelsens velfærdsprofil, Betænkning fra Adgangsudvalget, samt Fremtidens skov – anbefalinger fra Skovpolitisk udvalg. At friluftslivet også i øget omfang indgår i arbejdet med folkesundheden, fremgår f.eks. af Folkesundhedsrapporten Danmark 2007, hvor et helt kapitel omhandler naturen.
Men hvordan anvender den danske befolkning så rent faktisk naturen – og her specifikt skovene – til fritidsaktiviteter og hvilke udviklingstendenser ses der? En sådan viden må anses for basal, for at friluftslivet kan behandles på forsvarlig vis, i både politiske, planlægnings- og forvaltningsmæssige sammenhænge. En opdateret viden på dette område vil kunne bidrage til inddragelse af friluftslivsaspektet i den sammenfattende planlægning og forvaltning – hvor der ofte (og naturligt) er konkurrence mellem en række behov og hensyn – f.eks. naturbeskyttelse og byudvikling.
Friluftslivundersøgelser
Der er tidligere gennemført to nationale undersøgelser af befolkningens brug af skovene til friluftsliv: Projekt Skov og Folk, 1976/77 (Koch 1978) og Projekt Friluftsliv ’95 (Jensen & Koch 1997). I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en ny national spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som de ovennævnte friluftslivsundersøgelser fra 1970erne og 1990erne. Brug af samme metodik og spørgsmålsformulering gør det muligt at foretage direkte sammenligninger mellem undersøgelsernes resultater.
Formålene med undersøgelsen var: 1) Opdatering af de tidligere nationale undersøgelser, herunder analyse af udviklingstendenserne i befolkningens skovbesøg fra 1976/77 over 1993/94 til 2007/08, (efterfølgende blot benævnt 1977, 1994 og 2008), og 2) Undersøgelse af nye forhold og problemstillinger i forbindelse med befolkningens friluftsliv i skovene. Eksempelvis blev færdsel uden for veje og stier og dyrelivets betydning for befolkningens naturoplevelser undersøgt. Dataindsamlingen er foretaget sammen med forskningsprojektet Vildt & Landskab.
Dataindsamlingen
Udvælgelsesproceduren for stikprøven var den samme som i Projekt Skov og Folk og Friluftsliv ‘95. Den population, som undersøgelsernes resultater dækker, omfatter den bosiddende befolkning i Danmark i alderen 16-78 år. Det Centrale Personregister (CPR) er benyttet som grundlag for udvælgelsen. Fra CPR er der tilfældigt udtrukket 2000 personer i august 2007.
Flere af de forhold, der karakteriserer et skovbesøg, varierer med årstiden. Idet der ønskes resultater, som kan generaliseres for et helt år, er udspørgningen, ligesom ved de tidligere undersøgelser, fordelt over ét år. Stikprøven på 2000 personer er derfor opdelt i 12 portioner, således at der kunne udsendes spørgeskemaer pr. brev til én portion i hver måned i perioden 1. august 2007 til 31. juli 2008.
Det benyttede spørgeskema og følgebrev er som nævnt udarbejdet i snæver tilknytning til det materiale, der blev anvendt i forbindelse med de tidligere undersøgelser. Der er også benyttet stort set de samme rykkerskrivelser og fremgangsmåde som tidligere: Første rykker er udsendt 14 dage efter udsendelsen af spørgeskemaet og anden og tredje rykker er udsendt henholdsvis 21 og 35 dage efter spørgeskemaet.
Der er altså lagt megen vægt på at få de udvalgte personer til at svare. Dette har bevirket, at 65,6% svarede, hvilket i dag må siges at være acceptabelt (tabel 1). Svarprocenten er dog betydeligt lavere end ved de tidligere undersøgelser, der opnåede 84% og 91%. Denne nedadgående udvikling i svarprocent er et generelt fænomen, der opleves inden for praktisk taget alle former for spørgeskemaundersøgelser.
Tabel 1. 2008-undersøgelsens svarprocent og interview-bortfald.
Brutto stikprøve |
2000 |
Afgang pga. død, flytning og lign. |
81 |
Netto stikprøve |
1919 |
Interview-bortfald |
661 |
Antal svarpersoner |
1258 |
Svarprocent |
65,6 |
Er svarene repræsentative?
