Hestegræsning og råvildt

Holder heste rådyr væk fra græsningsarealer? Dette spørgsmål er blevet belyst i en undersøgelse, der viser at en indhegning med heste godt nok kan give færre besøg af rådyr, men til gengæld græsser de rådyr, der kommer ind i indhegningen til hestene, upåagtet af hestene. Hestene, der er meget nysgerrige og opsøgende over for mennesker, lader sig heller ikke påvirke af tilstedeværelsen af rådyr.

Hestegræsning betyder færre rådyr totalt set. Til gengæld opholder de enkelte rådyr sig lige længe i indhegningen - uanset om der er heste eller ej. Foto: Tom Rosendahl Larsen

Heste er velegnede som naturplejere på mange naturtyper f.eks. overdrev og heder samt ferske og salte enge, blot bunden ikke er for blød. Hestegræsning resulterer ligesom kvæggræsning i en artsrig vegetation. Heste græsser uden om mange forskellige urter, der derved får mulighed for at blomstre til gavn for nektarsøgende insekter m.fl. Heste er generelt mere hårdføre end får og kvæg og kan derfor klare sig på magre græsgange, der ellers vanskeligt kan afgræsses.

Alligevel fravælges heste ofte på grund af faren for slidskader og på grund af deres adfærd i forhold til publikum. Også i forhold til vildtinteresser betragtes hestegræsning oftest som et problem. Heste regnes for mindre vildtvenlige end kvæg på grund af deres mere opsøgende og livlige adfærd.

Holder heste rådyr væk?

Holder heste rådyr væk fra græsningsarealerne, eller er rådyrene ligeglade med hestenes tilstedeværelse? Dette spørgsmål er blevet belyst i en undersøgelse udført som led i et biologispeciale ved Syddansk Universitetscenter i samarbejde med Center for Skov og Landskab. Undersøgelsen blev foretaget ved hjælp af videoovervågning af en del af en indhegning, der blev græsset af 12 islandske heste. Indhegningen, der i alt var på ca. 9 ha var domineret af en ret artsfattig græsmarksvegetation, overvejende med eng-rapgræs. Den ligger i et kuperet terræn omgivet af skov og krat ved Ørsbjerg Skov på Vestfyn.

Videoovervågning af dyrene

Ved hjælp af et fastmonteret videokamera blev ca. 0,5 ha af den hestegræssede indhegning overvåget i en periode fra 1. april til 26. juni i 2005. Kameraet var sat til automatisk intervaloptagelse hvert minut af 0,5 sekunders varighed. Det var kun muligt at analysere optagelserne fra de perioder, det var lyst nok til at kunne skelne mellem heste og rådyr. Der var periodiske udfald som følge af strømsvigt m.m., hvilket betyder, at der er dage med perioder uden optagelser. Hestene blev flyttet væk i en periode, således at der både er observationer med og uden tilstedeværelse af heste. Se figur 1.

Færre besøg af rådyr

Det blev observeret, at rådyrene kom ind i indhegningen 2-3 gange så hyppigt, når der ikke var heste til stede sammenlignet med perioder, hvor hestene gik der. Der blev således observeret rådyr i indhegningen 21 af i alt 46 dage med tilstedeværelse af heste, mens der blev observeret rådyr i 14 af i alt 15 dage uden tilstedeværelse af heste.

Mens der således var en tydelig nedgang i antallet af besøg, blev der ikke observeret større forskel i rådyrenes opholdstid i indhegningen med og uden heste. Den længste periode, et rådyr kontinuerligt blev registreret i indhegningen, var 76 minutter. De fleste gange blev der kun observeret ét rådyr ad gangen. Af i alt 803 observationer var der 26 med to dyr og 4 med tre dyr, mens de øvrige kun var med et dyr.

Observationerne viser, at rådyr og heste tilsyneladende græssede upåagtet af hinanden med en afstand mellem heste og rådyr på ned til omkring 30 m. Mens hestene udviser en meget nysgerrig og opsøgende adfærd over for mennesker, påvirker tilstedeværelse af rådyr tilsyneladende ikke deres adfærd.

Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor rådyrene ikke kommer så ofte i indhegningen, når der er heste til stede. En mulig forklaring kunne være, at rådyrene ikke var skræmt af hestene, men har sværere ved at lytte efter potentielle farer, når hestene er i nærheden og derfor må føle sig ekstra trygge, før de kan opholde sig og græsse i nærheden af heste.

Den tilgængelige fødemængde kan også have haft betydning for, hvor ofte rådyr besøgte indhegningen (se figur 1). I april måned var der således meget lidt græsvækst med en gennemsnitlig vegetationshøjde på under 3 cm og en meget åben vegetation, som hovedsagelig bestod af vissent materiale.

Figur 1. Oversigt over hele perioden: Antal optagelser med rådyr per dag. Den mørkegrå linie angiver de dage, hvor der var heste i indhegningen. Den lysegrå linie de dage, hvor der er optagelser fra hele dagen.

Kan hestegræsning gavne rådyr

Heste græsser meget selektivt ligesom rådyr, men heste æder mere grov vegetation og kan omsætte store mængder tørt og vissent græs, således at der etableres frisk og mere næringsrig vegetation. Heste kan græsse meget tæt og vil, hvis græsningstrykket er højt, ikke levne meget til andre dyr, dog vil der normalt findes områder med højere vegetation omkring deres latriner, som kan udnyttes af andre dyr. Rådyr kan ikke på samme måde skabe og vedligeholde en frisk vegetation og har derfor en fordel af andre dyrs græsning. Mens heste foretrækker græsser frem for urter, æder rådyr gerne urter, men med meget store individuelle forskelle med hensyn til arter. Ifølge en engelsk undersøgelse er der kun 15 % fødeoverlap mellem heste og rådyr.