Hvad er bedre vilkår for dyrelivet værd for befolkningen?

I forbindelse med et større projekt om dyrelivet i naturen har vi undersøgt den danske befolknings vilje til at forbedre vilkårene for såvel truede dyrearter som dyrelivet i al almindelighed.

Kort om metoden

Der blev udsendt spørgeskemaer til 1.800 tilfældigt udvalgte danskere mellem 18 og 70 år. Ca. 48 % besvarede skemaet, i alt 862 personer, hvilket er tilfredsstillende for undersøgelser af denne type, da de spørgeskemaer, som svarpersonerne skal igennem, er omfattende og ikke helt enkle.

Den anvendte metode kaldes et «diskret valgeksperiment». Metoden er særlig egnet til undersøgelser af befolkningens præferencer, fordi den systematisk giver folk valget mellem to eller flere alternative scenarier.

Den enkelte person præsenteres for en af tre typer naturområder: 1) Skov 2) Det åbne lands marker og enge og 3) Områder langs søer og åer. De skal så vælge mellem at fortsætte den nuværende indsats for dyrelivet eller ét af to alternative scenarier. De to alternative scenarier omhandler en udvidet beskyttelse af truede arter og/eller dyrelivet i almindelighed koblet sammen med en forøget skattebetaling for den enkelte husstand.

Tekstboks 1: Indsatsen for truede arter blev
præsenteret ved konkrete eksempler.

Indsatsen for truede arter blev præsenteret ved konkrete eksempelarter (tekstboks 1), og indsatsen på de respektive naturtyper kunne resultere i to niveauer af forbedringer. Scenarie 1. En vis ekstraindsats, som forbedrer levevilkårene, så arten stadig er sjælden, men ikke længere truet, og Scenarie 2. En større ekstraindsats, som forbedrer levevilkårene, så arten bliver almindeligt forekommende.

Der blev også opstillet to scenarier for en forbedret indsats til gavn for dyrelivet i al almindelighed. Det første scenarium var en vis ekstraindsats som resulterer i 25 % flere dyr af alle arter. For at give folk et indtryk af hvilke arter der er knyttet til hvilke lokaliteter bliv de vist en hare for marker og enge, en lappedykker for områder langs søer og åer, og en flagspætte for skovene. Det andet scenarium var en større ekstraindsats, som resulterer i en forøgelse på 50 % flere dyr.

En statistisk analyse af de indsamlede data kan give et indtryk af, hvilke scenarier befolkningen foretrækker, og hvor meget de er villige til at betale for de enkelte scenarier.

Resultater

Tabellen nedenfor viser hvor meget folk vil betale for de enkelte elementer.

Alle betalingsviljer er signifikante og niveauerne sammenlignelige med tilsvarende undersøgelser herhjemme og i udlandet. Det ses, at det har størst værdi for folk at gøre en indsats for at bevare truede dyr. Det er ikke overraskende. Mange ser det som en moralsk forpligtigelse at sikre, at alle arter fortsat kan eksistere. Også for det almene dyreliv ser vi en betydelig betalingsvilje for at forbedre levevilkårene.

Et interessant resultat er det, at for både det almindelige dyreliv og for de truede dyr ser vi en højere betalingsvilje for at gøre lidt mere end for at gøre meget mere, og dette mønster gælder for samtlige naturområder. Det kan umiddelbart forekomme underligt, at befolkningen vil betale mere for en lille forbedring i levevilkårene end for en større forbedring af levevilkårene?

Årsagen er formentlig at forskellige faktorer spiller sammen i folks værdisætning. Det er vigtigt for befolkningen at sikre, at en truet art overlever, hvilket vil sige, at det er vigtigt at populationen for truede dyr stiger til niveauet ›sjælden men ikke truet‹, og derfor er betalingsviljen høj. Omvendt kan ikke alle arter være lige almindelige, og derfor kan befolkningen have et ønske om at markere, at der må være en grænse for indsatsen. Nogle medtager sikkert i deres overvejelser, at samfundet også har andre opgaver at løse. Samme forklaring kan gælde for betalingsviljen for forbedringer for det almindelige dyreliv. Der er en vilje til at forbedre forholdende til et vist niveau. En anden forklaring kan være, at befolkningen simpelthen har en tendens til at vælge det midterste »afbalancerede« scenarie hyppigst.

Det er også muligt at befolkningen opfatter en voldsom populationsstigning i en dyreart negativt. At der simpelthen bliver for mange dyr. Dette fænomen kendes fra andre undersøgelser af mere problematiske dyr som fx ulve i Sverige (Boman & Bostedt, 1999), men også for helt harmløse dyr kendes irritationen over store populationer, som fx duerne på Rådhuspladsen.

Det at møde dyr, når man bevæger sig ude i naturen, har en stor værdi for mange folk. Således finder 71 % af de adspurgte det meget vigtigt for oplevelsen af naturen. Og jo flere dyr der er, jo hyppigere møder man dem. Det kan være en del af forklaringen på, at ønsket om større forbedringer for dyrelivet generelt er størst i skoven, hvor folk kommer mest, og mindst på marker og enge, hvor folk sjældnere færdes i rekreativt øjemed og hvor folk derfor værdsætter adgangen betydeligt mindre.

Konklusion

Betalingsviljen, som indgår i denne og andre undersøgelser er hypotetisk, og det er sandsynligt, at befolkningen sætter større værdi på forbedringer, når spørgsmålet er hypotetisk, end den gør, hvis den rent faktisk skulle betale.

Uanset denne mulige overestimering, viser undersøgelsen tydeligt, at det har en stor værdi for befolkningen at gøre noget ekstra for at forbedre levevilkårene for dyrelivet. Dette gælder ikke kun truede arter, men også de almindelige arter. Undersøgelsen viser dog også, at der er en grænse for, hvor meget befolkningen synes der skal ofres på forbedringer.

Litteratur

Boman, M. and Bostedt, G.,1999: Valuing the wolf in Sweden: Are benefits contingent upon the supply? In: M. Boman, R. Brännlund and B. Kristström (Editors.): Topics in Environmental Economics. Klüwer Academic Press, Dordrecht, pp. 157-176.
Jacobsen, .B., T.H. Lundhede and B.J. Thorsen, 2008: Are economists valuing biodiversity at gunpoint? Investigating the difference between valuing species populations vs. survival, submitted to Ecological Economics, 27 pp
Jensen, F.S., 2003: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Skovbrugsserien nr. 32-2003, Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm, 335 s.

Videnblad nr.: 09.10-06
Forfattere: Jette Bredahl Jacobsen, Thomas Hedemark Lundhede og Bo Jellesmark Thorsen