Selv om interview-personen er korrekt udvalgt, kan det ikke udelukkes, at stikprøven – svarpersonerne – tilfældigt indeholder en urimelig stor repræsentation af for eksempel unge mænd fra Nordjylland. Det er undersøgt om dette er tilfældet, og der viste sig at være en mindre overvægt af ældre kvinder, mens den regionale fordeling ikke er skæv. Resultaterne er vægtet, således at denne skævhed udlignes.
Fejlkilder og usikkerhed
Undersøgelser af denne type vil altid være behæftet med en vis usikkerhed, der kan henføres til forskellige fejltyper: Repræsentations-, bortfalds-, måle- og bearbejdningsfejl.
Repræsentationsfejlen – der dækker over den fejlmulighed, at vi kun har kontaktet én ud af et stort antal mulige stikprøver af den voksne danske befolkning – kan beregnes på objektiv vis. I dette tilfælde er den af en størrelse, der med 95% sikkerhed kan antages at være bedre end ±3% på de fundne resultater (procent-tal).
Bortfaldet er en anden kilde til fejl. Af tabel 1 fremgår det, at 34,4% ikke svarede. Det kan ikke udelukkes, at nogle af disse personer ville have svaret anderledes end de personer, der har svaret på spørgeskemaet. Derudover vil der være et varierende bortfald af mindre omfang for de enkelte spørgsmål – spørgsmål som nogle af svarpersonerne simpelthen har sprunget over. De to øvrige fejlkilder (måle- og bearbejdningsfejl) kan ikke beregnes på objektiv vis og vil ikke blive diskuteret nærmere her.
Resultater fra undersøgelsen
Undersøgelsens resultater præsenteres i en række efterfølgende Videnblade, der hver belyser et selvstændigt tema. For hvert tema præsenteres selve hovedresultatet, og hvor det er muligt, sammenlignes der med resultater fra de tidligere undersøgelser for at afdække eventuelle udviklingstendenser.
Endvidere præsenteres der eventuelle forskelle i resultaterne for en række udvalgte grupperinger af befolkningen – kommer mænd eksempelvis hyppigere i skoven end kvinder? Som udgangspunkt præsenteres alene markante forskelle/sammenhænge der er 99% statistisk sikre, hvilket betyder, at der er under 1% sandsynlighed for at sammenhængen eller forskellen er tilfældig.
Det skal bemærkes, at der i undersøgelser som denne ikke kan siges noget om årsag og virkning. Andre variable kan nemlig have en afgørende vekselvirkning med den variabel man tror "forklarer" en fundet sammenhæng/forskel. Visse af de fundne sammenhænge kan synes umiddelbart indlysende – hvilket også kan tages som udtryk for at undersøgelsens resultater er meningsfulde. Yderligere beskrivelse af disse problemstillinger og mere information om fejlkilder og usikkerhed mm. kan findes i kilderne nedenfor.
Selve dataindsamlingen er gennemført i regi af forskningsprojektet Vildt & Landskab finansieret af jagttegnsmidler v. Naturstyrelsen i 2003-2008.
Analysen og præsentationen af de resultater, der har direkte relation til befolkningens friluftsliv i skovene, er støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.
Kilder
Jensen, F.S. 1998: Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Forskningsserien nr. 25-1998, Forskningscentret for Skov & Landskab. 151 s.
Jensen, F.S., Koch, N.E. 1997: Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab. 215 s.
Kanstrup, N. m.fl. 2009: Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 112 s.
Koch, N.E. 1978: Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove. Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark 35: 285-451.
Videnblad nr.: 09.09-26
Forfattere: Frank Søndergaard Jensen og Ole Hjorth Caspersen
Login
Videnblad 09.09-26
Hent videnbladet som pdf (999 KB)
Forfattere
Ole Hjorth Caspersen
Se også
- Naturstyrelsens velfærdsprofil
- Fremtidens skov – anbefalinger fra Skovpolitisk udvalg
- Folkesundhedsrapporten Danmark 2007
- Vildt & Landskab